annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15703952
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383598
Et andet syn 1992859
Åndelig Føde 1529334
Jesu ord 1524630
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
0 registrerede 438 gæster og 37 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#42434 - 26/12/2023 23:21 Tanker om tro, omvendelse og ånd
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1900

Jeg har gennem tiden tænkt på Saulus/Paulus Damaskus omvendelse fra flere sider.

For hvad skete der?

Ja bibelen fortæller selv derom, men jeg har haft flere tanker om dette.

Var det et stunt, så han kunne ødelægge den jødiske retning der blev kaldt Vejen indefra … fik han solstik eller var der tale om et epileptisk anfald?

Som jeg forstår skriften var Saulus før sin omvendelse opvokset som diaspora jøde, og oplært til farisæisk skriftlærd sandsynligvis kommende fra en velhavende familie, da han havde romersk statsborgerskab.

Set i dette lys kan det måske forstås hans had mod den lille jødiske apokalyptiske trosretning, som ikke fulgte det han selv anså for korrekt tilbedelse af den sande gud, men da der jo er tale om en adfærd og fremfærd så voldsom mod disse, har jeg tænkt, den er helt gal.

Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?

Han havde vel sit på det tørre(?) … eller regnede han mon at modtage en ”præmie” for sit forehavende?

Vi læser i Apostlenes gerninger 9:1-2
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/9

Citat:
Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem.


Så han har virkeligt gået til den med hud og hår - ” … truede Herrens disciple med mord … ” - og dårligt får man det jo, når man ter sig sådan, så kollapsede han ”bare” på vej til Damaskus og ikke orkede mere, og - fandt ud af, han kunne mikse dét af den farisæiske tro, som måske var blevet for meget for ham, med det noget friere hellenistiske livssyn han var opvoksede i, så han beholdte sin gud … men alligevel underligt, for farisæerne var jo lovtro jøder strengt og havde vel ikke apokalyptiske trosforestillinger om verdens ende.

Nu skriver bibelen jo, at det var den opstandne Kristus, der slog ham til jorden – da gud ville bruge ham som redskab - men hvorfra fik en farisæer den ide der fandtes en opstandelse og en himmelsk ånd der kunne kontakte ham?

.
Top Svar Citer
#42439 - 27/12/2023 00:42 Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd [Re: Tikka]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3675
Sted: Nørresundby
Citat:
Tikka:

men da der jo er tale om en adfærd og fremfærd så voldsom mod disse, har jeg tænkt, den er helt gal.

Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?

Han havde vel sit på det tørre(?) … eller regnede han mon at modtage en ”præmie” for sit forehavende?


"men da der jo er tale om en adfærd og fremfærd så voldsom mod disse, har jeg tænkt, den er helt gal.

Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?"


Nej ikke helt galt - folk stenede hinanden for et godt ord (Paulus blev udsat for stening men overlevede) og Jesus blev da også henrettet.

Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?

Hvorfor kunne Jesus ikke bare passe sine egne sager. Hvorfor kan Mette Frederiksen ikke passe sine egne sager?

Vi befinder os selv sagt hos mennesker med et stort engagement. Ikke småborgerlige mennesker i en velfærdsstat.

Citat:
Tikka:

Var det et stunt, så han kunne ødelægge den jødiske retning der blev kaldt Vejen indefra … fik han solstik eller var der tale om et epileptisk anfald?


"Var det et stunt, så han kunne ødelægge den jødiske retning der blev kaldt Vejen indefra"


Nej hvis der er noget han ikke har gjort er det at ødelægge Jesus Tilhængerne Vejen - tværtimod har han sikret at de ikke gik i historiens glemsel. Uden Paulus vi ville intet have vidst om Jesus.

Din og et hav af menneskers fejlopfattelse situationen er at Evangeliernes Jesus bliver gjort til den historiske Jesus. Og da Brev litteraturen fx Paulus brevene har en 100% realistisk karakter og Evangelierne er teologiske skønmalerier (undfanget ved Helligånden født af en jomfru pga en fejloversættelse måske gå på vandet lave vin om til van) - og hvor Jesus også tillægges noget han uden tvivl aldrig har sagt - og det siger jeg fordi hvad Jesus i Evangelierne siger har været almen kendt på det tidspunkt. Vi læser det som om det kommer ud af Jesus mund til verden for første gang og vi tænker - hold da op hvor er han en vis mand.

Altså evangeliernes litterære univers er en fuldstændig anderledes verden end i Brev litteraturen der er historisk realistisk.

Og så tænker vi - pga to helt forskellige litterær univers - jamen så er Jesus jo helt anderledes end Paulus og de to er som nat og dag - hinandens modsætninger - står for noget forskelligt.

Men det er os der ikke forstår evangelierne. Gjorde vi det noget bedre som Albert Schweitzer og andre så ville vi se at Paulus og Jesus ikke står for noget forskelligt.

