Hej Tikka -

☃️🏃⛄🤸☃️


18:15 iaften kom jeg hjem fra 3 omgange af 5 km løb over Øland Golfbanen og rundt i Øland Skovene - altså 15 km i frossen knoldet ujævnt sneføre underlag - og igår løb jeg 12 km. Sidste omgang var lidt for mørkt og svært at se huller og ujævnheder i sneen men det gik.




"Skulle man få en åbenbaring, der ikke stemmer overens med dette, er den ikke ægte
"

Jeg tror ikke engang Paulus ville holde med dig i den påstand.

Paulus er ufatteligt rummeligt når det gælder andre menneskers tro, og når de er overtroisk mht fx kostforskrifter eller sol og måne (astrologi) taler han blot om lille/svag tro.

Og når Kristus prædikes på skrømt glæder han sig over at Kristus dog prædikes, nævnes, selv om det altså er på skrømt.

Et sted siger han, tænk selv over tingene, døm selv om tingene.

Helligåndens Frugter er som de er og de er tidløse dog tror jeg ikke han ville rotere i sin grav hvis en og anden føjede en ny til.

Helligåndens Karismatiske Åndsgaver er han religionshistorisk verdensberømt for at hævde er forskellige alt efter vores medfødte anlæg og efter hvilken kald og plan Gud netop har med den enkelte, så her må Åbenbaringerne være individuelt meget forskellige fra person til person ifølge Paulus.


Selvfølgelig må det ikke stride imod visse karakteristika for hvad Jesus og Jesus Følgere Vejen - som Paulus kendte særdeles godt, fordi han var deres kritikere i mange år hvorfor han kendte deres teologiske principielle position ned i mindste detalje og i hovedtræk.

Jeg vil sige at det selvfølgelig ikke går an med Åbenbaringer der strider direkte imod efterfølgende i citationsboksen (Åbenbaringer som er det modsatte eller udelukker hvad der står der (det må gerne være forskelligt i udtryk bare det dækker over de samme Teologiske Kristologiske grundprincipper))

Hvad HansKrist har fundet af Kristologiske Teologiske grundprincipper hos Paulus følger her og igen Åbenbaringer må selvfølgelig ikke være direkte i modstrid hermed, men gerne forskellige herfra, bare de ikke modsiger det helt centrale her efterfølgende:




Fx en Åbenbaring der siger: at b) er falsk "At der ikke er en Åbenbaring Gud i Jesus Kristus" - er jo ikke sandt indenfor kristendommen eller det er ukristeligt - et kristent kætteri. Folk må gerne mene det, men dermed frasiger de sig selv dette at høre kristendommen til.

Eller en Åbenbaring der går i krig med d) og siger vi ikke ved hvem vi mennesker er i Kristus (i Gud) som Guds Børn med Guds Ånd.

En sådan Åbenbaring kan vi som kristne ikke godkende indenfor vores Kirke. Folk må gerne mene det, men så har de ligesom diskvalificeret sig selv fra det at være kristen - tilhøre det kristne fællesskab og dets Tros'Liv og tilhørende spiritualitet.


Nå jeg ved ikke om du kan følge mig i min argumentation om at der er vide grænser og stor tolerance for en stor diversitet af Åbenbaringer selv for Paulus.

Har den og den fået en Åbenbaring så skal alle have lov demokratisk at komme til orde, ingen i menigheden er ifølge Paulus mere præster end andre selv om nogle har den praktiske rolle at udfylde og lede, tage sig af i ja praksis, så er vi alle lige meget præster fordi Paulus mener Gud har en mening med os alle og Gud bruger alle mennesker som talerør uanset anseelse.

Paulus opfordrer os til at profetere. Hvilket jo også er tegn på at der hvor Ånden er der er også altid Friheden.

Dogmatisk er Paulus under ingen omstændigheder og Albert Schweitzer undrer sig over at han ikke bliver dogmatisk, at han forbliver Tænkningens Skytshelgen (og den mand der siger er der hvor Ånden er der er også altid Friheden), ja hvorfor dogmatiserer Paulus ikke TROEN i bastante faste dogmer - læresætninger - når dette det dogmatiske opstår kort tid efter Paulus død (ja hvorfor gjorde Paulus det så ikke, hvorfor dogmatiserede han ikke TROEN ham Paulus og Albert Schweitzer siger at for Paulus var dette at have Guds Ånd - Helligånden - så uimodståelig overvældende en entydig størrelse at Paulus slet ikke havde fantasi til at forestille sig en fremtid hvor Helligånden mere og mere forsvandt og derfor måtte erstattes af dogmatiske TROs læresætninger).

