TROEN ifølge Paulus.


I kristendommen er der ingen Guds Tro der ikke er KRISTUS TRO som er at


I Jesus Kristus (Begivenheden Guds Kærlighed Kristus) er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd Helligånden:


Alle menneskers spekulationer og tros gisninger og tanker om Gud er hørt op - ophævet og er blevet erstattet af at vi eksistentielt har mødt Gud i Jesus Kristus og vi oplever dette Guds'Liv i Kristus dagligt, og det er smukt karakteriseret som følger i citationsboksen her:





TROEN er KRISTUS selv - at i Begivenheden Guds Kærlighed Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Dette er liturgisk teofani og hvad vi fejrer og lovsynger til Gudstjenesten.

Vigtigt for at forstå en gudstjeneste. Dette er meget udtalt til den katolske messe. Prøv at have denne forståelse med jer til gudstjeneste næste gang, jeg kan love jer for at det hele bliver en ny og meget stærkere oplevelse og mere forståeligt. Alt musikken og al lovsang og salmerne kommer til at stå i en ny tydelig forklarelse og mening. Præstens prædiken bliver mindre centralt - da vi fejrer at Gud i Jesus Kristus er hos os og med os hvilket vi gennem musikken og sangen udtrykker vores glæde og taknemmelighed over.




Og igen er det ikke noget vi tror på - vi kan ikke tro os frem til det (vi kan være åben heroverfor) - men det er en Ekstatisk Spontan Guds Ånds Åbenbarings og IndBrudsErfaring altså Transcendens Erfaring.


TRO og TROEN er ikke en mental forestilling at vi tror hvad vi hører eller læser eller forestiller os (det er ikke vores ånds værk (et produkt af vores ånd, sind) selv om vores ånd er tilstede eller ikke er sat ud af funktion), TROEN skænkes os af Gud, Guds Ånd (1 Kor 2), Helligånden.




Det er en religiøs transcendens erfaring vi kan blive tildelt skænket af Helligånden (eller Guds Ånd som alle mennesker har som mulighed apropos 1 Kor 2 (uden at råde over den da det er Guds og ikke vores ånd).




Transcendens Erfaringer er iøvrigt hvad religion (det religiøse åndelige spirituelle) alle dage har handlet om, drejer sig om. Og om Transcendens Erfaringer gælder: disse er Ekstatiske Spontane (FRIE) Guds Ånds ÅbenbaringsErfaringer altså Brud og IndBrudsErfaringer.


Guds TRO i kristendommen er


at i Jesus Kristus (Guds Kærlighed Kristus) a): møder vi Gud: er der b): en Åbenbaring Gud og c): vores virkelighed med Gud og d): hvem vi er i Gud - og e): i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - HelligÅnden. Ikke “en Gud” (ukendt Gud) (1)* er der tale om da vores virkelighed med Gud er i en Søn'Fader eller Jeg'Du skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden hvor både Gud og mennesket (Fader og Søn) kan gøre indspil og udspil. Altså vores virkelighed med Gud i Jesus Kristus er en dynamisk trinitarisk skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden - som vi ser det i Bønnen.


(1)*:

Så den "en Gud" som ateisterne ikke tror på og som oftest også hævder ikke eksistere, den eksisterer ej heller for kristne, en sådan lonly ensom "en Gud" ukendt Gud - opererer kristne slet ikke med som Paulus siger i Athen.

Så den Gud ateisterne morer sig over vi tror på - tror vi rent faktisk ej heller på. Men ateisterne har ingen religiøs spirituel åndelig intelligens så det er nærmest umuligt at få en forstandig samtale med dem om religion og kristendom.


-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-


Det ovenfor er Paulus's evangelium gengivet fremragende af vores egen HansKrist: men hvordan kan dette (TROEN eller vores virkelighed med Gud i Kristus) så gribe os som beskrevet i citationsboksen øverst, og altså blive til Kristi Ord (som Tikka nævnte) eller Guds Ord i os så vi virkelig møder Gud i Kristus og hvem vi er i Kristus i Gud?


Kristi Ord eller Guds Ord er ikke hvad der står i Bibelen eller hvad Paulus eller HansKrist siger skriver.


Men dog kan disse ord, evangeliet om Guds Hemmelighed Kristus der er blevet os Åbenbaret blive gennem Helligånden levende og til Kristi Ord eller Guds Ord.


