Nej det er NON SPIRITUEL - der er ingen som i INGEN SPIRITUALITET i hvad du skriver Tikka og det er rigtig at dine nye venner (Religionshistorie Københavns Universitet) der er ateister som dig selv, er enige med dig, det er jo også dem du citerer. De har bekæmpet kristendom og teologi voldsomt hårdt gennem årene som du har.


Kristendommen er Åbenbaringen i Kristus Jesus: hvem Gud er og hvem vi mennesker er i og med Gud som Guds Børn med Guds Ånd. I Kristus Jesus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. I Gudstjenesten er det Gud som nærværende virkelighed der fejres. [size:8pt]fx er der ikke nogen Bibelens Gud - dette er noget vrøvl. Gud er i og hos og med mennesker og kun gennem vores erfaringer med Gud kan vi lære om Gud ikke ved fx at læse om og lære om en Bibelens Gud, man kan ikke læse sig til tingene hvilket ville svare til at læse om forelskelsen og aldrig at have oplevet at været blevet forelsket


Kristendommen er bygget på Begivenheden Guds Kærlighed Kristus, ved mennesket Jesus, udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os


Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne spirituelle fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne




GUD er i begivenheden Guds Kærlighed Kristus blevet nærværende virkelighed i vores liv ved Helligånden




Sådan forstås TROEN i en Ny Testamentlig urkristen paulinsk sammenhæng




Paul Tillich, systematic theology


What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.




The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.


The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.




Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.



FAITH:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”


Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)

[/size]

Alt det med store bogstaver nævner du ikke med et eneste ord og har ej heller nogensinde gjort det i de over 10 år du har været aktiv her.

Du forstår det simpelthen ikke. Havde du forstået det ville du selvfølgelig have bidraget med dine egne vidnesbyrd om følgende:

FAITH:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”

Dette er et minimum af hvad man skal have med for at få fat i den kristne spiritualitet - det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.

Du er BLANK - har aldrig udtrykt noget i den retning og derfor bruger du ateisternes definition på religion.


At mennesket er et religiøst væsen, beror på det forhold, at det kan gribes og begejstres som vi alle bedst kender det fra forelskelsen. Vi bliver helt nye mennesker, nye skabninger, da vi på ekstatisk vis er ude af os selv uden dog nødvendigvis at have mistet os selv. Vi er blevet os selv løse (forløsning) og frie (åndelige).

Vi kender det også fra at være grebet af stor inspiration, det at være ikke bare drevet af Ånden (gejst og motivation og entusiasme) men vi erfarer endog også at være Ekstatisk grebet og besat af Ånden (Guds Ånd (gejst/spirit og motivation)), hvor altså Ånden (Gud/Helligånden) er tilstede i os, mens vi er blevet løse og frie af os selv (forløst fra os selv i denne selvforglemmende Ånds ekstase uden dog at have mistet os selv).

Det sker på hjertets grund, uden hjerte og eksistens, ville disse Ekstatiske totaloplevelser af ÅBENBARINGER eller INDBRUDS’ERFARINGER ikke kunne finde sted (det er ikke hjernespind eller trosforestillinger). Hvilket udelukker lunkenhed og løgn og sygdom. Hjertet er vores elektriske feltorgan pr se, der livsbekræfter os, nyskaber os, skaber os påny, og sætter os i forbindelse med vores omgivelser, os i vores totalitet, ikke adskilthed. Og ikke adskilthed er lig kærlighed, forening. Hjertet er vores elektriske kærlighedsorgan der igen sætter os i sammenhæng og forening med hvad og hvem der elsker os - og hjælper os som findes i det ubevidste, gør os til HELE MENNESKER igen. Det er ikke sind eller bevidsthed eller en lære - det er vores eksistens og liv der forvandles og fornyes.

Med Paulus vi kunne sige, det er vores KRISTUS Participerende Eksistens Forvandlede Ny Væren og Nye Liv.