Paulus stolede så meget på Helligåndens vejledning at han ikke kunne forestille sig at denne Åndsudgydelse skulle blive svækket. Paulus er bare ikke dogmatisk selv om han er fyldt med selvtillid og meget sikkert uden at ryste på Ånden og Hånden for al fremtid sikrer at kristendommen aldrig går i glemmebogen - hvilket kristendommen uden Paulus var gået, gået i glemmebogen.

Paulus er den Skulptør der har mejslet Guds TRO som altid også Kristus'Tro. At i Jesus Kristus møder vi Gud og er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. Teofani.





Men ikke bare er der en Åbenbaring Gud (og vores virkelighed med Gud) i Jesus Kristus der er hvad religionshistorisk er endnu vigtigere en Åbenbaring hvem vi mennesker er i Kristus er i Gud (de Nye Skabninger vi er i Kristus som Guds Børn). Dette er enestående.

Normalt ender alt i Gud - går op i hat og briller med Gud - men her sker det noget kæmpe kæmpe stort på menneskets banehalvdel.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN. Nicolai Berdyaev


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Jeg bemærker, at du ikke forholder dig til mit svar på dit ,,eksempel på en alternativ vej,,.

Derimod går du meget op i mit afsnit om åbenbaring og dine egne udlægninger af dette.

Du mener tilmed, at Paulus ikke er dogmatisk, hvilket jeg ikke er enig i.

Paulus har en del læresætninger, som fremgår i hans lejlighedsbreve til de menigheder, han oprettede i diasporaen.

Paulus' lære er centreret om Kristus-begivenheden – Jesus' død og opstandelse.

Hans læresætninger er eksempelvis:

At vi bliver frelst ved tro (retfærdiggørelse).

Betydningen af korset og opstandelsen.

Livet i Kristus – den nye skabning.

Menigheden som en samlet krop og nåden.

*

Åndsgaver og Åndens frugt er ganske rigtigt to forskellige ting, men Paulus forventede, at alle kristne bærer Åndens frugt.

Alle skal være kærlige og tålmodige.

Åndsgaverne er ikke noget, alle har, men de er intet værd, hvis de ikke udøves med kærlighed – som er den første del af Åndens frugt.

Altså: Åndens frugt skal bære evnerne = gaverne.



For at præcisere 2. Kor. 3, så står der jo netop i dette citat, at Paulus genkender det, han har undervist dem i.

Det kunne oversættes til:

Min undervisning er ikke noget, jeg selv har fundet på, men er en åbenbaring fra Ånden.
Når den samme Ånd nu arbejder i jer, bliver min lære til jeres egen virkelighed.
Derfor er jeres liv og tro det levende bevis på, at vi deler den samme sandhed.

Altså: Helligånden og deres åbenbaringer skal stemme overens med Paulus' lære.

Derfor er dette ikke en alternativ vej til tro, men selve fundamentet – hvis altså det er Paulus man tror, der har det sande evangelie.


Kort sagt: Helligånden og de troendes egne åbenbaringer skal altid stemme overens med det, Paulus lærer os, da han definerer – designer troen med autoritet fra den opstandne Kristus.

SLUT

.

Tikka:

"Jeg bemærker, at du ikke forholder dig til mit svar på dit ,,eksempel på en alternativ vej,,."

Jeg kan ikke forholde mig til følgende:



Jeg forstår simpelthen ikke hvad der står og skulle jeg alligevel bilde mig selv ind at jeg forstår det, så er det Tikka fundamentalist igen på banen.

Du har aldrig lagt skjul på at du er Bibelfundamentalist og at den kristne tro er at tro på Bibelen og ikke Gud. Og dette skinner vist igennem og jeg blev skuffet.

Blod på hænderne og livreddende gerning, med disse udgydelser er vi så langt væk fra Paulus og Jesus som vi kan komme. Det er noget mærkeligt snak.

Så derfor svarede jeg ikke.

"Her er der ikke tale om en valgmulighed. Det er selve fundamentet."

Synes det er en mærkelig formulering og er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener. Men har jeg forstået hvad du mener så vil jeg sige at jeg igennem alle årene har sagt at hele Nye Testamente (eller den kristne bibel og TROEN) er i 2 Kor 3 at finde. Du kalder det fundament jeg ville nok vælge essensen, det essentielle kernen, men det behøver ikke skille os ad.



