Ikke nogen tro efter min mening

Næppe nogen der kan finde mening i det du der skriver

Men hvorfor laver du en ny tråd - hvad du her skriver vil næppe appellere til RoseMarie eller Tikka eller ret mange mennesker


Jeg tror ikke du rigtig forstår hvad menneskers religiøse spirituelle åndelige TROsLIV og SPIRITUALITET dækker over

Og det ovenfor du her har skrevet er måske det mest intetsigende jeg nogensinde har set fra din hånd

Du burde være interesseret i dine omgivelser - men det er du kun hvis dine omgivelser stryger dig med hårene og det er dig der bliver hovedpersonen i samtalen

Du er ligeglad med alt andet eller alle andre - du ignorerer folk fordi du kun gider kredse omkring dig selv - det giver bestemt ikke nogen god debat portal.

Det kan blive småt for enhver og det er blevet småt for dig - du er endt i et egocentrisk hul

Dig selv dig selv dig selv dig selv.

Hej Arne
Jeg er helt enig og synes, at denne tråd har sit rette formål.
At komme glad og frit for at kunne udtrykke sin tro og vejen dertil.

Ny begyndelse uden gammel niv og kid og uden de lange videnskabelige teorier brugt som trumfkort! For mit vedkommende har jeg brug for et åbent nyt mellemrum, som er rart og roligt, respektfuldt og opbyggende.

Allerbedste hilsner til alle
RoseMarie

Min tro som den er
... og hvad der fortsat opbygger den

Min tro tager udgangspunkt i folkekirkens gudstjenester og sogneliv. Allerhelst ved at være fysisk deltagende. Men når dette ikke har været muligt, har jeg i de seneste 25 år været trofast kirkegænger ved DR's radiogudstjeneste. I går var en bedre en af slagsen, synes jeg ...

Radiogudstjenesten den 8. februar 2026

Ca. 17.40 min inde i udsendelsen er den hørbar efter strømafbrydelse.
Fra ca. 21 til 29 min inde i udsendelsen kan man høre en prædiken, der er værd at høre og genhøre.
Fra ca. 45 til 56 min inde er der en afsluttende samtale mellem programvært og præst

Det hele kan sammenfattes i disse tre ord;
Altid allerede elsket

Bedste hilsner
RoseMarie

Min TRO:

En FRI TRO

Hvor ÅNDEN er - Hvor KRISTUS er, der er TROEN selv - DER ER også altid FRIHEDEN.

Altså TRO i en Ny Testamentlig Paulinsk sammenhæng (nærmest det modsatte hvad vi moderne mennesker forbinder ordet tro med (noget Kristian Leth Bibelen Leth Fortalt også forsøger at påpege efter at vi har drøftet tingene med hinanden)).



TRO og TROEN (1)* er ikke en mental forestilling at vi tror hvad vi hører eller læser eller forestiller os (det er ikke vores ånds værk (et produkt af vores ånd, sind) selv om vores ånd er tilstede eller ikke er sat ud af funktion), TROEN skænkes os af Gud, Guds Ånd, Helligånden.

Og

TROEN er KRISTUS selv - at i Guds Kærlighed Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Dette er liturgisk teofani og hvad vi fejrer og lovsynger til Gudstjenesten.

Og igen er det ikke noget vi tror på - vi kan ikke tro os frem til det (vi kan være åben heroverfor) - men det er en Ekstatisk Spontan Guds Ånds Åbenbarings og IndBrudsErfaring altså Transcendens Erfaring.

Transcendens Erfaringer er iøvrigt hvad religion (det religiøse åndelige spirituelle) alle dage har handlet om, drejer sig om. Og om Transcendens Erfaringer gælder: disse er Ekstatiske Spontane (FRIE) Guds Ånds ÅbenbaringsErfaringer altså Brud og IndBrudsErfaringer.


Den religiøse Kristus Åbenbaring (at vi møder Gud i Jesus Kristus (vores virkelighed med Gud og hvem vi mennesker er i Gud (i Kristus):

Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hans-Kristian Hindkjær).

What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order (2)*. Nicolai Berdyaev




vi møder Gud i Jesus Kristus - som blandt andet den SØN'FADER JEG'DU dynamisk skabende kreativ samspilsvirkelighed gennem Helligånden hvor både Gud og mennesker kan gøre udspil og indspil - det Jung er så begejstret over og som hans Psykologi er grundlagt på.


I Jesus Kristus møder vi Gud - er der en Åbenbaring vores virkelighed med Gud og hvem vi er i Gud (2)* - i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - HelligÅnden. Ikke en Gud er der tale om da vores virkelighed med Gud er i en Søn'Fader eller Jeg'Du skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden hvor både Gud og mennesket (Fader og Søn) kan gøre indspil og udspil. Altså vores virkelighed med Gud i Jesus Kristus er en dynamisk trinitarisk skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden - som vi ser det i Bønnen.


(1)*:





(2)*:

Arne:

Jeg har læst, hvad du, Hanskrist, senest skriver i denne tråd, og jeg søger at finde det centrale.
Det ser for mig ud til at være:

"vi møder Gud i Jesus Kristus - som blandt andet den SØN'FADER JEG'DU dynamisk skabende kreativ samspilsvirkelighed gennem Helligånden hvor både Gud og mennesker kan gøre udspil og indspil"

Glædelig overraskende at du finder, ja noget af det helt centrale. Så kan du ihvertfald læse mig.


Du skriver videre:

Det lyder for mig som en helt fantastisk og vidunderlig "samspilsvirkelighed".

Den er for mig totalt ukendt - og jeg tænker på, hvordan man når den.


Tak for din opmærksomhed på "samspilsvirkelighed" og tak for at du finder det fantastisk og vidunderlig.

Personligt tror jeg ikke det er dig ukendt.

Foran dit Kristus Ikon har du været i et samspil

Du har mødt Guds Kærlighed Kristus og du har reageret herpå. Tydeligt at du reagerer - det får en stor afgørende betydning for dit liv. Og Havde Ånden (Helligånden) ikke været der, med dig og over dig, ville du ikke have oplevet det som noget helt særligt.

Altså du blev påvirket - det sagde dig noget og det gav dig fx en ny begyndelse.

Noget (Guds Kærlighed Kristus) og nogen (Gud havde talt til dig (udenom ord)) var brudt igennem til dig og du var ikke ligeglad - du tog imod og du svarede igen, du reagerede, som fx alt det du har vidnet om overfor os andre her på Trosfrihed og uden tvivl også andre steder.


Du har også hårdnakket hævdet som Paulus at intet, ingen nogen anden skabning (ikke engang HansKrist) kan skille dig fra den Guds Kærlighed Kristus du der oplevede.



Dette har du hævdet hårdnakket sort på hvidt flere gange på Trosfrihed.




Sådan ser jeg på det her i dit tilfælde.

Jeg tror Gud har ufattelige mange måder at kunne nå os på. Nogle gange er vi kun opmærksom på de velsignelser og gaver vi modtager og glemmer Giveren - fra hvem - måske ArkeÅnden Gud bagved alting - der gemmer sig bag vores ånd og bevidsthed.