Jo det er en reduktion af kristendommen - al SPIRITUALITET er fuldstændig fjernet - det er ateisternes definition og det er jo også dem du har citeret.

"den bygger på menneskeligt formede traditioner" NEJ NEJ NEJ - den får et udtryk hos mennesker - de kristne spirituelle fællesskaber men den bygger ikke derpå, på menneskeligt formede traditioner.

Dette er det ydre set fra en neutral ateistisk iagttager af de kristne, men redegør overhovedet ikke for hvad der sker med de kristne - der er intet om deres i Kristus Entusiasme og Kraft - Humør og Jubel og SPIRITUALITET.

Også lidt sjovt du lige valgte ateisternes definition af religion. Har du selv tænkt på det?

Jeg repræsenterer en fuldstændig anden retning i synet på religion og det forholder du dig ikke til med et eneste ord - også lidt sjovt at ham der optræder hos dig her (og vi er kun 3 dig Arne og undertegnede og så lige Gerth forleden dag) altså HansKrist, den skole og tradition han repræsenterer om hvad religion er - går du bare udenom. Jeg får ingen reaktioner på hvad jeg skriver.

Og det må simpelthen være fordi du ikke forstår det, forleden sagde du et lille pip derom, du kaldte det følelser - men det er ikke følelser. Det man ikke forstår ignorerer man måske - men du forstod ateisternes definition af religion og bragte os deres definition. Som er så mangelfuld, men det er vel ikke så mærkeligt. Ateisterne kan kun se det ydre at de kristne gør sådan og sådan og har de og de traditioner og ritualer. Og læser i Bibelen som var det en lærebog om hvordan man skal opføre sig.


"Religionens lære – læren - fortællingerne, idealerne og forståelserne – er formet af mennesker gennem historien."

Hvad er det der kommer til udtryk hos de kristne fx, får et udtryk? Er det en lære??? Næppe og ifald det er - så kan mennesker ikke udtrykke en lære, de kan formulere måske en lære sprogligt i en afhandling, men det er ikke en lære mennesker udtrykker i deres kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.

Nu bruger jeg igen forelskelsen - det er ikke en lære - det er liv og eksistens. Sådan er det også med det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.

En humanist og ateist kan skrive sådan her: "Religionens lære – læren - fortællingerne, idealerne og forståelserne – er formet af mennesker gennem historien."

Et menneske der ikke forstår hvad der er på spil kan skrive sådan - fordi det er en neutral passiv iagttagelse af mennesker man ikke forstår - derfor nøjes man med at se på dem, men man aner ikke selv noget som helst om de kræfter og energier der er på spil i det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.

For dig er det noget ydre og det er det også for de ateister du konsulterede for at blive oplyst om hvad religion var.

Hvorfor går du til andre?

Jeg fx beretter om det fra mig selv, hvorfor gør du ikke det? Nå ja fordi du afviser menneskets religiøse spirituelle åndelige dybdedimension - menneskets SPIRITUALITET. Havde du haft et kristent TROsLIV og dets SPIRITUALITET ville du jo bare kunne have øst heraf.

Du er lige så blank som ateisterne. Og I kan kun skrive om religion som religion ser ud for jer - ikke som religion udfolder sig hos de religiøse.

Jeg er enig.

Kristendommen er en åbenbaringsreligion – en levende relation og erfaringen med Gud som den eneste sande.

Samtidig er det en lære, der videregives og overleveres.

Paulus er helt central, fordi han er det tidligste skriftlige vidne.

Han skrev "Jeg overleverede jer først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget."

Han kendte den jødiske lære og profeterne som sin egen bukselomme, og missionerede i synagogerne i starten.

Men hans kristne tro byggede ikke på skrifterne og overleveringerne alene – den byggede på det, han mente at have modtaget gennem åbenbaringer. En løbende erfaring af Kristus, som blev den vinkel hvorfra han tolkede de skrifter, han allerede kendte indgående.