"Derimod går du meget op i mit afsnit om åbenbaring og dine egne udlægninger af dette."

Ja altid min egen forståelse som dog er opnået igennem sparring med andre teologer og tænkere. Men en selvstændig tværvidenskabelig tænker er jeg.

"Paulus' lære er centreret om Kristus-begivenheden – Jesus' død og opstandelse."

Kristus Begivenheden er Begivenheden Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved Jesus: og den har lige så meget at gøre med Jesu liv som kun død og opstandelse. Det er en helhed også for Paulus, hvilket er tydeligt i hvad han skriver at Jesu liv og gerning også er med. Alt andet ville også være mærkeligt, fra en mand der ikke vil vide af jomfrufødsel og undfanget ved Helligånden - da han pointerer at Jesus er et menneske som vi andre, men eneste forskel er at Gud er med Jesus, men det får ikke det menneskelige til at forsvinde.

Og det er ikke en lære (selv om du måske nok har fået din AI til at sige dette ved ledende spørgsmål).

Husk at fortæl os andre hvad AI har sagt - vi skal ikke igang med at pynte os med lånte fjer. Som jeg altid giver referencer til Albert Schweitzer og Paul Tillich og Nicolai Berdyaev etc etc og til AI hvis det er AI jeg har med ledende spørgsmål fået til at sige hvad der er vand på min mølle.


Hvis Kristus Begivenheden der også ja omfatter Jesus død og opstandelse (men ikke kun det) var en lære ville Paulus ikke redegøre for denne på utallige måder, så ville han bare lave et dogme ud af det, og det gør han ikke, men der kommer en senere Kirke med dens teologer der gør det, selv om Paulus ALDRIG ville have godkendt den forståelse og at kristendommen kunne dogmatiseres - der er ikke noget hos Paulus der vil godkende dette.

Fordi dermed forsvinder at det er Guds Værk med os om vi kommer til TROEN der er KRISTUS - den Åbenbaring Gud og vores virkelighed med Gud i Jesus Kristus og hvem vi er i Kristus i Gud.

"Hans læresætninger er eksempelvis:

At vi bliver frelst ved tro (retfærdiggørelse).

Betydningen af korset og opstandelsen.

Livet i Kristus – den nye skabning.

Menigheden som en samlet krop og nåden".

Dette er ikke læresætninger og var det, ville han jo bare have sagt det.

Det er dig og en senere tid der kalder det læresætninger.

Også fordi hvad du stiller op det bliver Paulus ved og ved at forklare på flere andre måder. Læs fx HansKrist han bruger ikke eller læser ikke Paulus dogmatisk.

"Betydningen af korset og opstandelsen

Livet i Kristus – den nye skabning.

Menigheden som en samlet krop og nåden"

Er jo netop ikke læresætninger - men en diskurs han har om disse forhold og hvordan han forstår disse forhold.

At Paulus er så genial og dygtig et redskab for Gud til at redegøre for de forhold du nævner gør ham ikke til dogmatiker - dogmatiseme er slet ikke Paulus.

Men han er et geni og det betyder at han er klar over at om evangeliet ikke skal gå tabt så skal der tænkning og forståelse med ind over. Og det giver han os så uden netop at dogmatisere - han er en tænkende teolog - en Tænkningens Skytshelgen der forlanger at vi skal være det samme og blind tro finder vi ikke hos Paulus.




Jeg forstår ikke hvad du skriver, du skelner netop ikke mellem de Helligåndens Karismatiske Nådegaver (de Nye Skabninger vi er i Kristus) og dens Frugter. Det var jo netop pointen at skelne for at forklare dig at vi har forskellige kald (kaldelse) inde over hver vores liv og derfor også forskellige Åbenbaringer.

Jamen det siger Paulus jo så tydeligt i 1 Kor 2 - ellers kunne han jo bare have skrevet hvilke Åbenbaringer der er blåstemplet og de eneste gældende (men så er der jo ikke længere Frihed hvor Ånden er, et princip Paulus som Tænkninges Skytshelgen og Frihedens Apostel aldrig vil gå på kompromis med).

Men dette at dogmatisere hvilke Åbenbaringer der gælder kan man ikke, hvis altså man forstår hvad der er på tale - Åbenbaringer hører aldrig op og er individuelle forskellige fra person til person alt efter hvordan Gud kalder os.