Ihvertfald Guds Kærlighed Kristus har du mødt, oplevet og erfaret.

"Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore HJERTER gennem Helligånden" som Paulus skriver det så smukt i Romerbrevet kapitel 5.

Du har også erfaret Guds Herlighed på Jesu Kristi Ansigt en Herlighed du har vidnet om for os andre.

Fx blev ham HansKrist overraskende meget glad for dine Kristus Ikon vidnesbyrd der for mange år siden.

Og jeg blev meget opmærksom på hvor ofte Paulus (1)* skrev derom.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist



(1)*:

Goddag

Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
- Salmernes Bog: 145, 9

Menneskets særstatus er et forvalteransvar, som gælder om at tage vare på Skabelsen. At "herske" er at passe på skaberværket.

Har I hørt om Grøn Teologi, som angiveligt tager sit udgangspunkt i Kristendommen og Biblen, hvor menneskets er sat til at værne om Det Hellige Skaberværk og ikke udnytte det?

Farvel

En "Grøn Apologetisk" Kristendom - at kristendommen forsvarer sig mod de utallige angreb der rettes mod den i de her år for at have været ikke bare medskyldig men hovedansvarlig for vi menneskers syn på naturen, hører dette ikke til i en Ny oprettet tråd med netop dette som emne? eller skal vi bare se stort på at denne tråd egentlig skulle være om vores personlige religiøse spirituelle åndelige engagement og tro.

Fx har Rune Engelbrecht Larsen været ude igen igen i et stort angreb.


Vil du Arne eller Anonym oprette en ny tråd eller får jeg det selv gjort måske?

Skaberværket og Skaberen og vi Skabninger. Eller Grøn Apologetisk Kristendom og Teologi.

Ihvertfald har jeg mine egne personlige paulinske Kristologiske Teologiske overvejelser i forhold til naturen, som fx Kræn-p fandt originale og yderst interessante og jeg gentager gerne disse i en ny tråd.

Nå hvad gør vi - sjofler vi bare emnet om vores private religiøse spirituelle åndelige engagement og tro - tros'liv. Så afslører vi jo blot at intet er HELLIGT for os (vi magter ikke at koncentrere os i Helligt Andagt om væsentlige spørgsmål). Og er kristendom ikke netop at noget burde være HELLIGT.

Er det ikke synd, sjusket gjort af os.

Næppe nogen der er mere optaget af miljøspørgsmål og naturen end undertegnede men at urkristendommen Jesus og Paulus og de andre har grundet en kristendommen specifikt på disse spørgsmål finder jeg absurd da disse spørgsmål ikke rigtig havde fået aktualitet for 2000 år siden, men selvfølgelig er der i urkristendommen et syn på naturen eller skaberværket og menneskets stilling (ansvar kald) og placering her (midt i (i Cor i HJERTET) Naturen stod nu engang LIVETS TRÆ et meget vigtigere TRÆ i Skabelsesberetningen og hos Paulus end det moralske træ om godt og ondt) og det finder jeg interessant.

Og her er katolicismen måske værd at bemærke da dens forhold til naturen er meget stærkere eller meget mere afslappet og naturlig end protestantismen (der opererer med en adskillelse og modsætning mellem nåde og natur). Katolicismen hævder ikke at den menneskelige natur er fordærvet og syndigt hele vejen igennem som det er endt op i alt for høj grad hos ihvertfald de Lutherske Kirkeretninger. At vi nok alle har syndet betyder ikke ifølge katolsk kristendom at vores natur er fordærvet og ødelagt af synd.


Kort lige at bemærke, så har vi kun kendskab til at mennesket har ændret på sin oprindelige skabte natur og sammenhæng med Guds Natur Skaberværket - alt andet natur har såvidt jeg er orienteret ikke vendt sig bort fra Gud og Guds Skaberværk.

Så for mennesket der har vendt sig bort fra Gud og Guds Skaberværk gælder selvfølgelig om Guds Kærlighed Kristus kan få os i det rette forhold igen til Gud og Guds Skaberværk.

Mange Kærlige Hilsner HansKrist


Jeg læste lige:

Teologisk og etisk grundlag for Danske Kirkers Råds Klima- og miljøgruppe
I:
Den treenige Gud:
Som kristne tror vi, at den treenige Gud er nærværende og handlende i verden både som skaberen
og opretholderen af himmel og jord, som frelseren og som Helligånden. I sit forhold til verden op-
fatter vi altid Gud som treenig.
Som skaber og opretholder glæder Gud sig over alt det skabte. Skabningen er en generøs og ufor-
tjent gave, som Gud har betroet menneskeheden at forvalte til ære for Gud og til gavn for alt liv på
jorden og fremtidens generationer. ”Hvor er dine værker mange Herre! Du har skabt dem alle med
visdom, jorden er fuld af dit skaberværk” (Salme 104,24).
I Jesus Kristus har den treenige Gud åbenbaret sig som skabningens frelser. ”For i ham besluttede
hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig på jorden som i himlene, ved at
stifte fred ved hans blod på korset” (Kol.1,19-20). Af kærlighed blev Gud menneske. Det vil sige, at
Guds ord blev kød i Jesus Kristus til verdens frelse (Joh. 1,14). Og Guds kærlighed drager hele
skabningen med i frelsen. Hermed vedkender Gud sig verden, så ingen skabning er udelukket fra
Guds kærlighed. Derfor er ingen skabning udelukket fra kristen kærlighed. Den kristne kærlighed
omfatter alt det skabte og er således af økologisk omfang.
Gud Helligånd opbygger og virkeliggør Guds gerning i verden. Dermed lærer Helligånden os selv-
erkendelse som Guds skabninger og medarbejdere på Guds gerninger i skabelse og frelse. ”Tals-
manden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt,
hvad jeg har sagt til jer” (Joh. 14,26). Gud Helligånd gør mennesker til sin kirke, frie i Guds kærlig-
hed til at takke og dyrke Gud og til at tage imod livets gaver og opgaver, lokalt og globalt.
Menneske og verden:
Det enestående ved mennesket er, at det er skabt i Guds billede (1.Mos. 1,27). Det afspejler sig i
vore evner, ansvar og integritet (1. Mos. 9,6). Mennesket kan i Helligåndens kraft være Guds med-
arbejder, og Kristi kærlighed forpligter mennesker etisk.
Mennesket er skabt i Guds billede, og er samtidig en skabning blandt alle skabninger og alt skabt.
At være skabt i Guds billede betyder ikke, at menneskets behov har fortrinsret over for resten af
skabningen. Menneskets ansvar er, i pagt og dialog med Gud, at arbejde for hele skabningens fælles
gode. (1. Mos. 9, 8-17)
I Bibelen giver Gud mennesket til opgave at være forvalter og hersker over skabningen (1. Mos.
1,28). At mennesket skal herske, giver det ikke ret til at skalte og valte med den skabning, som det
er en del af. I alt hvad det gør skal mennesket have respekt for alt det skabte, arbejde for fred og
retfærdighed og herske ved at tjene.
Gud har skabt alt med iboende godhed og værdi (jævnfør skabelsesberetningens omkvæd, ”og Gud
så at det var godt”), og som treenig er Gud nærværende i alt det skabte. Derfor skal vi påskønne og vise respekt og kærlighed for hele skabningen. At kristen kærlighed omfatter alt liv, indebærer
imidlertid ikke, at alle skabninger skal behandles ens.
For troen udgør alt skabt ét sammenhængende hele. Mennesker bør derfor udøve respekt for skab-
ningens balance og grænser. Vores ansvar gælder ikke kun i nutiden, men over for alt liv og hele
skabningens eksistens i fremtiden. At arbejde for bevidstgørelse om og udbedring og heling af den
nuværende miljø- og klimamæssige ubalance på kloden er i høj grad et etisk og åndeligt arbejde,
der udspringer af forsoning med Gud, vor næste og med hele skabningen.

