|
0
registrerede
132
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Bøn
|
Teresa af Ávila - "ekstase mystiker"
Bøn og meditation var de vigtigste redskaber, Teresa brugte til at ændre verden. Hendes betydning rækker langt ud over hendes egen tid.
Teresa af Ávila - Teresa af Jesus
Nu har vi haft mere end et halvt århundrede hvor østerlandsk meditation har domineret nyreligiøsiteten i store dele af vesten. Jeg kom i konflikt med disse bevægelser, undtaget OSHO bevægelsen som jeg følte mig hjemme i.
Mindfulness har jeg også altid haft et skævt forhold til.
Jeg husker hvordan jeg sagde for mere end 20 år siden at hvis ikke folk forstod at det var trance dagdrømmerierne der var de vigtigste for vores kreativitet så ville neurovidenskab om nogle år fortælle os dette.
Og jeg fik ret - selvfølgelig ville neurovidenskab på et tidspunkt falde over den kilde til skabende kreativitet og forvandling og HEL'BREDELSE og HEALING som vore trance dagdrømmerier udgør.
Neurovidenskab behandler forholdet (trance dagdrømmerier) under DMN Hjernens Default Mode Netværk:
Den spontane karakter af de tanker og minder, der dukker op i Default Mode Network, er med til at understøtte vores fantasi og kreativitet.
Jeg spurgte min AI CHAT om følgende:
Vil du give mig en beskrivelse af hjernens Default Mode Netværk især mht dagdrømme og fantasi og kreativitet.
AI CHAT svarede mig:
Hjernens Default Mode Netværk (DMN) er et netværk af områder, der viser høj aktivitet, når hjernen ikke er optaget af ekstern opgaveorienteret tænkning, men er i stedet i en tilstand af indre refleksion. Dette netværk aktiveres typisk, når vi dagdrømmer, tænker på fortiden eller fremtiden, planlægger, eller engagerer os i fantasifuld tænkning.
### Beskrivelse af DMN
DMN inkluderer hovedsageligt følgende områder:
- Medial præfrontal cortex (mPFC)
- Posterior cingulate cortex (PCC)
- Precuneus
- Medial temporallap (herunder hippocampus)
- Inferior parietal lobule
Selvom vi ofte forbinder disse områder med introspektiv tænkning, er de også relevante i forhold til sociale interaktioner, empati og selvrefererende tanker.
### Dagdrømme
Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.
### Fantasi
Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier, og giver os også mulighed for at forstå og relatere til andre menneskers perspektiver.
### Kreativitet
Kreativitet drager også stor fordel af DMN, da mange kreative processer omtales som en kombination af divergent tænkning (generering af mange ideer) og konvergent tænkning (fokusering på den bedste idé). DMN fungerer som en slags "brændstoftank" for kreative tanker, hvor forbindelser mellem tilsyneladende urelaterede ideer kan skabes. Dette netværk kan således være en katalysator for innovative løsninger og kunstneriske udtryk.
### Sammenfatning
Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder. Det understøtter vores mentale fleksibilitet, som er afgørende for at navigere i komplekse sociale interaktioner og skabe nye ideer. At forstå DMN kan dermed være en værdifuld del af at forstå, hvordan menneskelig kreativitet og fantasi fungerer.
Efterfølgende (med stort skråskrift) var altid hvad jeg fremhævede opstod i mine trance dagdrømmerier (som altid har været min måde at meditere på hele mit liv) og jeg blev smidt ud eller lagt for had af stort set alle de steder hvor de nyreligiøse holdt meditations kurser og jeg var deltager, de ville ikke høre om mine ideer. Det var før neurovidenskab havde fået færten af DMN. Jeg sagde, okay I vil ikke lytte til mig og tro mig, men jeg kan så sige jer at om få år så opdager Neurovidenskab sandheden i mine ideer og tanker om trance dagdrømmerierne. Og husker stadig hvor glad jeg blev den første dag jeg kunne læse at nu var neurovidenskab på sporet af min teori og siden er det vokset dag for dag:
Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.
Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier
Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder.
Som psykoanalytisk jungiansk autodidakt skolet har jeg altid haft en dynamisk forståelse bevidstheden, aldrig en statisk. Min forståelse har altid været hvordan bevidstheden bliver understøttet af ubevidste processer både fra det Autonome Nervesystem og vores Limbiske Nervesystem af affekter og emotionalitet og motivationalitet
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Jeg har altid haft en holistisk biologisk forståelse min, i verden/naturen værens engagerede eksistens. Selv og omverden (biologisk miljø) kan vi ikke adskille os helt fra (vi gør det når vi ikke vil smittes eller blive bidt af en giftslange). Og vi gør det med succes men vi skal også være i harmoni med vores naturlige omgivelser.
Selv om vi skal undgå slangernes dødelige gift så skal vi også forstå at naturen er vores ophav - hjem og paradis. Bevidsthed er netop opstået hos os i forbindelse med frygt. Det er frygt for slangernes dødelige gift der især har været den evolutionbiologiske motor bag at vi udvikler vores store hjerner - med tiden er mange andre væsentlige faktorer kommet til - som sprog og samarbejde og senest kultur og skriftsprog.
|
|
|
|