Og den helt store fejl er jo at historiske Jesus ikke er i evangelierne, men han er i de menigheder vi hører om - det er disse politiske religiøse fællesskaber menigheder samfund Jesus har været med til at stifte.

Så Jesus virkningshistorie og det aftryk han har sat i verden skal findes i de der menigheder. Det er her vi skal finde historiske Jesus. Han er altså en politisk religiøs revolutionær der vil skabe nye alternative fællesskaber og samfund til sådan som samfundet er i et romersk besat land. Måske Jesus også selv om der ikke havde været en romersk besættelsesmagt alligevel ville have oprettet sine egne fællesskaber og samfund.

Paulus kender disse menigheder som ingen andre fordi han skændtes og debatterede på livet løs med dem og syntes han eller andre de gik for vidt så kunne de blive anholdt af det religiøse politi og blive stillet for synedriet øverste jødiske råd. 39 piskeslag højeste straf. Så værre har det heller ikke været.

Det der er slemt er gadeuro - når pøbelen af uforstandige og halvkriminelle røverkarle og bøller ville have gang i gaden og de skulle finde syndebukke så de kunne få en stening. Måske presse den romerske besættelsesmagt til en henrettelse som med Jesus nok.

Det er når tingene kommer ud af kontrol og bliver lovløshed at der bliver tale om mord (eller råb i munden på hinanden og opfordring hertil) - ellers er det skam meget civiliseret efter den tids standard at højeste straf for groft religiøs kætteri kun er 39 piskeslag. Som Paulus iøvrigt også fik som kristen.

Så Paulus "job" som at forfølge Jesus Tilhængerne har været meget mere civiliseret end fx nok Iran og Afghanistan og nogle arabiske stater idag.

"Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?

Han havde vel sit på det tørre(?) … eller regnede han mon at modtage en ”præmie” for sit forehavende?"


Paulus og ja Jesus og ja Mette Frederiksen har et engagement du overhovedet ikke kan sætte dig ind i. Du har valgt et helt anderledes anonymt liv.

Regnede Nelson Mandela med at få en præmie???

Nej det er ikke for at få en præmie - det er et politisk religiøst engagement der er iboende nogle mennesker. Og da du (og jeg er ej heller selv) slet ikke er den type af forskellige grunde kan du spørge så naivt: "kunne han ikke bare passe sig selv og sine egne sager - han har vel sit på det tørre - regnede han med at få en præmie???"

Alt det der før Damaskus Omvendelsen er egentlig ingenting - det er nul og niks - ved siden af hvad Paulus præsterer der ændrer verdenshistorien mere end noget andet gør - nemlig at han med sin pleje af menigheder og ny oprettelse af menigheder begynder at skrive breve der stadig er en gåde - af poetisk skønhed samtidig med at det er SPIRITUALITET der aldrig siden er overgået - Åndelig Litteratur der ikke findes lige nogen steder i verden (jeg er enig med Rudolf Steiner det overgår langt østens religiøse visdoms litteratur (mange er her ikke enig med mig - men jeg kan godt argumentere for mit synspunkt - det korte argument er at det sætter en samfundsudvikling igang vi ikke engang har set slutningen af endnu og det kan østens religiøse visdoms litteratur ikke der vil dræbe egoet og mennesket skal være blot rar og underdanig - hvorimod Paulus kalder alle menneskets kreative åndelige potentialer til live også derfor der kun stort set er den kristne vestlige kultur der har indtaget hele verden hvis folk selv kunne få lov til at bestemme - men diktatorer og religiøs fundamentalisme forhindrer det alle unge mennesker vil og ønsker mest i hele verden - have de kristne frie samfund. Selv IS mens de slagtede løs for at oprette kalifat var inderst inde tilhængere af vores frie samfund.

Så Paulus har vundet i en grad der er svært at forstå. Der hvor ÅNDEN er der er også altid FRIHEDEN. Den SPIRITUALITET og de kreative muligheder der åbnes for i Kristus er alle menneskers drøm.

Politisk diktatur og religiøs fundamentalisme og så det kapitalistiske økonomiske system med så mange indbyggede fejl i sig at der skabe meget ulige samfund og ødelægger naturen fuldstændig pga overforbrug (en helt unødvendigt stort varer fremstilling af lort vi på ingen måder har brug for).

Men stadigvæk kunne kristendommen godt blive løsningen - ihvertfald vokser kristendommen voldsomt de her år.

Kristendommen er også sundeste og mest livsbekræftende SPIRITUALITET nogensinde set på jorden.