Miljøkrisen i dag bunder i et natursyn, som teologien kan tale direkte imod, mener lektor i teologi Jakob Wolf. Men når klimakampen bliver politisk, som med Grøn kirke, bliver det til skade for evangeliets forkyndelse. Jakob Wolf

Ja hvis Jesus skal spændes så hårdt foran klima og miljø dagsordenen at han ikke længere er Nye Testamentes Kristus med alt hvad dette indebærer - så går noget helt væsentligt essentielt tabt:

“Nemlig Kristendom der grundlæggende er og altid vil være et møde mellem os og den nådige Gud.” Ja Kristendom er om vores Guds'Liv i og med Kristus.

At vi kan erfare dette møde med Gud i forbindelse med Guds Vidunderlige Skaberværk Naturen der er Underfuldt Skabt afspejlende Guds Skønhed og hele Herlighed og Overflod Guddomsfylden i Inkarnationen Kristus er en kendt sag og Frans af Assisi er et godt eksempel herpå.


At vi i Kristus har hele Guddomsfylden Inkarneret i kød og blod - i al materien i al natur der ikke er dødt og Gud'Løs men fyldt med Gud og Guds Livets Ånd og Hellighed - Holistisk og Økologisk.

Gør os jo til brødre og søstre med naturen om det er Solen Regnormen eller Solsorten eller Fuldmånen eller den sorte muld fyldt med mikroorganismer der ernærer vores frø så vi kan plukke grønkål og hive gulerødder op af jorden.

Iøvrigt en sammenhæng kun selvforsyning kan give os forståelse for. Vi ser hos de første kristne hvordan at spise og drikke er det mest Hellige. Den Hellige Nadveren.

Og en nærmere forbindelse til naturen og forståelse naturen findes simpelthen ikke.

Det er naturvidenskab, og ikke kristendommen, der har fjernet Gud og Helligheden og Guds Ærefrygtigheden for Skaberværket Naturen - Naturens Underfulde Skønhed.

Så at rette skytset mod kristendommen og ikke den naturvidenskabelige udvikling vil være at overse de mekanismer der stod bag menneskets overgreb mod naturen.

Goddag

Et synspunkt:

Kundskabens Træ åd vi af og tilranede os moralsk autonomi - viljen til selv at definere hvad der er godt og ondt. Klimakrisen kan ses som et udtryk herfor. Vi har begået rovdrift på planeten og sat vores egne behov i centrum, når vi dog var kaldt til at være forvaltere af Guds Skaberværk - og dyrke haven, ikke udpine den.

Grøn Teologi kan ses som en nødvendig besindelse, en nødvendig reaktion hvor vi i hverdagen og det levede liv genoptager vores oprindelige kald - kaldet til at elske alt levende, hele Skabelsen.

Farvel

Kloge tanker om kirke, kristendom, natur og klima.
Et bud på at sammenføje og adskille;

Ole Jensen - et liv med et ærinde

Og til at lytte

Til eftertanke
RoseMarie

Hvorfor henviser du blot konstant til andre og andet litteratur????

Har du ingenting at byde ind med selv

Det ville gøre det mere levende

Du skrev:

"uden de lange videnskabelige teorier brugt som trumfkort!"

Det er jo præcist hvad du selv gør.

Vi skal bare høre det og det eller læse det og det - det overgår vores gode debatter og samtaler med hinanden om tingene må du jo åbenbart mene.

Trist udvikling at vi ikke her med egne ord opfordres til at tænke selv og have en spændende samtale med hinanden

Konstant at linke til andre autoriteter og tekster (og bruge dette som argument og trumf) får jo den gode indbyrdes samtale og debat vi kunne have med hinanden til at forstumme

Synes i det mindste du kunne forsøge at leve op til dine egne krav

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Link til Teolog Ole Jensen (jeg kender særdeles godt og har de fleste bøger af) ville være relevant hvis du først præsenterer os for de tanker hos manden du synes er relevante for den vores debat og samtale vi er begyndt at stable på benene - dernæst kan du komme med dit link til Teolog Ole Jensen hvis der er nogen der havde lyst til at gå videre med ham og hans tanker.


Trosfrihed har jo været et sted med rasende interessante og indimellem originale tanker om tingene - Kræn-p Anne (ALH) Bjørn (til dels Simon og Arne) Tikka og Thomas ikke mindst med flere andre.

Hvorfor ikke fremelske igen den levende samtale og debat - hvor der fra tid til anden tænkes originalt af os brugere???

Hvorfor altid tro at det er dem i TV eller i Radioen eller de der har skrevet bøger der trumfer os i enhver henseende og vi bare skal være passive og beundrende dyrke dem som alene dem der sidder inde med de trumfkort der får os til at tabe mund og mæle. Netop det du skrev du ønskede at vi kunne undgå.

Jeg kan sige jer der findes meget meget originale tanker her på Trosfrihed der også er/var mange år forud for deres tid - der er skrevet ting på Trosfrihed for mange år siden der først idag er ved at blive forstået. Fx hvad Lone Frank (1)* først er lige ved at få øjnene op for og som hun kalder det hotteste hotteste nyeste indenfor psykologi og neurobiologien og neurovidenskab det er formuleret klart og smukt og tydeligt her på Trosfrihed for mange år siden. Og det er netop fremkommet igennem at to forskellige positioner var oppe at toppes - stod i en meget livlig indbyrdes debat. Så det var netop uenighederne her på Trosfrihed der medførte at der her på Trosfrihed blev skrevet historie med original frontforskning der først nu er ved at blive anerkendt (Lone Frank har ikke engang selv fået helt styr på dette nyeste indenfor psykologi og neurobiologien og neurovidenskab der er relevant i forbindelse med fx snakken om følelser).

Så vi bør ikke sætte vores lys under en skæppe men arbejde seriøst videre på vores indbyrdes samtaler og debatter, fordi det netop er vores uenigheder, forskellige positioner, der får det ypperste frem i os og i al videnskab.


