annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20296470
Åndelig Føde 2631381
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2629495
Så er der linet op... 1906637
Jesu ord 1639631
Galleri
Hvem gemmer sig bag HansKrist
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 17 gæster og 224 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 3 < 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#44831 - 10/11/2024 03:04 Re: Bøn [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

I en skrækfilm siger skurken, at det mest uhyggelige motiv til ondskab ingen logisk grund har men, jeg har heller (hjertet) kærlig årsag og virkning til godhed, fordi jeg ikke anerkendes som helt, tværtimod.
Hvorfor kritiserer de imod mig fortsat, når de jo alligevel ikke opfatter mig som åndeligt oplyst perfekt?
Top Svar Citer
#44842 - 13/11/2024 12:46 Re: Bøn [Re: Tikka]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3413
Sted: Nørresundby
Hej Tikka,

En velsignelse er vel ikke en bøn, men den Aronitiske Velsignelse er fantastisk, især for mig der vil have os op i og ud i Ansigtet - en højere form for bevidsthed (sansende bevidsthed) end vores hverdags bekymrede tænkende bevidsthed der oftest er uden Seende Sansende Ansigt.

At bønnens vigtigste er at Gud eller Guds navn Helliges kan jeg ej heller se specifikt har med bøn at gøre.


Nu har jeg mødt denne tekst et par gange når jeg går på Facebook og jeg kommer til at tænke på vores snak om bøn:


Citat:
Det er lett å gå i kirken, synge salmer og takk for livets gode gaver, men kjenner vi egentlig Gud? Det er lett å si at vi elsker Gud, men setter vi ham alltid først? Den kristne vandring handler ikke om å se mirakler, men om en relasjon. Det starter med overgivelse. Hver dag. Gjennom bønn kan vi åpne hjertet for Gud som for en venn, og gjennom sitt ord, taler han til oss. «Dette er det evige liv, at de kjenner deg, den eneste sanne Gud, og ham du utsendte, Jesus Kristus.» (Joh. 17, 3).
https://www.youtube.com/watch?v=w89tgrHa5N4


Så enkelt og smukt kan det siges.

Guds Ånd er vigtigste tema og begreb (størrelse) hos Jesus og Paulus og ja alle de første kristne og ja uden Guds Ånd eller Helligånden - Ånden der griber os og er over os - og Åbenbare for os hvad der er af Gud til os, findes kristendommen og de fleste religioner ikke.

Hvordan relationen er mellem ånd og bevidsthed er en meget spændende problemstilling som Edgar Morin har en diskurs om.


Citat:
Edgar Morin's holistiske forståelse bevidstheden og vores liv og i verden naturen værens eksistens:

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre.

Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd,



Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#44853 - 14/11/2024 23:23 Re: Bøn [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
Evigheden ligger i relationen mellem ånd og bevidsthed og starter med overgivelse.

Dér foregår bøn i min forståelse som en samtale med det, jeg forstår som Gud.

*

Du skrev:

En velsignelse er vel ikke en bøn,

Citat:
Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:

Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/4_Mos/6

Den aronitiske velsignelse fungerer både som en forsikring og en bøn.

Det er jo en udsigelse som ikke havde fundet sted, på det tidspunkt Aron modtog Guds ord af Moses, hvis Gud var Abraham, Isaks og Jakobs Gud

Hvis velsignelsen modtages blev det udvandrende folk fra Egypten til et folk - Guds udvalgte folk ... Sæt mit navn på israelitterne,

*

Du skrev også:
Citat:
At bønnens vigtigste er at Gud eller Guds navn Helliges kan jeg ej heller se specifikt har med bøn at gøre.


… fordi jeg skrev følgende:
Citat:
og ja bøn handler om at tie, modtage og mærke efter, og handle i troen på man allerede er elsket, derfor er bønnens vigtigste også dette at guds navn - eller det man mener gud står for helliges.


Jamen, hvis bønsforholdet rettes mod noget som man anser for større end ,,én selv,, helliger man vel dette?

