|
1
registreret Arne Thomsen
1403
gæster og
278
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Big Bang – og kærlighed
|
Nej det er NON SPIRITUEL - der er ingen som i INGEN SPIRITUALITET i hvad du skriver Tikka og det er rigtig at dine nye venner (Religionshistorie Københavns Universitet) der er ateister som dig selv, er enige med dig, det er jo også dem du citerer. De har bekæmpet kristendom og teologi voldsomt hårdt gennem årene som du har.
Kristendommen er Åbenbaringen i Kristus Jesus: hvem Gud er og hvem vi mennesker er i og med Gud som Guds Børn med Guds Ånd. I Kristus Jesus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. I Gudstjenesten er det Gud som nærværende virkelighed der fejres. [size:8pt]fx er der ikke nogen Bibelens Gud - dette er noget vrøvl. Gud er i og hos og med mennesker og kun gennem vores erfaringer med Gud kan vi lære om Gud ikke ved fx at læse om og lære om en Bibelens Gud, man kan ikke læse sig til tingene hvilket ville svare til at læse om forelskelsen og aldrig at have oplevet at været blevet forelsket
Kristendommen er bygget på Begivenheden Guds Kærlighed Kristus, ved mennesket Jesus, udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne spirituelle fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne
GUD er i begivenheden Guds Kærlighed Kristus blevet nærværende virkelighed i vores liv ved Helligånden
Sådan forstås TROEN i en Ny Testamentlig urkristen paulinsk sammenhæng
Paul Tillich, systematic theology
What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.
FAITH:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
[/size]
Alt det med store bogstaver nævner du ikke med et eneste ord og har ej heller nogensinde gjort det i de over 10 år du har været aktiv her.
Du forstår det simpelthen ikke. Havde du forstået det ville du selvfølgelig have bidraget med dine egne vidnesbyrd om følgende:
FAITH:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”
Dette er et minimum af hvad man skal have med for at få fat i den kristne spiritualitet - det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.
Du er BLANK - har aldrig udtrykt noget i den retning og derfor bruger du ateisternes definition på religion.
At mennesket er et religiøst væsen, beror på det forhold, at det kan gribes og begejstres som vi alle bedst kender det fra forelskelsen. Vi bliver helt nye mennesker, nye skabninger, da vi på ekstatisk vis er ude af os selv uden dog nødvendigvis at have mistet os selv. Vi er blevet os selv løse (forløsning) og frie (åndelige).
Vi kender det også fra at være grebet af stor inspiration, det at være ikke bare drevet af Ånden (gejst og motivation og entusiasme) men vi erfarer endog også at være Ekstatisk grebet og besat af Ånden (Guds Ånd (gejst/spirit og motivation)), hvor altså Ånden (Gud/Helligånden) er tilstede i os, mens vi er blevet løse og frie af os selv (forløst fra os selv i denne selvforglemmende Ånds ekstase uden dog at have mistet os selv).
Det sker på hjertets grund, uden hjerte og eksistens, ville disse Ekstatiske totaloplevelser af ÅBENBARINGER eller INDBRUDS’ERFARINGER ikke kunne finde sted (det er ikke hjernespind eller trosforestillinger). Hvilket udelukker lunkenhed og løgn og sygdom. Hjertet er vores elektriske feltorgan pr se, der livsbekræfter os, nyskaber os, skaber os påny, og sætter os i forbindelse med vores omgivelser, os i vores totalitet, ikke adskilthed. Og ikke adskilthed er lig kærlighed, forening. Hjertet er vores elektriske kærlighedsorgan der igen sætter os i sammenhæng og forening med hvad og hvem der elsker os - og hjælper os som findes i det ubevidste, gør os til HELE MENNESKER igen. Det er ikke sind eller bevidsthed eller en lære - det er vores eksistens og liv der forvandles og fornyes.
Med Paulus vi kunne sige, det er vores KRISTUS Participerende Eksistens Forvandlede Ny Væren og Nye Liv.
Tikka om det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET eller om den kristne religion:
Det er ikke lovreligion, men det er stadig moral og vejledning – og den bygger på menneskeligt formede traditioner.
Det ændrer dog ikke på min pointe:
Religionens lære – læren - fortællingerne, idealerne og forståelserne – er formet af mennesker gennem historien.
Det er dét, jeg fremhæver. Ikke en reduktion af kristendommen til moral eller lov.
Jo det er en reduktion af kristendommen - al SPIRITUALITET er fuldstændig fjernet - det er ateisternes definition og det er jo også dem du har citeret.
"den bygger på menneskeligt formede traditioner" NEJ NEJ NEJ - den får et udtryk hos mennesker - de kristne spirituelle fællesskaber men den bygger ikke derpå, på menneskeligt formede traditioner.
Dette er det ydre set fra en neutral ateistisk iagttager af de kristne, men redegør overhovedet ikke for hvad der sker med de kristne - der er intet om deres i Kristus Entusiasme og Kraft - Humør og Jubel og SPIRITUALITET.
Også lidt sjovt du lige valgte ateisternes definition af religion. Har du selv tænkt på det?
Jeg repræsenterer en fuldstændig anden retning i synet på religion og det forholder du dig ikke til med et eneste ord - også lidt sjovt at ham der optræder hos dig her (og vi er kun 3 dig Arne og undertegnede og så lige Gerth forleden dag) altså HansKrist, den skole og tradition han repræsenterer om hvad religion er - går du bare udenom. Jeg får ingen reaktioner på hvad jeg skriver.
Og det må simpelthen være fordi du ikke forstår det, forleden sagde du et lille pip derom, du kaldte det følelser - men det er ikke følelser. Det man ikke forstår ignorerer man måske - men du forstod ateisternes definition af religion og bragte os deres definition. Som er så mangelfuld, men det er vel ikke så mærkeligt. Ateisterne kan kun se det ydre at de kristne gør sådan og sådan og har de og de traditioner og ritualer. Og læser i Bibelen som var det en lærebog om hvordan man skal opføre sig.
"Religionens lære – læren - fortællingerne, idealerne og forståelserne – er formet af mennesker gennem historien."
Hvad er det der kommer til udtryk hos de kristne fx, får et udtryk? Er det en lære??? Næppe og ifald det er - så kan mennesker ikke udtrykke en lære, de kan formulere måske en lære sprogligt i en afhandling, men det er ikke en lære mennesker udtrykker i deres kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.
Nu bruger jeg igen forelskelsen - det er ikke en lære - det er liv og eksistens. Sådan er det også med det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.
En humanist og ateist kan skrive sådan her: "Religionens lære – læren - fortællingerne, idealerne og forståelserne – er formet af mennesker gennem historien."
Et menneske der ikke forstår hvad der er på spil kan skrive sådan - fordi det er en neutral passiv iagttagelse af mennesker man ikke forstår - derfor nøjes man med at se på dem, men man aner ikke selv noget som helst om de kræfter og energier der er på spil i det kristne TROsLIV og dets SPIRITUALITET.
For dig er det noget ydre og det er det også for de ateister du konsulterede for at blive oplyst om hvad religion var.
Hvorfor går du til andre?
Jeg fx beretter om det fra mig selv, hvorfor gør du ikke det? Nå ja fordi du afviser menneskets religiøse spirituelle åndelige dybdedimension - menneskets SPIRITUALITET. Havde du haft et kristent TROsLIV og dets SPIRITUALITET ville du jo bare kunne have øst heraf.
Du er lige så blank som ateisterne. Og I kan kun skrive om religion som religion ser ud for jer - ikke som religion udfolder sig hos de religiøse.
|
|
|
|