(1)*:

Lone Frank om følelser


Verdens navle: Følelser



Lone Frank er biolog og videnskabsjournalist. Peter Ørbæk er historiker. Hver uge dykker de sammen ned i et videnskabeligt fænomen, som karakteriserer livet som menneske. For hvad er mennesket egentlig for et besynderligt dyr? Hvor kommer vi fra? Og hvorfor føler, tænker og handler vi, som vi gør? Bliv klogere på menneskelivets forunderlige afkroge, når historien og videnskaben mødes og udforsker det, der står i centrum hos os alle sammen, nemlig os selv: Mennesket som verdens navle. (Sendes også 20.03 og torsdag 5.03).

Spring det over, det er så let

Nu var det dine egne kriterier du ikke lever op til jeg undrede mig over

Som jeg undrer mig over at du ikke med egne ord siger noget som helst men bare giver os link til andet og andre

Arne efterlyste at vi hver især med egne ord beskrev vores "tro" og du var enig med Arne - men endnu har du intet sagt derom med egne ord.

Du har endda brudt med dit eget opstillede kriterium og ønske til debatten om ikke at trumfe med akademiske autoriteter på området. Fordi du foretrak samtalen os indbyrdes imellem.

Og siden har du kun linket til andre autoriteter.

Og dem du linker til har du ikke engang præsenteret os for hvad står for som du finder relevant og interessant.


Du var så rørende enig med Arne om at få en tråd debat samtale hvor vi med egne ord fortalte om vores "tro" og du ville gerne at vi undgik autoritært akademisk trumfe argumentation, og siden du skrev det har du ikke gjort andet end appellere til akademiske autoriteter - og ikke et ord fra din egen mund og forstand - ånd og hånd (tastatur) har vi hørt.

Lidt som Mellemrummet det var i alt for høj grad en slesken og appel og bøjen nakken for andre forfattere og autoriteter (også derfor mellemrummet er besøgt så mange millioner gange fordi alle de forfattere I nævnte dem søger folk på i hele verden og så kigger søgemaskinerne ind på Trosfrihed hvor disse forfattere er nævnt (altså det er ikke mennesker der har læst)) - jeg savnede virkelig en original indsats fra dig og Simon - istedet for at det blot var, hvor er ham den der forfatter go og ham der go - det spændende må sgu da være hvad du og Simon kunne præstere originalt - var det kun andre der formåede noget - kunne I to slet ikke noget


Kom nu

Hvor svært kan det være???

Og din Simon kommer ikke igen

Hvis der er nogen der tror Trosfrihed er røven af fjerde division - så skyldes denne fejlagtige opfattelse af stedet at de ikke læser hvad der skrives

Trosfrihed er på mange måder toppen af poppen - hvor det sner - men for at dette skal forstås så kræver det at vi læser hinandens indlæg og af en eller anden grund vil vi ikke det

Ellers det vi gjorde i gode gamle dage med Anne ALH og Kræn-p og Bjørn


Jeg har sagt igennem alle årene, sæt nu tempoet ned og læs og anerkend hinandens indlæg - der er så meget godt - men desværre bliver det alt alt for ofte at ligne ved at kaste perler for svin

Og det skyldes at folk ikke vil anerkende hinandens indlæg, stoppe op ved hvad vi skriver og give dette opmærksomhed --

Som Gerth fx sagde, hvorfor ignorerer folk HansKrist - dette er et godt eksempel, hvorfor ignorerer man en debattør som fx Kræn-p og Flemming Vang og andre yderst kompetente dygtige debattører sagde om, endnu engang har HansKrist skrevet et brandsat godt indlæg - et rigtig godt indlæg med flammeskrift der fortjener stor opmærksomhed

Jeg har før sagt at Trosfrihed lider af at vi ikke læser hinandens indlæg - ikke giver hinanden og hvad vi skriver opmærksomhed

Hvad går der af os hvis vi sænker hastigheden og begynder at læse hinandens indlæg og svare herpå?????


Måske hvis farten ikke havde været så høj (sjofle og ignorere hinandens indlæg) så var der nogen der ville have opdaget allerede for mere end 20 år siden det som Lone Frank siger er epokegørende idag indenfor psykologi og neurobiologien og neurovidenskab:

Det findes her på Trosfrihed allerede for mere end 10 år siden


Der er forhold som Kristian Leth Bibelen Leth Fortalt præsenterer danskerne for og som danskerne de jubler over og er ved at falde i svime over:

meget af dette findes allerede på Trosfrihed endda endnu bedre beskrevet og gennemgået -- hvorfor opdager vi ikke dette??? Fordi vi skøjter hen over hinandens indlæg


Hvis man skider i hinandens rede som vi gør - ja så bliver det røven af fjerde division (men måske vi skulle holde op med det)


Nå endnu engang, opfordring til

Vi læser hinandens indlæg og reagerer herpå

Vi sætter farten ned - bliver ved tingene og ikke bare zapper hele tiden til noget nyt

Vi tænker selv om tingene og bruger ikke andre autoriteter som trumf kort - men vores eget hoved til at tænke og argumentere med

Vil vi endelig lade os inspirere af andre autoriteter og forfattere så præsenterer vi dem med 1): vores egen opfattelse og forståelse af disse hvor vi med egne ord præsenterer disse og 2): vi bringer enkelte citater af disse autoriteter der underbygger om vi har forstået eller ikke forstået disse

Spændende Arne



"og om muligt bearbejde det med andre kræfter i sindet".


Ja en skarp iagttagelse du har noteret dig

Her lige kort i første omgang,

Børn der har forældre der har en god solid face to face personlig ansigts kommunikations kontakt til deres børn gennem opvæksten - disse børn får stærkere tykkere nervebanenetværk fra vores Forhjerne (bevidsthed) og ned i det limbiske nervesystem - hvilket betyder to ting - disse børn kan rumme mange følelser uden nødvendigvis at reagere på dem og lade sig kuppe af disse følelser så de fuldstændig bliver fanget i følelsernes vold.

Disse børn kan altså magte stærke følelser og sindsbevægelser (Ekstatisk Begejstring - Henrykkelse og Forskrækkelse eller Ophidselse) uden at de kommer i følelsernes vold og mister besindelsen.

Vi kender dette i Titte Bøh legen mellem forældrene og småbørn - her lærer børnene at kunne rumme stor arousal og affekt (Ekstatisk Begejstring og Henrykkelse og Glæde Fryd Jubel og Forskrækkelse Ophidselse) uden at gå i stykker - uden at blive overvældet og komme i følelsernes vold.

Titte Bøh iagttagelserne har ført til en hel selvstændig psykologi omkring børns leg nemlig:
Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet: Et specifikt program for børn til at opbygge ressourcer gennem leg.


Den psykologi der arbejder med disse forhold kaldes for Neuroaffektiv Udviklings Psykologi og her har Danmark en international stjerne nemlig Susan Hart. Det var den Psykologi og neurobiologi og neurovidenskab som Lone Frank nævnte var det sidste nye hotteste der er i rivende udvikling. En forsker har sagt at det får lige så stor betydning som Freud fik for psykologien.



Arousal og affekter: Ekstatisk Begejstring og Glæde Jubel og Henrykkelse (ofte kaldet følelser) men det dækker også over dopaminsk drive og motivation - alle disse forhold vi lidt unuanceret måske kalder for følelser er helt nødvendige for vi menneskers succes i livet på samme måde som vinden er helt nødvendige for sejlbåden for at kunne sætte fart og kurs i livet og nå mål.