Du skriver som om Paulus bare finder på, og "mikser" lidt diaspora græsk kultur indflydelse med farisæisk jødedom. Farisæisk jødedom er akademisk jødedom - så de er allerhelvedes oplyste og kloge vise på alt muligt - så man kan ikke bare putte dem i en kasse og sige jeg ved hvordan de var - nej de var meget forskellige. Selvfølgelig havde de generelt en fromhed hvor de fulgte religiøse skikke og love eller forskrifter - men de var lærde og oplyste om alt muligt mellem himmel og jord og teoretisk har de haft samtaler af stor kompleksitet og dybde og været uenige med hinanden. Dette træk går jo også igen hos Paulus - han elsker en god debat og uenighed på højt niveau sådan tænkende - men derfor skal man respektere hinanden til trods.

Iøvrigt kristendommens styrke at den af Paulus blev søsat tænkende og blind tro blev bandlyst af Paulus. Dogmatisk rettroenhed var utænkeligt for Paulus og det fordi det ikke var nødvendigt - fordi deres trosliv og HELLIGÅNDS SPIRITUALITET var så uimodståelig livsbekræftende og succesfuld at ideen om at gøre troen til dogmatisk rettroenhed slet ikke faldt Paulus ind. Troen var igennem HELLIGÅNDEN at være begavet med alle Himmelske Åndelige Velsignelser og al Guds Visdom og Herlighed og Guds Kærlighed - at være ELSKET af Gud.

Alt dette var så uimodståelig livsbekræftende og succesfuld og overbevisende at Dogmatisk Rettroenhed ville være at stikke en kæp i hjulet på en kæmpe succes historie - en ENTUSIASME og EKSTATISK BEGEJSTRING og LIVSGLÆDE og OPTIMISME vi har svært ved at forstå - især når vi ved hvor trængte og forfulgte de var og hvor barsk brutalt det omgivende samfund var.


Afslutningsvis vil jeg sige at Paulus person træder tydeligt frem når man gider sætte sig ind i hans breve. Det er nok det smukkeste univers der findes - teologi som SPIRITUALITET og MYSTIK i en liga helt for sig selv - selv den dag i dag.

Vi kender de fleste af os New Age og Østens religiøse mystik og spiritualitet - men det er ingenting ved siden af Paulus's SPIRIT CHRISTOLOGY eller KRISTUS MYSTIK. Det er jo så også Paulus der har forandret verden og det fordi han har klart den mest livsbekræftende SPIRITUALITET af alle religiøse mystikere og tænker - ja Paulus var tænker samtidigt - hvilket sjældent ses at begge egenskaber findes hos samme person.


Jeg vil gerne give læsevejledning til at forstå Paulus Breve.

Alt hos Paulus drejer sig om HUMØR - nøglebegrebet til at forstå Paulus er HUMØR

Dernæst alt ALT hos Paulus er bygget op om vores "i Kristus væren" - "vores i Kristus væren" eller endnu bedre - de Nye Skabninger vi er i Kristus.

Alt det der er sammenføjet i Kristus - det himmelske og jordiske - det guddommelige og menneskelige - Gud og mennesket.

Også i Kristus vi har alle Himmelske Åndelige Velsignelser og Guds Kærlighed og Guds Visdom og Guds Herlighed (doxa - det skabende uskabte LYS) og Guds Fred der overgår vores forstand. Men selvfølgelig vigtigst af alt Guds Ånd - Gud Helligånden - med Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver.

I Kristus er alt NYT

og vi lever i Kristus. Kristus overtager mere og mere vores liv - gennem BEGEJSTRING og GLÆDE - ja se nu igen HUMØR er måden vi skal forstå Paulus på og hvad han skriver om.

Det er ikke klogskab der forandrer os - det er HUMØR og så at blive og være ELSKET af Gud. Det er meget meget meget mere at blive og være ELSKET af Gud end det er omvendt os der ELSKER Gud. Vi kan blive bevæget og fyldt med Tak over Guds Kærlighed til os = Kristus.


Alt fandeme ALT hos Paulus drejer sig om BEGIVENHEDEN KRISTUS - Begivenheden Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.

Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne samfund menigheder og Kirken.

Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os - vi kender Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver (den vores Maslow'ske Selvaktualisering eller Selvrealisering eller Jungianske INDIVIDUATION drevet af Helligånden)

Alt foregår "i Kristus" - derfor skal Paulus breve læses ud fra begrebet Kristus og at være i Ånden er også at være i Kristus - så vi er langt over 100 gange at "i Kristus" så optræder i de ægte Paulus breve.

Alt komponeres over dette nøglebegreb "i Kristus" - vores i Kristus væren - de Nye Skabninger vi er i Kristus.

At være i Kristus er TROEN selv. Eller vores i Kristus væren er TROEN. Eller endnu bedre, de Nye Skabninger vi er i Kristus - er lige med TROEN.

TRO er at erfare den HELLIGÅNDENS EKSTATISKE GLÆDE SPIRITUALITET og BEGEJSTRING og ENTUSIASME der hører til at være i Kristus. Det er at erfare vi som Guds Børn er ELSKET af Gud. Det er at erfare Jesus Kristi SØN FADER eller JEG'DU dialogiske BØNS VIRKELIGHED med GUD.