Det er iøvrigt dette Jung har bevist på empirisk klinisk vis er korrekt.


UPS beklager - jeg havde læst efterfølgende forkert.

Åndsgaverne er ikke noget, alle har, men de er intet værd, hvis de ikke udøves med kærlighed – som er den første del af Åndens frugt.

Jo da ifølge Paulus - så har alle og de er helt centrale i dette at være kristen, for det kristne trosliv og dets tilhørende spiritualitet. Du kan ikke være kristen uden de karismatiske Åndens nådegaver - at være kristen er at være karismatiker.

Og ja de er hule hvis man ikke ejer kærligheden. Hule hvis de ikke praktiseres med kærligheden som ikke gør næsten ondt.

Selv Paulus skruede ned for sine Karismatiske Åndsgaver for ikke at bringe en bror eller søster med en svagere tro til falds. Og andre gange synes vi læsere nok at han gør det modsatte. Men det er værd at vide hvem der har fortjent grovfilen og havde de ikke fået det så havde vi nok ikke haft nogen kristendom idag.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN. Nicolai Berdyaev

Fx for at det ovenfor (med stor skrift) ikke går tabt må Paulus skrue bissen på fordi der er kun ham i hele verden der har set dette ved Guds hjælp. Dette er den kosteligste perle i hele religionshistorien og findes kun i den paulinske i Kristus Spiritualitet.

Kun Paulus i hele verden har eksplicit forstået dette i kristendommens begyndelse og så skal vi helt op til Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og HansKrist før der igen opstår Guds og Ånds -begavede personer til at se dette (opdage kristendommens kronjuvel). Ihvertfald har jeg kun mødt det hos Paulus og i mere moderne tid hos disse 3 personer nævnt eksplicit forklaret.

At jeg fandt dette er den største Guds Ånds Gave begavelse mig givet. Men jeg har mine problemer med at få jer til at forstå det, pga jeres vanetænkning kan I kun forstille jer at religion har noget at gøre med menneskets ydmyge relation til Gud. At det også har at gøre med det med store bogstaver ovenfor er en sensation religionshistorisk og det der gør Paulus til en uovertruffen geni og kristendommen til noget helt særligt og revolutionerende nyt indenfor alle religioner. Aldrig nogensinde er der set noget lignende.





Det er simpelthen usandt og det er din egen påstand fordi det er din egen fundamentalistiske misforståelse tingene. Og så din aversion mod Paulus og ja i sidste ende din påstand om at det er hjernespind det hele.

Hvilket det også ville være hvis det forholdt sig som du beskriver ovenfor i citationsboksen.

At det er konstant det samme med dig som igennem alle årene, du kan fra tid til anden godt skrive interessant og klogt og openminded videnskabeligt om tingene, men pludselig så løber dine aversioner mod Paulus løbsk og så kommer dine bom bom bombastiske dogmatiske forståelse væltende ud af dig.

Man kan mærke din aggressivitet igennem skærmen - din ateisme også.

Problemet er dit had til den Bibelfundamentalisme du har været en del af. Du er simpelthen ikke blevet FRI igen - Helbredt og Forløst fra det djævelskab du var involveret i.

På den ene side forguder du det og "idylliserer" du det (enormt socialt tryghed og identitet har det givet dig åbenbart og der har du ingen erstatning fundet for det tab ser det ud til). Og så på den anden side er det hjernespind det hele.

Og når du skriver SLUT og FARVEL - så er jeg godt klar over din aggressivitet imod kristendom, som jo egentlig bunder i at det for dig er hjernespind det hele.

Men det er det så ikke lige for Jung og Edgar Morin og Paul Tillich og utallige andre og moderne videnskab.

Jeg vil sige at kun Gud kan hjælpe dig. Du kan ikke selv nå frem til fred med dig selv og dine omgivelser.

Go bedring Tikka. Held og lykke med at blive forløst fra din aggressivitet.

Har aldrig rigtig forstået hvad det er der piner dig.

Du er VILDT optaget af kristendommen, ja som om du ikke kan slippe den og alligevel hele tiden skinner dit raseri mod kristendommen igennem som hjernespind. Eller en indbildt virkelig virkelighed i bedste fald. Men sådan er det jo kun for ateisterne - det er deres påstand som skyldes de har misforstået religion.

Iøvrigt gør du som ateisterne de kravler rundt udenfor på TROEN - udenfor vores Guds'Liv i Kristus - vores virkelighed med Gud og hvem vi er i Kristus i Gud.