Bemærk hvor meget stærke affekter og følelser og ekstatisk begejstring og entusiasme der indgår i den måde jeg og mine forbilleder definerer TROEN på - SPIRITUALITET på. Findes her nederst (1)*.



Dette var lige kort - jeg ser OL ISHOCKEY

Jeg er stadig imponeret over din iagttagelse her omkring følelser:

"og om muligt bearbejde det med andre kræfter i sindet"

Det er virkelig tegn på det vi kalder dynamisk psykologi - altså det der begyndte med psykoanalysen. At der er mange forskellige kræfter på spil i menneskets psyke eller sind.

Ja der er mange kræfter på spil i sindet eller psyken og du har fuldstændig ret, og barnet kan med pædagogisk dygtige forældre komme til at råde over nogle gode kræfter der kan bearbejder vores følelser. Ja børn med gode forældre kan man se er udstyret med tykkere nervebanenetværk fra forhjernen og ned i det limbiske nervesystem for følelser og stærke emotioner.

Disse sunde børn kan rumme stærke følelser uden at miste sig selv og deres fornuftighed. De kan rumme stor AFFEKT Ekstatisk Begejstring Glæde Jubel og Henrykkelse og Forskrækkelse Ophidselse -- alt den vind storm der skal til for at at en sejlbåd kan sætte fart og kurs - ja alt det der skal til for at et menneskebarn har den nødvendige vitalitet til at nå langt her i livet - at kunne nå sine mål.



Mange Kærlige Hilsner HansKrist


(1)*:

Goddag

Et synspunkt (det er nyt stof for mig, så I må korrigere):

Boenhoffer frygtede den moralske sovepude, den billige nåde. Selv var han Lutheraner, men frygtede at den Lutherske lære blev betragtet som en "fribillet", og at kravet om at ændre livsstil og kæmpe mod uretfærdighed bliver bedøvet under teoretiske abstraktioner.

Den dyre nåde kommer af tro, men det er en Tro med Krop, og den kalder til efterfølgelse, til at bære sit kors - og den koster den troende livet. Svaret på nåden er ikke ubevidst, men kræver at vi

"... jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus." (Filipperbrevet 3:14)

Farvel

Tro med Krop så er det HansKrist du burde undersøge og studere.

Tydeligt at du har gjort din holdning op.





Efterfølgelsen hos Paulus er vores iklædning Kristus - vores daglige dåb at afdød fra det gamle menneske der er sig selv nærmest og har svært ved overgivelsen og hengivelsen til den Guds Kærligheds Nådeskraftværk vi er i Kristus, med Gud Helligåndens forunderlige vidunderlige livgivende gerninger med os.


At være grebet af og drevet af Kristus - Ånden - er den nåde hvor vi bliver fri og løse af os selv for at kunne være nogen for nogen (for andre) og kunne være nogen for noget (et arbejde). Man kunne med Freud sige, vi bliver i stand til at elske og arbejde. Definitionen Freud gav på psykisk sundhed.

Paulus gider kun tale om det som Kristus har udvirket i hans liv.





"Ikke jeg lever længere men Kristus i mig"

Dette er Kristus Mystikken kort formuleret - men alle sidder vi tilbage med den gåde at Paulus bevarede sig selv og sin personlighed (temperament spontanitet og kant sit JEG/EGO men han fik bugt med EGOcentrisme sig selv nærmest i enhver henseende) og det samme kan vi sige om Jesus.


there is no loss of self but an enriching of it

Kristendommen er måske eneste religion hvor menneskets unikke ansigt og personlighed ikke går tabt (vi bliver ikke ført bag lyset med falsk ydmyghed og asketisk selvplageri hvor vi sætter vores lys under en skæppe).

I spørgsmålet om Gud og mennesket afviser kristendommen både identifikationen og adskillelsen, men understreger foreningen: Hele formålet med at vi eksisterer er at blive forenet med Gud og optaget i hans liv. Og det er kun kristendommen, der har en forestilling om, hvordan menneskesjælen kan blive optaget i Guds Liv og stadig forblive sig selv, ja i virkeligheden først her finde sin sande identitet. Niels Arbøl

(ham har jeg været til skrifte hos da jeg skulle tage mit livs vigtigste beslutning om at gå helhjertet ind i den grønne omstilling med alle de økonomiske muskler jeg har i mit liv - et stort offer men med Guds hjælp i Kristus hvorfor skulle jeg ikke magte dette)

Niels Arbøl har forklaret mig at i Katolicismen der har alle mennesker nok syndet (og er afhængig Guds Kærlighed Kristus - nåden) men den menneskelige natur er ikke syndigt og fordærvet hele vejen igennem på en sådan måde at vi ikke kan med vores egen fornuft vilje arbejde på vores frelse. Det er ikke gratis - vi og hvad vi vil er stadig af afgørende betydning.


Hvis du anonym er Thomas synes jeg du skulle give dig til kende, er du ikke det må du have mig undskyldt.

Men vi savner Thomas her på stedet.

Og skulle du anonym ikke være Thomas er du velkommen - også til at være anonym. Men for samtalen er der visse fordele i ikke at være anonym, derfor kan hvem du er stadig være anonymt.

Et godt råd er at man/vi giver hinandens indlæg opmærksomhed - som jeg har gjort her ved at tage kopi af hvad du skriver og med udgangspunkt heri redegjort for hvordan jeg ser på det du påpeger og skriver.

Debatten bliver dermed godt nok sat ned i hastighed men til gengæld bliver den med kontakt og samtale et møde som dialog mellem mennesker.

At man ikke bryder sig om andre personer (hvilket der kan ufatteligt mange grunde til oftest i os selv - noget i os selv vi har det svært med) bør ikke afholde os for at debattere med vedkommende og vise vedkommende opmærksomhed.

Man kan også være meget uenige i ståsted med andre men ej heller dette bør afholde os for dialog, kontakt og en debat samtale der afklarer hvori divergensen består.

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Vi er i en tråd hvor der er ytret et ønske om at folk med egne ord (måske referencer til tekst og tænkere der støtter ens position) beskriver deres "tro" - trosliv (praksis) og dets tilhørende spiritualitet, (plejer jeg at omformulere det til).

Var det noget du kunne tænke dig at være med på?

Du har jo sådan halvvejs antydet et og andet, men det ville måske være godt at du gjorde det mere eksplicit tydeligt hvor du står.

Man siger, det er Gud som drager, så man kunne også spørge, om Gud og dennes Ånd er en følelse.


Troen kommer af Kristi ord, skrev Paulus, så troen opstår derved ikke ud af ingenting.

Paulus talte også om overleveringer fra forfædrene og om en tro, der udmøntede sig som et væddeløb.

Han beskrev det selv sådan:

Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet efter den sejrspris, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.

- Og sejrsprisen var der allerede givet pant på gennem Ånden.