Det er om noget at erfare GUDS ÅND - fx GUDS ÅND der beder i os - Gud der beder i os.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#42445 - 27/12/2023 22:26 Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1900

Paulus var en sammensat person – hans opvækst baggrund, uddannelse - - og siden som kristen.

*

Som jeg læser dit skriv, forsvarer du Paulus … Det var en anden tid, og det var ikke så slemt og i den dur.

Der er ingen grund til at forsvare ham, Paulus skrev jo selv, han havde været strid.

Derfor tænker jeg også, der skulle noget til for at vise, han havde omvendt sig.

I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?

… men - men det jo ikke de jødekristne der følger ham på vejen til Damaskus, og vi læser ikke noget om, der er nogle som bakker ham op i hans oplevelse – eller gør vi - så der er vel tale om en påstand ,,,

… men ok.

Han kan jo godt være kommet på andre tanker på vejen.

Måske han har tænkt lidt over ”det hele” … og hvis beretningen om Stefanus tale og efterfølgende stening som den unge Saulus/Paulus billigede er sand, har Paulus dér fået info om de kristne, i allerfald måtte han vide, hvad det var han ikke kunne lide ved den jødiske sekt Vejen for at ville forfølge dem.

,,, men underligt er det – hans omvendelse.

*

Samarbejde med Ypperstepræsten og Rådet var vel frivilligt –

Han var tilstede og bifaldt stening af Stefanus, som der var givet tilladelse til fra de jødisk religiøse ledere …

Hvorfor var han tilstede der? … ville han mon gerne være en del af Rådet en dag?

*

Nå, men hans oplærte tro som skriftlærd var vel en proces og indre rejse, som man kan forestille sig han hen ad vejen måske har taget ”afstand” fra med alderen - denne fundamentalistiske opfattelse, at hans tro og tilbedelse af den sande gud var korrekt – og - måske det var for meget for ham, og langt mindre frit end den hellenistiske kultur han var opvokset i som jøde (?)

… men, jeg mener jo, han kunne ha undladt, at forfølge de kristne som han gjorde af egen fri vilje, og som han selv indhentede tilladelse til af det jødiske råd, Synedriet -

… Han gik ind i folks huse og slæbte dem ud til fængsling, og når vi også taler om stening af Stefanus ... ved ikke om han ved dette kunne ”stige” i graderne, men noget må ha motiveret ham ud over raseri og had … magtmenneske måske var han bare.

Han ville i allerfald gerne ha sin vilje, og hans evangelium var det sande, da han blev kristen.

Citat:
”Du skriver som om Paulus bare finder på, og "mikser" lidt diaspora græsk kultur indflydelse med farisæisk jødedom”


Ja, han var en diaspora jøde og kom vel først til Jerusalem, da han skulle studere (?)

Og hvordan kan et menneske forene 2 så forskellige kulturer uden at slække og/eller tilføje noget for at ”det hele” kan gå op – han søger jo stadig det sande – den rette tro.

Så han tager vel det bedste fra dem begge, plus han tilføjer nyt trosmateriale, da Jesus ikke kom igen i deres levetid - - for hvad med dem som var døde i Kristus, ja det finder Paulus også svar på – er han jo nød til - og omskærelsen mm

Han er jo en slags leder. Så meget at de jøde kristne i Jerusalem retter ind.


Altså.

Den kristne tro er en proces for dem alle, udsprunget af jødedommen hvor Paulus er den der formulerer den kristne tro ”hen ad vejen” med den ”bagage” han havde, og troen på han tilmed kunne få vejledning fra den opstandne Kristus … og en tro der udviklede sig, da Jesus ikke kom igen – og ”vi” venter jo stadig.

Opstandelsen er grundlaget for troen, og derved ånden kunne komme til den troende ved dåb.

.

Top Svar Citer
#42450 - 28/12/2023 00:51 Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd [Re: Tikka]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3675
Sted: Nørresundby
Citat:
Tikka:

Som jeg læser dit skriv, forsvarer du Paulus … Det var en anden tid, og det var ikke så slemt og i den dur.

Der er ingen grund til at forsvare ham, Paulus skrev jo selv, han havde været strid.

Derfor tænker jeg også, der skulle noget til for at vise, han havde omvendt sig.

I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?



"I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?"


Du har da fuldstændig misforstået noget her.

Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene - uden disse ville du slet ikke kunne sidde her i dag og drøfte kristendom og Evangelierne - for de ville aldrig have set dagens lys - og var de kommet frem ville de være glemt allerede i det første århundrede eller halv efter Jesus fødsel.

Du har slet ikke blik for det revolutionerende.

Søjlerne i Jerusalem har helt sikkert været irriteret over Paulus, men de har ej heller været dummere end de godt kunne se at han var et noget større geni end de var og at de ikke nåede ham til sokkeholderne når det gjaldt Guds Evangelium - evangeliet om Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.