Og derfra, udefra, som ikke kristne, giver de den hele armen med at fortælle de kristne hvad kristendom er.

Men det ved de kristne selvfølgelig bedst selv fordi de har sagt ja til Gud i Jesus Kristus.

Hvilket er blot en begyndelse på et uafsluttet eventyr. Det er ikke noget bestemt eller noget statisk.

Jeg vil sige, Livet hvis det skal leves autentisk kan ikke leves på andre måder.

Vi bliver nødt til at forholde os til hvad der bor i os - og så er vi i armene på Jung og Paulus efter min mening.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Mogens Müller argumenterer i Erkendelse og bekendelse for,


at vi må gøre alvor af den erkendelse, at vi i dag ikke kan tolke Det Gamle Testamente som udtryk for kristendom.

I sytten korte afsnit forsøger Mogens Müller at frugtbargøre Paulus’ tænkning om troen som det enkelte menneskes nye relation til Gud, til erstatning for den gamle relation til loven og Det Gamle Testamente. For med denne nye relation, som Paulus forkynder, falder alle de forskelle bort, som man ellers sætter mellem køn, social status og race. Ingen kan tro på andres vegne, og Kristus-troen styrker det indre menneske, så kærligheden og barmhjertigheden viser sig i den enkeltes ydre liv. Paulus kalder det at ”kende hans opstandelses kraft”.

Mogens Müller argumenterer i Erkendelse og bekendelse for,

at vi må gøre alvor af den erkendelse, at vi i dag ikke kan tolke Det Gamle Testamente som udtryk for kristendom. Denne første del af Bibelen er udtryk for den antikke jødedom og dermed for en anden religion end kristendommen. Fastholder vi alligevel Det Gamle Testamente på linje med Det Nye Testamente, bliver resultatet et tvetydigt gudsbillede.

Så et af de spørgsmål, bogen stiller, er, hvorfor vi efter to årtusinder med kirke og kristendom stadig fastholder en liturgi, hvor vi beder Gud om at forbarme sig over os. Når nu Gud i Kristus allerede har forbarmet sig over os, som det siges i bekendelsen. Guds barmhjertighed er ikke noget, vi skal bede om, men noget vi i skal takke for. Først med denne indsigt bliver Paulus’ radikalitet tydelig.



-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-


Jeg har hele tiden sagt at Markion har ret - der er en kæmpe forskel i den Åbenbaring Gud og vores virkelighed med Gud og hvem vi er i Gud (i Kristus) som vi møder hos Jesus Kristus.

End det Gudsbillede vi møder i Gamle Testamente.

De er uforenelige og fastholder vi begge dele så får vi en tvetydig og til tider piv falsk billede af Gud og vores virkelighed med Gud og da ikke mindst hvem vi mennesker er i Gud (i Kristus).

Kort og uden ønske om gensvar.

Det er lidt ærgerligt for mig, du ikke forstår, det jeg skriver, og i den sammenhæng trækker fundamentalistkortet.

Ved godt jeg ikke har ordet i min magt.

Mine svar til dig tager mega lang tid at formulere.

Jeg gør mit bedste, imens alt andet er på pause.

Derfor jeg også skriver slut – det udmatter mig

På den anden side, ser jeg selv Paulus som fundamentalist. Ekstrem. Både som jøde og siden som Kristen.

Har tænkt hvorfor han, var parat til at forfølge, straffe og ihjelslå anderledes troende, og siden blev deres leder, i de menigheder han selv oprettede hvor han definerede troen – og korreksede deres levevis.

Mit udgangspunkt er den torn han talte om, som han gerne ville befries fra.

Jeg tolker det som fortidens syndere. Altså - hans bevidsthed plagede ham.

Når han dedikerer sig så stærkt, var han også fuldt optaget, og fokus var rettet på her og nu - og på målet.

Derved kunne han leve med det som plagede ham – antager jeg.

Det er jo et kendt trick. Man flytter fokus, hvis bevidstheden holder fast i bestemte billeder man gerne vil være foruden.

Desforuden må det há været svært at være jødisk ekstremist i en græsk kultur han blev draget af, men nok derfor han blev kristen - og hans redning - som jo er et mix af jødedom og græsk tankegang.



Skrevet af mig selv – blot et lille pip du ikke skal besvare. Jeg kender jo din holdning til det jeg skriver.

God dag til dig

.