Derfor har troen for Paulus, en start og en baggrund hvor han ikke så sig tilbage, men var en konstant bevægelse fremad mod det håb han så som en vished. Men klart dette frembringer følelser.

.

TROEN ifølge Paulus.


I kristendommen er der ingen Guds Tro der ikke er KRISTUS TRO som er at


I Jesus Kristus (Begivenheden Guds Kærlighed Kristus) er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd Helligånden:


Alle menneskers spekulationer og tros gisninger og tanker om Gud er hørt op - ophævet og er blevet erstattet af at vi eksistentielt har mødt Gud i Jesus Kristus og vi oplever dette Guds'Liv i Kristus dagligt, og det er smukt karakteriseret som følger i citationsboksen her:





TROEN er KRISTUS selv - at i Begivenheden Guds Kærlighed Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - Helligånden. Dette er liturgisk teofani og hvad vi fejrer og lovsynger til Gudstjenesten.

Vigtigt for at forstå en gudstjeneste. Dette er meget udtalt til den katolske messe. Prøv at have denne forståelse med jer til gudstjeneste næste gang, jeg kan love jer for at det hele bliver en ny og meget stærkere oplevelse og mere forståeligt. Alt musikken og al lovsang og salmerne kommer til at stå i en ny tydelig forklarelse og mening. Præstens prædiken bliver mindre centralt - da vi fejrer at Gud i Jesus Kristus er hos os og med os hvilket vi gennem musikken og sangen udtrykker vores glæde og taknemmelighed over.




Og igen er det ikke noget vi tror på - vi kan ikke tro os frem til det (vi kan være åben heroverfor) - men det er en Ekstatisk Spontan Guds Ånds Åbenbarings og IndBrudsErfaring altså Transcendens Erfaring.


TRO og TROEN er ikke en mental forestilling at vi tror hvad vi hører eller læser eller forestiller os (det er ikke vores ånds værk (et produkt af vores ånd, sind) selv om vores ånd er tilstede eller ikke er sat ud af funktion), TROEN skænkes os af Gud, Guds Ånd (1 Kor 2), Helligånden.




Det er en religiøs transcendens erfaring vi kan blive tildelt skænket af Helligånden (eller Guds Ånd som alle mennesker har som mulighed apropos 1 Kor 2 (uden at råde over den da det er Guds og ikke vores ånd).




Transcendens Erfaringer er iøvrigt hvad religion (det religiøse åndelige spirituelle) alle dage har handlet om, drejer sig om. Og om Transcendens Erfaringer gælder: disse er Ekstatiske Spontane (FRIE) Guds Ånds ÅbenbaringsErfaringer altså Brud og IndBrudsErfaringer.


Guds TRO i kristendommen er


at i Jesus Kristus (Guds Kærlighed Kristus) a): møder vi Gud: er der b): en Åbenbaring Gud og c): vores virkelighed med Gud og d): hvem vi er i Gud - og e): i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd - HelligÅnden. Ikke “en Gud” (ukendt Gud) (1)* er der tale om da vores virkelighed med Gud er i en Søn'Fader eller Jeg'Du skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden hvor både Gud og mennesket (Fader og Søn) kan gøre indspil og udspil. Altså vores virkelighed med Gud i Jesus Kristus er en dynamisk trinitarisk skabende kreativ kommunikerende samspilsvirkelighed gennem HelligÅnden - som vi ser det i Bønnen.


(1)*:

Så den "en Gud" som ateisterne ikke tror på og som oftest også hævder ikke eksistere, den eksisterer ej heller for kristne, en sådan lonly ensom "en Gud" ukendt Gud - opererer kristne slet ikke med som Paulus siger i Athen.

Så den Gud ateisterne morer sig over vi tror på - tror vi rent faktisk ej heller på. Men ateisterne har ingen religiøs spirituel åndelig intelligens så det er nærmest umuligt at få en forstandig samtale med dem om religion og kristendom.


-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-


Det ovenfor er Paulus's evangelium gengivet fremragende af vores egen HansKrist: men hvordan kan dette (TROEN eller vores virkelighed med Gud i Kristus) så gribe os som beskrevet i citationsboksen øverst, og altså blive til Kristi Ord (som Tikka nævnte) eller Guds Ord i os så vi virkelig møder Gud i Kristus og hvem vi er i Kristus i Gud?


Kristi Ord eller Guds Ord er ikke hvad der står i Bibelen eller hvad Paulus eller HansKrist siger skriver.


Men dog kan disse ord, evangeliet om Guds Hemmelighed Kristus der er blevet os Åbenbaret blive gennem Helligånden levende og til Kristi Ord eller Guds Ord.


Læs Hvordan - det er meget meget smukt:


Paul Tillich:


The Bible does not contain words of God (Kristi Ord) (or as Calvin has said, divine "oracles"), but it can and in a unique way has become the "Word of God".

Også HansKrist's skriverier kan for en og anden gå hen og blive Kristi Ord eller Guds Ord.


Every day, by its impact on people inside an outside the Church, the Bible proves that it is the Divine Spirit's most important medium in the western tradition.


But it is not the only medium (HansKrist kunne også blive medium), nor is everything in it always such a medium. In many of its parts it is always a potential medium, but it only becomes an actual medium to the degree that it grasps the spirit of men.


Hvis det ikke griber os, føder Gud i os og og forvandler os, da er det døde ord.


No word is the Word of God unless it is the Word of God for someone; nor is it unless it is a medium whereby the Divine Spirit enters the spirit of someone.

Alt hvad Jesus gjorde og sagde gik ud på en eneste ting:

the Divine Spirit enters the spirit of someone

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Undskyld længden af mit indlæg

PPS:

Var det dig Tikka der skrev anonym her i tråden?

Kunne du tænke dig at redegøre for din "tro" med egne ord som er tanken og ønsket bag tråden.

Tanken er:


Selvom troen er rettet mod Kristus, så er det Gud, der er kilden til kraften.

Det er Gud, der har brudt dødens lov ved at oprejse Kristus, og derfor er troen i sidste ende en tillid til, at Gud har magten over døden.


Så når Paulus skrev, at troen kommer i kraft af Kristi ord, skal det forstås på den måde, mener jeg, at der ingen tro er, hvis ikke man tror på opstandelsen.


Opstandelsestroen godtgør, at Ånden er en realitet – og ja, at Kristus lever, og derfra Paulus fik Kristi ord, som han forkyndte.

Så Paulus’ åbenbaring af Kristi ord, som er Guds ord, og forkyndelsen af dette gør, at Gud har brudt dødens lov, så Ånden bliver en "ny kraft", mennesket kan iklæde sig.

Åbenbaring blev til tro. En virkelighed Paulus gav videre, til de som ville modtage hans ord som sandhed, og gøre det til deres eget ved åndens medvirken.

Troen er derfor ikke en følelse, men en sikker vished – en virkelighed for den troende, der selvfølgelig ikke er følelsesløs.


Man kan vel også stille sig det spørgsmål: Hvorfor skulle Jesus dø, hvis hans tro var baseret på en følelse

.

Tusind tak Tikka

Fremragende

Opfordring til at stoppe læsningen her - resten er jeg skriver er ligegyldigt.

