Dette ser jeg som den Bibelske fortælling, hvor skabelsen er helt central.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Her er to korte videoer, som jeg håber, at I vil se:
Den store Bibelske fortælling handler ikke om, at mennesket skal forlade Jorden og nå Himmelen, men om at Gud kommer til Jorden og lever med mennesket.
Her er en visuel kommentar, som yderligere forklarer Skabelsens betydning og skønhed, og hvordan vi tjener Gud ved at tage vare på skabelsen. Guds hensigt er at komme til Jorden og tage bolig her.
Hej Thomas. Ja, det er jo et par foredrag om noget meget smukt og vidunderligt, du præsenterer. Men for mig efterlader det spørgsmålet: Er det sandheden?
Hej Thomas. Ved at gennemlæse min kommentar til dig her ovenfor ser jeg, at jeg ikke tydeligt fik udtrykt min respekt for din tro. Det være så hermed gjort.
Og nu efterfølgende, når jeg læser de ord, du citerer:
Citat:
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
opstår spørgsmålet for mig: Himlen og Jorden - hvordan forholder det sig med Universet? Himlen og Universet er vel ikke helt det samme - eller er det?
#43609 - 12/05/202420:41
Re: Kristi himmelfart
[Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret
Hej Arne
Tak for din respekt. Jeg nyder vores dialog!
Citat:
Himlen og Jorden - hvordan forholder det sig med Universet? Himlen og Universet er vel ikke helt det samme - eller er det?
Selvom de havde en anden forståelse af den fysiske verden dengang på det sted og i den kultur, så har jeg forstået det sådan, at hele kosmos/universet må ses som værende i en falden tilstand. Dette er "Jorden". Himlen er derimod Guds dimension, og når den smelter sammen med Jorden, så har vi Ny Skabelse - verden genfødt hvor alle vil opstå til nyt og uforgængeligt liv.
Dermed er skabelsen helt central i kristendommen. Den forlades ikke. Den fuldkommes. Jeg synes, at det er en smuk tanke, at Gud Skaberen ikke skaber en verden med lidelse og død for så blot at få den til at forsvinde eller gentage sig. Men at Gud i sin kærlighed får alting til at blomstre ind i sin evighed.
Selv om de dengang og i den kultur havde en anden forståelse af den fysiske verden, så kan jeg godt forestille mig, at deres filosofi og spirituelle forståelse stadig kan gælde midt i vores moderne forståelse af det fysiske univers. Tillige mener jeg, at man må forstå de genrer, de skrev i. Man kan sige, at deres filosofi og spiritualitet gives en anden klædning, end vi er vant til. Og det er for mig blot spændende at gå på opdagelse i.
Hej Thomas. Ja, hvis gensidig respekt kunne være grundtonen her på Trosfrihed.dk, så tror jeg, det hele her ville være meget mere inspirerende. De emner, vi fokuserer på, er jo ikke nogle, der kan bevises videnskabeligt
Jeg forstår ud fra dit svar, at udtrykket "Jorden" står for kosmos/universet, samt at det er i en "falden" tilstand.
Det skønne er jo så, som du skriver:
Citat:
Ny Skabelse - verden genfødt hvor alle vil opstå til nyt og uforgængeligt liv.
og at du tilføjer:
Citat:
Dermed er skabelsen helt central i kristendommen. Den forlades ikke. Den fuldkommes. Jeg synes, at det er en smuk tanke, at Gud Skaberen ikke skaber en verden med lidelse og død for så blot at få den til at forsvinde eller gentage sig. Men at Gud i sin kærlighed får alting til at blomstre ind i sin evighed.
Min første reaktion her er, at det er store krav at stille til tilværelsen, men straks efter indser jeg, hvor meget det egentlig ligner min inspiration/drøm/håb: Elsk verden Man kunne så begynde at bore i spørgsmål som: Hvorfor en "falden" verden o.l. - men det giver kærligheden ikke rigtig plads til
Svar
Citer