Så Paulus skal ikke gøre noget specielt for sin troværdighed ud over når han åbner munden og skriver. Han har ikke brug for et stunt - vores tillid til Paulus er sgu kort og godt indholdet i brevene - det er heri tegningerne til en ny verdensreligion er fuldstændig præcist tilstede og ja faktisk er der intet afgørende nyt blevet føjet til - ja hvad Paulus smed os i hovedet af tanker og nye ideer i sine breve virker stadig som en mægtig åndelig livgivende kraft i verden og utallige bliver omvendt og Hel'bredt og ja bliver genfødt som Nye Skabninger i Kristus. Ja Paulus breve har i sig en Guds Ånds Kraft til store undergerninger fordi brevene ved Helligåndens hjælp formår at iklædt folk Kristus - det sker lige nu her og der jorden over.

Den kristendom der buldrer fremad er nemlig de karismatiske pinse kirke inspirerede retninger og disse er dybt afhængige af Paulus denne Helligåndens Apostel over alle.

Paulus autoritet beror på sine breve. Ikke et stunt - du må have spist søm.

Da Kirken skulle udforme kanon og nå frem til de kanoniske skrifter tekster - ville de selvfølgelig gerne af med den revolutionære Paulus - for som Albert Schweitzer siger det er en gåde at Paulus's Breve kommer med i Kirkens kanon for Nye Testamente - da Paulus jo er en bombe under den etablerede Kirke.

Albert Schweitzer siger at svaret på hvorfor Paulus kom med, skyldes at om de udelukkede manden fik de ham imod sig, da hans Breve var kendte og udbredte. Så de tog denne farlige mand med ombord og ja som vi alle ved - med bogtrykker kunsten og det forhold at lægmand fik adgang til Bibelen gjorde i kraft af Luther der havde Paulus i hånden (brevene) og Paulus i Ånden (kristologisk teologi og retfærdiggørelse af Tro) at vestkirken blev sprængt i en katolsk og protestantisk kirke retninger.



Nå det korte og lange er at Paulus intet stunt nummer behøver hans Breve var i sig selv nok til at han straks blev en autoritet ingen turde anfægte eller kunne anfægte - dertil var han for overlegen og ja derfor kristendommen blev en verdensreligion sammenholdt med at han takket være sine breve og kærlige karismatiske person og dog meget åndeligt set myndige person - formåede at etablere strategiske menigheder i Metropolerne og holde liv i dem.

Så det Damaskus Omvendelsen betyder er alene Omvendelsen (at Paulus mødte og tog imod Gud i Jesus Kristus (ifølge Paulus handler Gud her i tidens fylde som Messias og Guds Søn på en helt speciel original måde)) og ikke et stunt der skulle få folk til at tro på ham (få tillid til ham) - i den forstand Paulus behøver ingen hjælp overhovedet - brevene og hans person hvordan han kommunikerer og forstår at omgås folk er nok - er så rigeligt.

Peter som han ydmyger har den største respekt for Paulus - de er selvfølgelig godt klar over at han intellektuelt er et hoved over dem. Uanset hvor tidligt de stod op ville de ikke kunne nå på omgangshøjde med Paulus - og sådan noget bøjer folk sig for i respekt og jeg gør det samme også fordi jeg kender kraften fra hans breve hvor han blev far til mig - iklædte mig Kristus for ca 30 år siden.


Citat:
Tikka:

og hvis beretningen om Stefanus tale og efterfølgende stening som den unge Saulus/Paulus billigede er sand, har Paulus dér fået info om de kristne, i allerfald måtte han vide, hvad det var han ikke kunne lide ved den jødiske sekt Vejen for at ville forfølge dem.


Nej at overvære en stening er der ikke meget info i om Jesus Bevægelsen Vejen.

Det er når politiet opsporer kriminel aktivitet i bandemiljøet at de lærer bandemiljøet indefra at kende og på nøjagtig samme måde var det for Paulus. Han omgikkes jo Jesus Bevægelsen - snakkede og drøftede med dem på livet løs og nogle gange kørte det hele op i en spids og han ville have dem stillet for det jødiske råd ved hjælp af det jødiske "religiøse politi" kunne dette lade sig gøre (nogle skulle jo gøre det korporlige arbejde hvis de ikke frivilligt fandt sig i at skulle stå skoleret for synedriet øverste jødiske råd).


Paulus har været nok mere eller ihvertfald mindst lige så fortrolig med Jesus Bevægelserne og hvad de stod for, som de der var med i bevægelsen.

Så hvis der er noget Paulus ved alt om, til trods han nok ikke har mødt Jesus, så er det hvad Jesus har iværksat - sat i værk - og hvilken rolle Jesus selv som Messias måske har spillet for bevægelsens medlemmer. Så det stinker stadig af den historiske Jesus der hvor nysgerrige interesserede Paulus har stukket sin store næse ind i "Jesus kulten's" gøren og laden.