Jeg tænkte hvorfor pokker føler jeg mig nødsaget til at skrive det mit forrige lange indlæg

Jeg er glad for at jeg gjorde det

Ihvertfald er det dit indlæg Tikka jeg her svarer på, efter min opfattelse fremragende - det flugter noget jeg godt ville skrive under på.

Det med opstandelsen er korrekt fordi TROEN ellers ville være bundet til historisk tid og sted og kun være til for alle vidner omkring Jesus Kristus, og vi moderne mennesker være skilt fra Begivenheden "Guds Kærlighed Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus" med en afstand på 2000 år.

Man kan også sige at hvis der ingen opstandelse var tale om så var det kun Jesus Kristus Gud havde udvirket sin underfulde gerning med, Nye Skabelse med, Givet Evigt Liv - men det er hele verden - kosmos inklusivt alle vi mennesker Gud i Jesus Kristus får fat i.

Ihvertfald hos Paulus hører man ikke om en opstandelse der kun gælder eksklusivt Jesus, for hos Paulus er det os der er opstået med Jesus igennem vores iklædning Kristus. Paulus kæder uløseligt opstandelsen sammen med os. Jesu liv var jo netop at bryde dødens magt syndens forbandelse.

Jeg gør det ikke altid, men burde om Begivenheden Guds Kærlighed Kristus nok altid formulere mig som her

TRO's og "Opstandelses Begivenheden" Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne fællesskaber menigheder og samfund og senere Kirkerne - at denne Nåde - det Guds Nådes KraftVærk vi mennesker er i Kristus (gennem Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os) de Nye Skabninger vi er i Kristus - denne virkelighed - KRISTUS VIRKELIGHEDEN er den samme for alle mennesker til alle tider og alle steder (overalt) - selv om der er gået 2000 år siden og vi er helt oppe nordpå i Vikinger Land Skandinavien så gør Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus sig lige så levende gældende hos hver af os der kommer til TROEN selv om vi altså er langt fra denne HISTORISKE KAIROS BEGIVENHEDS EPICENTER - de 2000 års afstand og afstanden til Mellemøsten gør netop ikke noget når Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus er en OPSTANDELSES BEGIVENHED.

Gud begyndte sit værk med os i Jesus Kristus og herfra det udgår og har sin begyndelse dette Guds NådesVærk der ikke har tabt i kraft og virkelighed.

Min påstand er også at Begivenheden Guds Kærlighed Kristus kan manifestere sig udenom at vi hører evangeliet derom (den glade nyhed derom) hvor Gud gør disse evangelie ord til Kristi Ord (Guds Ord der virker skabende) - men oftest er dog ORDENE (vi hører der fører til TROEN) og Guds Ånd der gør disse ord til Kristi Ord eller Guds Ord der virker skabende bundet sammen.

Men som sagt er min påstand at Guds Veje med vi mennesker er mangfoldige - Gud har andre muligheder for at udvirke det Guds NådesVærk vi er i Kristus - der begyndte i og med og ved Jesus Kristus - det behøver ikke være igennem ord der høres (evangeliet især Bibelen Nye Testamente og menneskers KRISTUS VIDNESBYRD om deres omvendelse) da Guds Veje til vi menneskerhjerter er uransagelige selv om det er Kongevejen.

2 Kor 3 er vel et eksempel på en alternativ vej lige så virksom som Kongevejen den klassiske.



"I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste"

Vores tjeneste begyndte med Apostlene og Jesus Disciple men disse tjenester fortsætter idag hos alle kristne mennesker der påvirker os ved deres eksempel hvor vi kan se deres TRO - deres Guds'Liv i Kristus - altså ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.

At stå overfor et levende menneske der i sin væren, måde at være til på - i sit væsens udtrykte billede og karisma og åndedræt ordløst vidner om sit liv med Gud i Kristus - dette kan udvirke at vi kommer til TRO - Kristus vinder skikkelse i os.

Spejlneuroner ved man kan udvirke at vi intuitivt erfarer hvad der går for sig i andre mennesker uden at de verbalt sprogligt forklarer os hvad der foregår i dem.

Eksemplets Magt er der jo også beretninger om i Nye Testamente udvirker (gennem Helligånden selvfølgelig) at mange kommer til TROEN - der er en vidunderlig VIRKELIGHED.

At se Kristus i et andet menneske er måske egentlig det stærkeste, den stærkeste katalysator (provokation), til at udvirke TROEN i vi mennesker.

Nå jeg snakker - burde ikke have sagt noget andet end det første

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Jeg har tænkt lidt videre over mit spørgsmål: Om tro er en følelse.

Min tro - hvis man kan kalde den dét - er jo helt basalt: "To be or not to be" - ikke i William Shakespeares forstand: at leve eller ikke leve - men: At verden ER eller IKKE ER.

Det sidste er jo umuligt at forestille sig - der ville jo i så fald heller ikke være nogen, der kunne forsøge det - men jo mere, jeg alligevel - tiltagende svimmel - forsøger at forestille mig IKKE-VÆREN, jo mere vidunderlig bliver modsætningen: VÆREN.

Så min tro er ikke en følelse, men min oplevelse af VÆREN - uanset hvordan den er - skaber en følelse: Kærlighed til: Hele Verdens Væren

Arne

Dét du kalder en alternativ vej, mener jeg er et must for den troende, hvis ikke man vil have, ,,blod på hænderne,,.

Forkyndelsen forstås som en livreddende gerning, og i 2. Kor 3 ser vi resultatet.

De troende har modtaget evangeliet i deres hjerter som en levende sandhed.

Her er der ikke tale om en valgmulighed. Det er selve fundamentet.

Når troen er skrevet i hjertet, bliver man synligt troende af et rent hjerte.
Det gamle menneske ,,dør,, - og her efterleves buddet om at elske Gud og næsten som sigselv – ikke som en tvungen fordring, men som en naturlig frugt af den gave, man har modtaget.


Angående åbenbaringer: Da Paulus’ evangelium – ifølge ham selv – kommer direkte fra den opstandne Kristus, er det målestokken for sandhed. Skulle man få en åbenbaring, der ikke stemmer overens med dette, er den ikke ægte.

Troen – den personlige relation – er ens egen, men dens ægthed kan kendes på det, bibelen kalder Åndens frugt - og på, at den aldrig bliver selvhævdende, men spejler Gud i Kristus.

.

Hej Tikka -

☃️🏃⛄🤸☃️


18:15 iaften kom jeg hjem fra 3 omgange af 5 km løb over Øland Golfbanen og rundt i Øland Skovene - altså 15 km i frossen knoldet ujævnt sneføre underlag - og igår løb jeg 12 km. Sidste omgang var lidt for mørkt og svært at se huller og ujævnheder i sneen men det gik.




"Skulle man få en åbenbaring, der ikke stemmer overens med dette, er den ikke ægte
"

Jeg tror ikke engang Paulus ville holde med dig i den påstand.

Paulus er ufatteligt rummeligt når det gælder andre menneskers tro, og når de er overtroisk mht fx kostforskrifter eller sol og måne (astrologi) taler han blot om lille/svag tro.