Vel også det der bedes om i Fadervor når man henvender sig til den himmelske Gud.
Fadervor, 
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,




*

Når den aronitiske velsignelse siges i de kristne kirker, er tanken vel, at de som tror på Kristus opstandelse, der nu er velsignelsen nu er blevet det udvalgte folk - Guds børn - men her som med israelitterne, er der tale om, at relationen fordre man tager imod Guds gave … og derved bliver Guds navn helliget.

Giver det mening?

.


Top Svar Citer
#44855 - 15/11/2024 01:02 Re: Bøn [Re: Tikka]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3413
Sted: Nørresundby
Jeg elsker den aronitiske velsignelse - også fordi den bekræfter noget jeg arbejder med indenfor neurobiologi omkring vores Autonome Nervesystem.

Men jeg har ikke specifikt forbundet den med BØN og nej hvad du skrev gjorde det endnu mere uklart og dunkelt at der skulle være en forbindelse til Bøn.

For mig er Bøn meget mere enkelt og forståeligt.

Men som jeg skrev i mit første svar er det Paulus forståelse Bøn jeg anvender. For hvordan vi skal bede ved vi sjældent (Rom 8) og hvorfor så ikke lade Guds Ånd arbejde i os. Min egen ånd og derigennem mig selv, hvad der bor i mig ved jeg jo en helvedes masse om og jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad der bor i Gud til mig, altså igen Paulus og nu 1 Kor 2.

Bøn er for mig at jeg holder kæft så Gud kan komme til orde. Men det er så helt naturligt for mig og jeg har praktiseret denne Jungianske Paulinske form for Bøn i mange mange år.

Og det er bestemt ikke meditation jeg praktiserer. Men Bøn i Jungiansk Paulinsk forstand.

1 Kor 2 og Rom 8 om Bøn og Rom 12 om Gudstjeneste er måden jeg praktiserer Bøn på. Det er også for mig nært beslægtet med Dåb (mit gamle menneske der må død) og dermed iklædning Kristus. Jeg husker hver dag at død før den såkaldte død kommer. Og har jeg gjort mit arbejde her godt er der ingen død den dag jeg dør.

Men jeg elsker altså den aronitiske velsignelse - men for mig er den ikke i nærheden af hvad jeg forstår ved Bøn - men den virker meget stærkt på mig. Og lige så vågen jeg er i forbindelse med den aronitiske velsignelse lige så meget er jeg i trance og dagdrømmeri i forbindelse med Bøn.

Den aronitiske velsignelse appellerer til min vågenhed og bevidsthed. Men i forbindelse med Bøn slækker jeg på min opmærksomhed og bevidsthed - vågne bevidsthed.

Derfor jeg sagde at kun hos Paulus og Jung kan jeg finde min form for Bøn - som jo er meget atypisk hvad vi lærer om Bøn i skolen og sådan ellers almindeligvis opfatter Bøn.

Men det er også gennem mine Paulus studier jeg har fundet hvad jeg allerede kendte hos Jung.

Jeg havde studeret Jung før jeg studerede Paulus ret for alvor.


-0-0-

Nå men jeg synes du gør det med Bøn meget indviklet. Som om du alligevel ikke vil tale Bøn, på en enkelt smuk måde.

Måske har du slet ingen mange års Bøn's praksis? Noget kunne tyde herpå, at du ingen daglig Bøn's praksis har, nu du bliver så teoretisk abstrakt og taler forfærdeligt indviklet om Bøn, hvis det i det hele taget er Bøn du taler om - ja jeg føler du taler om den aronitiske velsignelse og at Guds navn Helliges. De to forhold er ganske uforståeligt du sammenblander med Bøn.

Ja det er alt alt for indviklet og teoretisk abstrakt og for langt ude hvad du skriver om Bøn og egentlig tror jeg heller ikke det er Bøn men noget andet du taler om der egentlig forstyrrer samtalen om Bøn som ellers kunne være interessant.

Og det var da også dig selv der startede tråden om Bøn.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Det vigtigste i Bøn er vel at komme i dialog og samtale med Gud - at lade Gud få ordet og ingen kan vel vide hvad Gud siger os - meddeler os.

Vejen går vel (ihvertfald ifølge Paulus og Jung) fra Gud til os og ikke omvendt fra os til Gud.