Så disse menigheder Paulus bliver så fortrolig med - det er her vi skal søge den historiske Jesus. Så Paulus er meget meget tættere på den historiske Jesus end de forfattere der skriver evangelierne - som jo også er teologiske biografier - derfor alle de skøre fortællinger der kun giver mening som en måde at sige noget teologisk på. Det skal jo overhovedet ikke tages bogstaveligt - det er en måde at sige noget teologisk på.


Citat:
Tikka:

Han var tilstede og bifaldt stening af Stefanus, som der var givet tilladelse til fra de jødisk religiøse ledere


Er det noget du ved noget om Tikka? Har du kilder? Umiddelbart kan jeg ikke se det er andet end at uroligheder eskalerer. Måske nogle billiger stening men tror ikke det er praksis at de lærde dannede farisæer havde myndighed til eller ønskede at dømme nogen til stening. Men ved du noget så fortæl gerne.

Citat:
Tikka:

denne fundamentalistiske opfattelse, at hans tro og tilbedelse af den sande gud var korrekt


Jeg har ikke indtrykket af at de nødvendigvis var fundamentalistiske i deres teologiske tænkning (de var akademikere og det kan man ligesom ikke være hvis der ikke er højt til loftet - endda meget højt) men de havde et praktisk fromhedsliv hvor det var dem magtpåliggende at overholde religiøs lov og ritualer og skikke.



Citat:
Tikka:

Nå, men hans oplærte tro som skriftlærd var vel en proces og indre rejse, som man kan forestille sig han hen ad vejen måske har taget ”afstand” fra med alderen - denne fundamentalistiske opfattelse, at hans tro og tilbedelse af den sande gud var korrekt – og - måske det var for meget for ham, og langt mindre frit end den hellenistiske kultur han var opvokset i som jøde (?)


Ja ofte bliver de unge mennesker der kommer på universitetet meget fundamentalistiske i deres første år fordi de er så idealistiske og så tager det af med årene. Og ja opvæksten som dreng i Tarsus her er nok gode minder om stor frihed. Og når han kommer til de store byer og arbejder som håndværker så er han altså også i selskab med stolte frie mennesker. Mennesker der kan et håndværk slås sjældent med selvværd.



Citat:
Tikka:

Ja, han var en diaspora jøde og kom vel først til Jerusalem, da han skulle studere (?)

Og hvordan kan et menneske forene 2 så forskellige kulturer uden at slække og/eller tilføje noget for at ”det hele” kan gå op – han søger jo stadig det sande – den rette tro.

Så han tager vel det bedste fra dem begge, plus han tilføjer nyt trosmateriale, da Jesus ikke kom igen i deres levetid - - for hvad med dem som var døde i Kristus, ja det finder Paulus også svar på – er han jo nød til - og omskærelsen mm

Han er jo en slags leder. Så meget at de jøde kristne i Jerusalem retter ind.


Ja ret enig med dig i hvad du skriver. Og her to sjæle samme tanke: "Han er jo en slags leder. Så meget at de jøde kristne i Jerusalem retter ind." ja enig og som jeg skrev de har den største respekt for hans dygtighed som de hurtigt er blevet konfronteret med - et brev læst og de måtte have været slået af forundring.


Følgende mener jeg dog vi skal være forsigtige med:

"han søger jo stadig det sande – den rette tro."

Jeg er næsten 100% sikker på at Paulus ikke har brug for tro - som Lau Sander Esbensen (forfatteren til bogen "Gud er Kærlighed") og som Jan ABC søger tro og som du Tikka har præsenteret tro for os som hjernespind og hjerne fabrikation. Det er slet slet ikke der et religiøst geni befinder sig der formår at grundlægge en verdensreligion. Var det som Lau Sander Esbensen og Jan ABC en overnaturlig verden ville det aldrig blive en verdensreligion (folk gider ikke overtro) og var det hjernespind og hjerne fabrikation ville det ikke have overlevet så meget som en generation - det ville aldrig have overlevet i 2000 år - det er sikkert.

TROEN var for Paulus de åndelige erfaringer han havde. TROEN var det guddommeliges nærvær og ja endda Guds nærvær og ord = ideer og tanker og inspirationer etc.

Det er erfaringsnært for Paulus og ikke noget han har brug for at tro - TROEN er KRISTUS selv der virker mægtig i Paulus. Ikke jeg lever mere men Kristus lever i mig. Og mod slutningen af sit liv siger han at han kun gider tale om det som Kristus har udrettet igennem ham.

Så han har virkelig været grebet og "besat" - ja han har haft evnerne til at være i stor EKSTATISK BEGEJSTRING og HENRYKKELSE - altså ude af sig selv (uden at have mistet sig selv) hvorfor ARKETYPEN KRISTUS og/eller ÅNDEN kunne GRIBE HAM - være inde i HJERTET 💗 bo i HJERTET 💗 slå rod i HJERTET 💗 vores eksistens organ nummer et - det sted vi har center når vi er mest i live og rummer de stærkeste SJÆLSKRÆFTER - EMOTIONELLE MOTIVATIONELLE AFFEKTER og SJÆLSKRÆFTER på neolimbiske neurobiologisk grundlag hvor dopamin ihvertfald spiller en central rolle.