Og når Kristus prædikes på skrømt glæder han sig over at Kristus dog prædikes, nævnes, selv om det altså er på skrømt.

Et sted siger han, tænk selv over tingene, døm selv om tingene.

Helligåndens Frugter er som de er og de er tidløse dog tror jeg ikke han ville rotere i sin grav hvis en og anden føjede en ny til.

Helligåndens Karismatiske Åndsgaver er han religionshistorisk verdensberømt for at hævde er forskellige alt efter vores medfødte anlæg og efter hvilken kald og plan Gud netop har med den enkelte, så her må Åbenbaringerne være individuelt meget forskellige fra person til person ifølge Paulus.


Selvfølgelig må det ikke stride imod visse karakteristika for hvad Jesus og Jesus Følgere Vejen - som Paulus kendte særdeles godt, fordi han var deres kritikere i mange år hvorfor han kendte deres teologiske principielle position ned i mindste detalje og i hovedtræk.

Jeg vil sige at det selvfølgelig ikke går an med Åbenbaringer der strider direkte imod efterfølgende i citationsboksen (Åbenbaringer som er det modsatte eller udelukker hvad der står der (det må gerne være forskelligt i udtryk bare det dækker over de samme Teologiske Kristologiske grundprincipper))

Hvad HansKrist har fundet af Kristologiske Teologiske grundprincipper hos Paulus følger her og igen Åbenbaringer må selvfølgelig ikke være direkte i modstrid hermed, men gerne forskellige herfra, bare de ikke modsiger det helt centrale her efterfølgende:




Fx en Åbenbaring der siger: at b) er falsk "At der ikke er en Åbenbaring Gud i Jesus Kristus" - er jo ikke sandt indenfor kristendommen eller det er ukristeligt - et kristent kætteri. Folk må gerne mene det, men dermed frasiger de sig selv dette at høre kristendommen til.

Eller en Åbenbaring der går i krig med d) og siger vi ikke ved hvem vi mennesker er i Kristus (i Gud) som Guds Børn med Guds Ånd.

En sådan Åbenbaring kan vi som kristne ikke godkende indenfor vores Kirke. Folk må gerne mene det, men så har de ligesom diskvalificeret sig selv fra det at være kristen - tilhøre det kristne fællesskab og dets Tros'Liv og tilhørende spiritualitet.


Nå jeg ved ikke om du kan følge mig i min argumentation om at der er vide grænser og stor tolerance for en stor diversitet af Åbenbaringer selv for Paulus.

Har den og den fået en Åbenbaring så skal alle have lov demokratisk at komme til orde, ingen i menigheden er ifølge Paulus mere præster end andre selv om nogle har den praktiske rolle at udfylde og lede, tage sig af i ja praksis, så er vi alle lige meget præster fordi Paulus mener Gud har en mening med os alle og Gud bruger alle mennesker som talerør uanset anseelse.

Paulus opfordrer os til at profetere. Hvilket jo også er tegn på at der hvor Ånden er der er også altid Friheden.

Dogmatisk er Paulus under ingen omstændigheder og Albert Schweitzer undrer sig over at han ikke bliver dogmatisk, at han forbliver Tænkningens Skytshelgen (og den mand der siger er der hvor Ånden er der er også altid Friheden), ja hvorfor dogmatiserer Paulus ikke TROEN i bastante faste dogmer - læresætninger - når dette det dogmatiske opstår kort tid efter Paulus død (ja hvorfor gjorde Paulus det så ikke, hvorfor dogmatiserede han ikke TROEN ham Paulus og Albert Schweitzer siger at for Paulus var dette at have Guds Ånd - Helligånden - så uimodståelig overvældende en entydig størrelse at Paulus slet ikke havde fantasi til at forestille sig en fremtid hvor Helligånden mere og mere forsvandt og derfor måtte erstattes af dogmatiske TROs læresætninger).

Paulus stolede så meget på Helligåndens vejledning at han ikke kunne forestille sig at denne Åndsudgydelse skulle blive svækket. Paulus er bare ikke dogmatisk selv om han er fyldt med selvtillid og meget sikkert uden at ryste på Ånden og Hånden for al fremtid sikrer at kristendommen aldrig går i glemmebogen - hvilket kristendommen uden Paulus var gået, gået i glemmebogen.

Paulus er den Skulptør der har mejslet Guds TRO som altid også Kristus'Tro. At i Jesus Kristus møder vi Gud og er Gud kommet os nær som virkelighed gennem sin Ånd. Teofani.





Men ikke bare er der en Åbenbaring Gud (og vores virkelighed med Gud) i Jesus Kristus der er hvad religionshistorisk er endnu vigtigere en Åbenbaring hvem vi mennesker er i Kristus er i Gud (de Nye Skabninger vi er i Kristus som Guds Børn). Dette er enestående.

Normalt ender alt i Gud - går op i hat og briller med Gud - men her sker det noget kæmpe kæmpe stort på menneskets banehalvdel.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN. Nicolai Berdyaev


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Jeg bemærker, at du ikke forholder dig til mit svar på dit ,,eksempel på en alternativ vej,,.

Derimod går du meget op i mit afsnit om åbenbaring og dine egne udlægninger af dette.

Du mener tilmed, at Paulus ikke er dogmatisk, hvilket jeg ikke er enig i.

Paulus har en del læresætninger, som fremgår i hans lejlighedsbreve til de menigheder, han oprettede i diasporaen.

Paulus' lære er centreret om Kristus-begivenheden – Jesus' død og opstandelse.

Hans læresætninger er eksempelvis:

At vi bliver frelst ved tro (retfærdiggørelse).

Betydningen af korset og opstandelsen.

Livet i Kristus – den nye skabning.

Menigheden som en samlet krop og nåden.

*

Åndsgaver og Åndens frugt er ganske rigtigt to forskellige ting, men Paulus forventede, at alle kristne bærer Åndens frugt.

Alle skal være kærlige og tålmodige.

Åndsgaverne er ikke noget, alle har, men de er intet værd, hvis de ikke udøves med kærlighed – som er den første del af Åndens frugt.

Altså: Åndens frugt skal bære evnerne = gaverne.



For at præcisere 2. Kor. 3, så står der jo netop i dette citat, at Paulus genkender det, han har undervist dem i.

Det kunne oversættes til:

Min undervisning er ikke noget, jeg selv har fundet på, men er en åbenbaring fra Ånden.
Når den samme Ånd nu arbejder i jer, bliver min lære til jeres egen virkelighed.
Derfor er jeres liv og tro det levende bevis på, at vi deler den samme sandhed.

Altså: Helligånden og deres åbenbaringer skal stemme overens med Paulus' lære.

Derfor er dette ikke en alternativ vej til tro, men selve fundamentet – hvis altså det er Paulus man tror, der har det sande evangelie.


Kort sagt: Helligånden og de troendes egne åbenbaringer skal altid stemme overens med det, Paulus lærer os, da han definerer – designer troen med autoritet fra den opstandne Kristus.

SLUT

.