Ikke at jeg vil udelukke at der indimellem kommer en Bøn hvor vi beder Gud om hjælp. Men disse er ihvertfald i mit liv fåtallige ved siden af de andre - hvor Gud meddeler sig til mig - kalder mig og Åbenbare noget for mig og inspirerer og motiverer og tilskynder mig.

For mig er Bøn derfor at jeg bringer mig selv i den position (Rom 12 Åndelig Gudstjeneste) at jeg holder kæft og lukker min bevidsthed ned og min opmærksomhed og fokus ned - hvorfor Gud får en chance for at komme til orde - at kunne meddele sig fordi jeg nu da jeg har lukket mit eget støj ned kan høre Gud.

Det er ikke meditation, fordi jeg slækker min bevidsthed så meget at den lukker ned og det samme gør jeg med min opmærksomhed, også den slækker jeg indtil den lukker ned og forsvinder. Og i samme øjeblik min opmærksomhed er forsvundet kommer trance dagdrømmerierne hvori jeg har opdaget Guds Inspiration og Motivation og Motiver - Billeder og Syner kommer til mig.


Det er en voldsom tillid til (overgivelse hengivelse til) at hvis jeg giver slip (Rom 12) og giver slip på min ånd og mit liv (dør som er Dåb hos Paulus) - så overtager Guds Ånd og Guds Liv mig. Så bliver jeg iklædt Kristus.


Gud vil alle mennesker noget - og det også noget godt nemlig HEL'BREDELSE - HEALING og FULDKOMMENHED og HELLIG'GØRELSE. Jung har empirisk, gennem klinisk erfaring, videnskabelig bevis herfor.

Som søvn HEL'breder os og gør os sunde og raske - så gør Bøn også - og altså min form for Bøn er meget tilstanden mellem søvn og vågen - altså trance og dagdrømmerier.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#44857 - 15/11/2024 11:50 Re: Bøn [Re: Hanskrist]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3413
Sted: Nørresundby
Teresa af Ávila - "ekstase mystiker"

Bøn og meditation var de vigtigste redskaber, Teresa brugte til at ændre verden. Hendes betydning rækker langt ud over hendes egen tid.


Teresa af Ávila - Teresa af Jesus

Nu har vi haft mere end et halvt århundrede hvor østerlandsk meditation har domineret nyreligiøsiteten i store dele af vesten. Jeg kom i konflikt med disse bevægelser, undtaget OSHO bevægelsen som jeg følte mig hjemme i.

Mindfulness har jeg også altid haft et skævt forhold til.

Jeg husker hvordan jeg sagde for mere end 20 år siden at hvis ikke folk forstod at det var trance dagdrømmerierne der var de vigtigste for vores kreativitet så ville neurovidenskab om nogle år fortælle os dette.

Og jeg fik ret - selvfølgelig ville neurovidenskab på et tidspunkt falde over den kilde til skabende kreativitet og forvandling og HEL'BREDELSE og HEALING som vore trance dagdrømmerier udgør.


Neurovidenskab behandler forholdet (trance dagdrømmerier) under DMN Hjernens Default Mode Netværk:

Den spontane karakter af de tanker og minder, der dukker op i Default Mode Network, er med til at understøtte vores fantasi og kreativitet.


Citat:
Jeg spurgte min AI CHAT om følgende:

Vil du give mig en beskrivelse af hjernens Default Mode Netværk især mht dagdrømme og fantasi og kreativitet.

AI CHAT svarede mig:

Hjernens Default Mode Netværk (DMN) er et netværk af områder, der viser høj aktivitet, når hjernen ikke er optaget af ekstern opgaveorienteret tænkning, men er i stedet i en tilstand af indre refleksion. Dette netværk aktiveres typisk, når vi dagdrømmer, tænker på fortiden eller fremtiden, planlægger, eller engagerer os i fantasifuld tænkning.