Læs Hvordan - det er meget meget smukt:


Paul Tillich:


The Bible does not contain words of God (Kristi Ord) (or as Calvin has said, divine "oracles"), but it can and in a unique way has become the "Word of God".

Også HansKrist's skriverier kan for en og anden gå hen og blive Kristi Ord eller Guds Ord.


Every day, by its impact on people inside an outside the Church, the Bible proves that it is the Divine Spirit's most important medium in the western tradition.


But it is not the only medium (HansKrist kunne også blive medium), nor is everything in it always such a medium. In many of its parts it is always a potential medium, but it only becomes an actual medium to the degree that it grasps the spirit of men.


Hvis det ikke griber os, føder Gud i os og og forvandler os, da er det døde ord.


No word is the Word of God unless it is the Word of God for someone; nor is it unless it is a medium whereby the Divine Spirit enters the spirit of someone.

Alt hvad Jesus gjorde og sagde gik ud på en eneste ting:

the Divine Spirit enters the spirit of someone

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Undskyld længden af mit indlæg

PPS:

Var det dig Tikka der skrev anonym her i tråden?

Kunne du tænke dig at redegøre for din "tro" med egne ord som er tanken og ønsket bag tråden.

Tanken er:


Selvom troen er rettet mod Kristus, så er det Gud, der er kilden til kraften.

Det er Gud, der har brudt dødens lov ved at oprejse Kristus, og derfor er troen i sidste ende en tillid til, at Gud har magten over døden.


Så når Paulus skrev, at troen kommer i kraft af Kristi ord, skal det forstås på den måde, mener jeg, at der ingen tro er, hvis ikke man tror på opstandelsen.


Opstandelsestroen godtgør, at Ånden er en realitet – og ja, at Kristus lever, og derfra Paulus fik Kristi ord, som han forkyndte.

Så Paulus’ åbenbaring af Kristi ord, som er Guds ord, og forkyndelsen af dette gør, at Gud har brudt dødens lov, så Ånden bliver en "ny kraft", mennesket kan iklæde sig.

Åbenbaring blev til tro. En virkelighed Paulus gav videre, til de som ville modtage hans ord som sandhed, og gøre det til deres eget ved åndens medvirken.

Troen er derfor ikke en følelse, men en sikker vished – en virkelighed for den troende, der selvfølgelig ikke er følelsesløs.


Man kan vel også stille sig det spørgsmål: Hvorfor skulle Jesus dø, hvis hans tro var baseret på en følelse

.

Tusind tak Tikka

Fremragende

Opfordring til at stoppe læsningen her - resten er jeg skriver er ligegyldigt.

Jeg tænkte hvorfor pokker føler jeg mig nødsaget til at skrive det mit forrige lange indlæg

Jeg er glad for at jeg gjorde det

Ihvertfald er det dit indlæg Tikka jeg her svarer på, efter min opfattelse fremragende - det flugter noget jeg godt ville skrive under på.

Det med opstandelsen er korrekt fordi TROEN ellers ville være bundet til historisk tid og sted og kun være til for alle vidner omkring Jesus Kristus, og vi moderne mennesker være skilt fra Begivenheden "Guds Kærlighed Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus" med en afstand på 2000 år.

Man kan også sige at hvis der ingen opstandelse var tale om så var det kun Jesus Kristus Gud havde udvirket sin underfulde gerning med, Nye Skabelse med, Givet Evigt Liv - men det er hele verden - kosmos inklusivt alle vi mennesker Gud i Jesus Kristus får fat i.

Ihvertfald hos Paulus hører man ikke om en opstandelse der kun gælder eksklusivt Jesus, for hos Paulus er det os der er opstået med Jesus igennem vores iklædning Kristus. Paulus kæder uløseligt opstandelsen sammen med os. Jesu liv var jo netop at bryde dødens magt syndens forbandelse.

Jeg gør det ikke altid, men burde om Begivenheden Guds Kærlighed Kristus nok altid formulere mig som her

TRO's og "Opstandelses Begivenheden" Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne - at denne Nåde - det Guds Nådes KraftVærk vi mennesker er i Kristus (gennem Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os) de Nye Skabninger vi er i Kristus - denne virkelighed - KRISTUS VIRKELIGHEDEN er den samme for alle mennesker til alle tider og alle steder (overalt) - selv om der er gået 2000 år siden og vi er helt oppe nordpå i Vikinger Land Skandinavien så gør Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus sig lige så levende gældende hos hver af os der kommer til TROEN selv om vi altså er langt fra denne HISTORISKE KAIROS BEGIVENHEDS EPICENTER - de 2000 års afstand og afstanden til Mellemøsten gør netop ikke noget når Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus er en OPSTANDELSES BEGIVENHED.