Som Kristian Leth formulerer det, havde Paulus en "direkte telefonforbindelse" til Kristus. Altså en løbende, erfaret kontakt.

Paulus er helt klar. Uden opstandelsen ingen kristen tro.

Hvis Kristus ikke er opstået, er troen forgæves.

Det er selve fundamentet.

Nu var opgaven ikke at forklare troen, men ordet læren og begrebet religion.


Når jeg taler om lære, mener jeg ikke moralbud, men de idéer, fortællinger, traditioner, ritualer og normer, som mennesker skaber og videregiver.

Religionens lære er menneskeskabt – noget mennesker siger, tænker og gør.

Derfor findes der også forskellige kristne retninger, da mennesker fortolker den samme fortælling forskelligt. –

Troen er den personlige relation, mens læren er den måde, troen bliver formidlet, fortolket og praktiseret på.

Det er ligesom med græsset: Vi har lært, at det er grønt (læren), men selve oplevelsen af farven er vor egen (troen).

Sådan er det også med religion. Hvad den består af, og hvad den giver den enkelte, hænger sammen med åbenbaringen.


Nu skal man huske at, Paulus’ Gud var den eneste sande.

Det kan man vælge at tro på og måske sande i eget liv – for ellers mister det sin sandhed.

Det er her, åbenbaringen og troen smelter sammen, alt imens blodet, vandet og Ånden vidner.

.

Jeg er i så godt humør i forvejen og så læste jeg det ovenfor som gjorde mig i endnu bedre humør - ihvertfald glad - og klogt nok så stoppede jeg læsningen - fordi jeg ville nøjes med det der glædede mig.


Kristendommen er en åbenbaringsreligion – en levende relation og erfaringen med Gud

Kristendommen lever sålænge nogle mennesker kommer med deres KristusVidnesbyrd om at de i Kristus Jesus har mødt Gud som du beskriver det og som jeg har gjort mig umage år efter år at beskrive det.

Go aften Tikka

🌳💃🏃🌳

🌳🏌️☀️🌳

🏠🏡🦋 🍁🍇

Jeg løber og spiller golf og høster de bedste BlåSorte Vindruer jeg nogensinde har smagt. Ja jeg går i en lokal vinmark her på Øland dagligt i øjeblikket og jeg er igang med at fryse dem ned - så jeg har disse lækre BlåSorte Vindruer til hele vinterhalvåret i min Müsli morgenmad og til aften dessert. I forvejen har jeg 10 kg Brombær og nogle solbær og stikkelsbær mm.

Kom tilfældigt til at læse blot dette:




Nej

Dette er en misforståelse

Gud var/er ifølge Paulus den samme for os alle (selv om nogle hader og afviser Gud og ikke vil kendes ved Gud)

Men nu kommer det spændende nemlig det med Jesus der er Kristus

Det er her Paulus er genial

Nemlig her han grundlægger kristendommen, på at i Jesus Kristus er der en Åbenbaring Gud - hvem Gud er og især hvem Gud er for os og da ikke mindst hvem vi mennesker er i og med Gud, som Guds Børn med Guds Ånd og derfor beriget med Guds Ånds Store NådeGaver og Frugter. De Nye Skabninger vi er i Kristus.

Alt hos Paulus drejer sig om Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne spirituelle fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne. 2 Kor 3 siger det meget smukt.

"Paulus's Gud" er ifølge Paulus en fuldstændig meningsløst udtalelse. Nej Gud er ifølge Paulus den ene og samme for os alle uanset om vi vil vide af ham eller vi hader og afviser ham, ikke vil vedkende os Gud. Det er ikke derom spørgsmålet drejer sig for Paulus, men om vi tager imod Åbenbaringen Gud i Kristus Jesus, at her i Kristus Jesus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. Gud er ikke længere abstrakt.