### Beskrivelse af DMN
DMN inkluderer hovedsageligt følgende områder:
- Medial præfrontal cortex (mPFC)
- Posterior cingulate cortex (PCC)
- Precuneus
- Medial temporallap (herunder hippocampus)
- Inferior parietal lobule

Selvom vi ofte forbinder disse områder med introspektiv tænkning, er de også relevante i forhold til sociale interaktioner, empati og selvrefererende tanker.

### Dagdrømme
Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.

### Fantasi
Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier, og giver os også mulighed for at forstå og relatere til andre menneskers perspektiver.

### Kreativitet
Kreativitet drager også stor fordel af DMN, da mange kreative processer omtales som en kombination af divergent tænkning (generering af mange ideer) og konvergent tænkning (fokusering på den bedste idé). DMN fungerer som en slags "brændstoftank" for kreative tanker, hvor forbindelser mellem tilsyneladende urelaterede ideer kan skabes. Dette netværk kan således være en katalysator for innovative løsninger og kunstneriske udtryk.

### Sammenfatning
Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder. Det understøtter vores mentale fleksibilitet, som er afgørende for at navigere i komplekse sociale interaktioner og skabe nye ideer. At forstå DMN kan dermed være en værdifuld del af at forstå, hvordan menneskelig kreativitet og fantasi fungerer.



Efterfølgende (med stort skråskrift) var altid hvad jeg fremhævede opstod i mine trance dagdrømmerier (som altid har været min måde at meditere på hele mit liv) og jeg blev smidt ud eller lagt for had af stort set alle de steder hvor de nyreligiøse holdt meditations kurser og jeg var deltager, de ville ikke høre om mine ideer. Det var før neurovidenskab havde fået færten af DMN. Jeg sagde, okay I vil ikke lytte til mig og tro mig, men jeg kan så sige jer at om få år så opdager Neurovidenskab sandheden i mine ideer og tanker om trance dagdrømmerierne. Og husker stadig hvor glad jeg blev den første dag jeg kunne læse at nu var neurovidenskab på sporet af min teori og siden er det vokset dag for dag:

Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.


Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier

Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder.



Som psykoanalytisk jungiansk autodidakt skolet har jeg altid haft en dynamisk forståelse bevidstheden, aldrig en statisk. Min forståelse har altid været hvordan bevidstheden bliver understøttet af ubevidste processer både fra det Autonome Nervesystem og vores Limbiske Nervesystem af affekter og emotionalitet og motivationalitet

Mange Kærlige Hilsner HansKrist


PS:

Jeg har altid haft en holistisk biologisk forståelse min, i verden/naturen værens engagerede eksistens. Selv og omverden (biologisk miljø) kan vi ikke adskille os helt fra (vi gør det når vi ikke vil smittes eller blive bidt af en giftslange). Og vi gør det med succes men vi skal også være i harmoni med vores naturlige omgivelser.

Selv om vi skal undgå slangernes dødelige gift så skal vi også forstå at naturen er vores ophav - hjem og paradis. Bevidsthed er netop opstået hos os i forbindelse med frygt. Det er frygt for slangernes dødelige gift der især har været den evolutionbiologiske motor bag at vi udvikler vores store hjerner - med tiden er mange andre væsentlige faktorer kommet til - som sprog og samarbejde og senest kultur og skriftsprog.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 3 < 1 2 3 >


Seneste indlæg
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Helligånden
af Anonym
10/12/2024 04:36
Vigtige præciseringer
af somo
07/12/2024 08:01
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nyheder fra DR
Al asylbehandling af syrere sættes på ..
10/12/2024 19:51
Prisen på rå kaffebønner sætter reko..
10/12/2024 18:33
Verdens hurtigste 16-årige har slået U..
10/12/2024 18:08
Demonstration mod vold mod kvinder i Ken..
10/12/2024 17:33
Person stukket med kniv i park i Københ..
10/12/2024 17:19
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Mette Frederiksen pander pensionsforslag..
10/12/2024 17:58
Statsministeren forventer at syrere vil ..
10/12/2024 17:15
Eksperter føler sig misbrugt af DF: Ove..
10/12/2024 16:00
Regeringen er ved at drukne vindeventyre..
10/12/2024 16:00
Mandlige kunstnere tjener mere end kvind..
10/12/2024 16:00