Gud begyndte sit værk med os i Jesus Kristus og herfra det udgår og har sin begyndelse dette Guds NådesVærk der ikke har tabt i kraft og virkelighed.

Min påstand er også at Begivenheden Guds Kærlighed Kristus kan manifestere sig udenom at vi hører evangeliet derom (den glade nyhed derom) hvor Gud gør disse evangelie ord til Kristi Ord (Guds Ord der virker skabende) - men oftest er dog ORDENE (vi hører der fører til TROEN) og Guds Ånd der gør disse ord til Kristi Ord eller Guds Ord der virker skabende bundet sammen.

Men som sagt er min påstand at Guds Veje med vi mennesker er mangfoldige - Gud har andre muligheder for at udvirke det Guds NådesVærk vi er i Kristus - der begyndte i og med og ved Jesus Kristus - det behøver ikke være igennem ord der høres (evangeliet især Bibelen Nye Testamente og menneskers KRISTUS VIDNESBYRD om deres omvendelse) da Guds Veje til vi menneskerhjerter er uransagelige selv om det er Kongevejen.

2 Kor 3 er vel et eksempel på en alternativ vej lige så virksom som Kongevejen den klassiske.



"I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste"

Vores tjeneste begyndte med Apostlene og Jesus Disciple men disse tjenester fortsætter idag hos alle kristne mennesker der påvirker os ved deres eksempel hvor vi kan se deres TRO - deres Guds'Liv i Kristus - altså ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.

At stå overfor et levende menneske der i sin væren, måde at være til på - i sit væsens udtrykte billede og karisma og åndedræt ordløst vidner om sit liv med Gud i Kristus - dette kan udvirke at vi kommer til TRO - Kristus vinder skikkelse i os.

Spejlneuroner ved man kan udvirke at vi intuitivt erfarer hvad der går for sig i andre mennesker uden at de verbalt sprogligt forklarer os hvad der foregår i dem.

Eksemplets Magt er der jo også beretninger om i Nye Testamente udvirker (gennem Helligånden selvfølgelig) at mange kommer til TROEN - der er en vidunderlig VIRKELIGHED.

At se Kristus i et andet menneske er måske egentlig det stærkeste, den stærkeste katalysator (provokation), til at udvirke TROEN i vi mennesker.

Nå jeg snakker - burde ikke have sagt noget andet end det første

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Jeg har tænkt lidt videre over mit spørgsmål: Om tro er en følelse.

Min tro - hvis man kan kalde den dét - er jo helt basalt: "To be or not to be" - ikke i William Shakespeares forstand: at leve eller ikke leve - men: At verden ER eller IKKE ER.

Det sidste er jo umuligt at forestille sig - der ville jo i så fald heller ikke være nogen, der kunne forsøge det - men jo mere, jeg alligevel - tiltagende svimmel - forsøger at forestille mig IKKE-VÆREN, jo mere vidunderlig bliver modsætningen: VÆREN.

Så min tro er ikke en følelse, men min oplevelse af VÆREN - uanset hvordan den er - skaber en følelse: Kærlighed til: Hele Verdens Væren

Arne

Dét du kalder en alternativ vej, mener jeg er et must for den troende, hvis ikke man vil have, ,,blod på hænderne,,.

Forkyndelsen forstås som en livreddende gerning, og i 2. Kor 3 ser vi resultatet.

De troende har modtaget evangeliet i deres hjerter som en levende sandhed.

Her er der ikke tale om en valgmulighed. Det er selve fundamentet.

Når troen er skrevet i hjertet, bliver man synligt troende af et rent hjerte.
Det gamle menneske ,,dør,, - og her efterleves buddet om at elske Gud og næsten som sigselv – ikke som en tvungen fordring, men som en naturlig frugt af den gave, man har modtaget.


Angående åbenbaringer: Da Paulus’ evangelium – ifølge ham selv – kommer direkte fra den opstandne Kristus, er det målestokken for sandhed. Skulle man få en åbenbaring, der ikke stemmer overens med dette, er den ikke ægte.

Troen – den personlige relation – er ens egen, men dens ægthed kan kendes på det, bibelen kalder Åndens frugt - og på, at den aldrig bliver selvhævdende, men spejler Gud i Kristus.

.