💕💖💗💝💕


Citat:
Tikka:

Altså.

Den kristne tro er en proces for dem alle, udsprunget af jødedommen hvor Paulus er den der formulerer den kristne tro ”hen ad vejen” med den ”bagage” han havde, og troen på han tilmed kunne få vejledning fra den opstandne Kristus … og en tro der udviklede sig, da Jesus ikke kom igen – og ”vi” venter jo stadig.

Opstandelsen er grundlaget for troen, og derved ånden kunne komme til den troende ved dåb.


Ja ret så meget endda enig


Ja at Kristus og eller Kristus Virkeligheden (den virkelighed med Gud Jesus bærer ind i verden) kan være allestedsnærværende og alletidersnærværende alle steder og i al fremtid er hvad opstandelsen betyder og dette er jo nødvendigt - men vi skal lige huske at vi kun ifølge Paulus kan udtale os om at KRISTUS lever - den virkelighed med Gud Jesus bar ind i verden - stadig er her og gør sig gældende gennem Helligånden.

Ingen kan sige Jesus Kristus er Herre undtagen ved Helligånden.

Det er en ÅNDENS (GUDS ÅNDS) ÅBENBARINGENS INSPIRATIONS INDSIGT at KRISTUS er opstået og lever - som betyder at vi i Jesus Kristus har et Himmelsk Åndeligt Legeme der i al evighed ikke vil forgå.

Mere om OPSTANDELSEN:

Den virkelighed med Gud: Søn Fader JEG'DU dialogiske BØNS samtalende virkelighed med Gud Jesus levede i er her stadig - har vi stadig i Kristus som Guds Børn. - dette betyder OPSTANDELSEN fx - at KRISTUS VIRKELIGHEDEN forbliver i verden som mulighed for os der tager imod som Helligånden det åbenbarer for os - giver det til os.

Mere om OPSTANDELSEN:

Hvis KRISTUS stadig er her som mulighed for os igennem Helligåndens Ekstatiske Virke og Kraft så vil også blive os ÅBENBARET de Nye Skabninger vi er i Kristus.

Ja meget mere kunne siges - ja stort set alt Paulus skriver er om dette vores OPSTANDELSES LIV i KRISTUS vi har. OPSTANDNE KRISTUS vi stadig kan møde. Og som er lige med den virkelighed Jesus som Kristus havde med Gud - alt det Gud udrettede i verden gennem Jesus - fx bandt det jordiske og himmelske sammen - forligte og forenede Gud og mennesket - det guddommelige og menneskelige.

Den virkelighed med Gud Jesus som Kristus var i besiddelse af forbliver i verden i og med OPSTANDELSEN

eller OPSTANDELSEN betyder at den virkelighed med Gud Jesus som Kristus var i besiddelse af forbliver i verden for os som en mulighed hvis HELLIGÅNDEN vil bringe os i kontakt med denne virkelighed.

Det sjælelige menneske ser eller erfarer ingen opstandelse - det er det ÅNDELIGE menneske - det HELLIGÅNDELIGE menneske -:der kan stadfæste og erklære at KRISTUS VIRKELIGHEDEN - vores "i Kristus væren" virkelighed - den virkelighed med Gud Jesus havde som Kristus stadig gør sig gældende. At alt det Gud har til os i Kristus stadig er her som det var her i sin tid ind i verden ved mennesket Jesus.

OPSTANDELSEN betyder at alt det Gud udrettede i Jesus i verden stadig er her. Hvad Gud begyndte i Jesus forsætter med uformindsket kraft efter Jesus død - med os der tager imod det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus - det vi er i Kristus i kraft af Gud.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#42470 - 28/12/2023 23:46 Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1900

Citat:
Citat:
Derfor tænker jeg også, der skulle noget til for at vise, han havde omvendt sig.

I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?



Citat:
"I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?"


Du har da fuldstændig misforstået noget her.

Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene


Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene -

Thjoee – men nu er det ”Damaskus omvendelsen” jeg taler om, og der havde han endnu ikke skrevet breve.

At han var begavet, karismatisk og havde ordet i sin magt, betvivler jeg ikke -

... om jøderne i Jerusalem tålte ham -

... ikke først - men senere da han var langt væk i et andet distrikt, var det nemmere, og så var han istand til at sende penge til menigheden i Jerusalem, fra de menigheder Paulus selv havde oprettet - men de blev gode venner tilsidst.