Paulus's evangelium er Guds Hemmelighed Kristus eller Kristus Hemmeligheden (Efeserbrevet 3) som er Guds Kærlighed Kristus der nu er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden. Vi kan ikke og skal ikke tro dette, at der i Jesus Kristus er Åbenbaringen Gud - 1): hvem Gud er og hvem Gud er for os og 2): hvem vi er i og med og ved Gud (hvem vi er i Kristus) - fordi ingen kan få TROEN udenom som en Gud HelligÅndens Åbenbarings Gave vi skænkes.

Det beror på Gud - Gud Helligånden - Guds Hellige Ånd om vi får TROEN om vi kommer til TRO på at vi møder Gud i Kristus Jesus.

Paulus ved som ingen andre hvad det beror på nemlig en Gud HelligÅndens Åbenbarings Gave vi skænkes - det Guds Nådes og Kærlighedens KraftVærk vi er i Kristus gennem Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os.


Vi står overfor at vi kristne ikke har GudsTRO udenom KristusTROEN - at i og med og ved Jesus Kristus er der Åbenbaringen Gud - hvem Gud er og hvem Gud i særdeleshed er for os (1 Kor 2) men ikke mindst hvem vi er i Gud som Guds Børn med Guds Ånd.

At den samme Gud ifølge Paulus for os alle har Åbenbaret sig i Jesus Kristus er det specifikke i den kristne Guds Forståelse og Erkendelse. I Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. Gud er nu i og med og ved Jesus Kristus konkret tilstedeværende og virkende gennem sin Ånd Helligånden hos vi mennesker. Vi kender Gud her i Kristus som Fader og hvem vi er i Gud (Guds Børn med Guds Ånd).

I Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - beskrevet hos Paulus som vores SØN'FADER JEG'DU SKABENDE KREATIVE DYNAMISKE SAMSPILSVIRKELIGHED med Gud gennem Helligånden hvor både Gud og mennesker kan gøre indspil og udspil. Altså ifølge Paulus er vores samspilsvirkelighed med Gud trinitarisk. Hvilket Paulus påpeger mange steder i sine skriverier disse tre der spiller sammen for os i vores virkelighed med Gud (1)*. I Jesus Kristus er der en Åbenbaring gennem Helligånden vi Guds Børn og Gud vores Fader.

(1)*:

For gennem ham (Kristus) har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.

I ham (Kristus) bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

Dette var bare eksempler fra Efeserbrevet kapitel 2. Men der er et utal af andre steder - også derfor jeg siger at hvis ikke de kommende Kirkefædre falder over denne vores Trinitariske virkelighed vi kender Gud igennem så er de fatsvage. Det ligger lige til højrebenet og er allerede serveret hos Paulus - i kim/frø lige til spirring og blomstring for den HelligÅnds Begavede KirkeFader. Så TreEnigheden eller den vores Trinitariske samspilsvirkelighed med Gud er i fuld overensstemmelse med Nye Testamente

Jeg vil kalde Paulus' udtalelse en påstand. Det var hans eget trosgrundlag som jødekristen, da han missionerede blandt hedningerne.

Men hvorfor skulle hans gudsforståelse være en universel sandhed?


Paulus har vel ikke patent på begrebet Gud?


Jeg har i øvrigt hørt Kristian Leth argumentere for, at den gud, Paulus opfattede som universel, oprindeligt var en mindre guddom blandt flere, som senere blev ophøjet til den eneste sande Gud.

Hvis det er tilfældet, ser jeg udviklingen mere som religionshistorie end som dokumentation for, at Paulus' gudsforståelse nødvendigvis gælder alle mennesker.

Jeg betvivler ikke, at Paulus troede på det, han forkyndte.

Men at Paulus var overbevist, er ikke i sig selv et argument for, at hans forståelse af Gud er den eneste mulige eller sande.

En talemåde:

"Tro på dem, der søger sandheden. Tvivl på dem, der finder den."

.