Når dét er sagt, er der jo det med ånden, dén som afgjorde om man var en kristen – den gav autoritet – og den – ånden - havde Paulus jo ifølge hamselv … ellers kunne han jo ikke tale med den opstandne Jesus ... (gad vide hvilke ånd ”de andre” havde, siden vi ikke hører, de andre også talte med Jesus.)

Opstandelsen - troens grundlag - som INGEN havde været vidne til, men en tanke, som Maria Magdalene ved graven igangsatte ved at fortælle, at graven var tom, og som den opstandne Jesus ifølge skrifterne først henvendte sig til, er jo som beretningen om Damaskus omvendelsen en personlig hændelse/oplevelse, som ikke kan efterprøves bortset fra, at alle kunne se graven var tom, og i forhold til Paulus´s beretning som gengives i Apostlenes gerninger, kunne de der var med ham, se han faldt til jorden.

Så tro og overbevisning er noget personligt, men andre - kan også tro på dette, så det også bliver noget de tror.

Nå – et sidespring smiler

Altså.
Paulus havde ikke skrevet nogle breve til de kristne menigheder, han selv havde oprettet på tidspunktet for hans Damaskus omvendelse. Han var bare den der forfulgte dem, derfor skulle der jo ske noget ekstra ordinært ved omvendelsen ... og det blev, at den opstandne Kristus havde talt til ham.


###

Citat:
Citat:
Han var tilstede og bifaldt stening af Stefanus, som der var givet tilladelse til fra de jødisk religiøse ledere



Citat:
Er det noget du ved noget om Tikka? Har du kilder? Umiddelbart kan jeg ikke se det er andet end at uroligheder eskalerer. Måske nogle billiger stening men tror ikke det er praksis at de lærde dannede farisæer havde myndighed til eller ønskede at dømme nogen til stening. Men ved du noget så fortæl gerne.


Stefanus der blev stenet tilhørte den kristne menighed i Jerusalem, og du kan læse i apostle gerningerne:

Citat:
Steningen af Stefanus

Da de* hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/7
Stjerne markeringen er min (Da de*)

*de = Ypperstepræsten og dem som var i Rådet -

... hvor Paulus sandsynligvis var tilstede med dem som kom, da han ikke var medlem af Rådet, men det betyder også han hørte Stefanus tale (hvis ikke den er tilføjet teksten)

Citat:
fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien,
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/6

Så stening af Stefanus er ikke pøbelen der udfører det,
Der står jo:

Citat:
Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham


I øvrigt læser vi:
Citat:
»Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne?«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/9

Hmm ... bringe dem til ypperstepræsterne – og hvad så?

Citat:
Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf.

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/22#3-21

Citat:
Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes, stemte jeg for det. I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/26#9-20

Så det ligner en livsgerning han har påtaget sig som ung farisæer, før han blev kristen.

Han fik bemyndigelse til at opstøve dem og fængsle dem, så de kunne blive straffet i Jerusalem.

Da der også står om henrettelse, så han har sandsynligvis også brugt det romerske retssystem for at udslette så mange som muligt.

Derfor er det for mig også uforståeligt, hvorfor han omvender sig på vej mod en ny opgave mod de kristne.

Når jeg har brugt ordet stunt, er det fordi man høre jo, at det er en måde at komme ind i kredsen på, altså så han kunne ødelægge sekten indefra, imens han foregav at være kristen --- he he – men man hører også, at folk der gør dette, bliver omvendt når først de er indenfor.

Nå, men Paulus er nok kommet på andre tanker på vejen til Damaskus.

Hvem kan også bære det at vide, man er årsag til mange menneskers død.

Og hans - de 2 største bud var jo:
Citat:
›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/22

... og at gud betød noget for ham, er jeg ikke i tvivl om.

###

Citat:
TROEN var for Paulus de åndelige erfaringer han havde. TROEN var det guddommeliges nærvær og ja endda Guds nærvær og ord = ideer og tanker og inspirationer etc.


Korrekt, troen er overbevisning i kraft af forskelligt der forsvinder med tvivlen, og kan så ses, som at man har troet noget der ikke ”holder vand” --- ideen om hjernespind findes ikke i troen.


###

Citat:
Så han har virkelig været grebet og "besat"


Netop! … derfor kan hjernespind heller ikke komme på tale hos ham.

Tror da faktisk han blev troende, men han taler jo også om at fuldføre løbet, og det ved enhver jo ikke altid kan fuldføres, så trods stærkt troende vil der altid ved modgang dukke spørgsmål op, om man skal holde fast ... og her hjælper håbet, hvis det betyder noget for en, og det gjorde det for Paulus, der så frem til at være samme med Jesus i himlen


*
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Min ”religion”
af Anonym
27/04/2024 07:03
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Dansk stortalent vinder for tredje gang ..
27/04/2024 13:37
Lastefolk i Københavns Lufthavn strejke..
27/04/2024 13:10
Den olympiske flamme fortsætter rejsen ..
27/04/2024 12:22
31-årig anholdt efter at have været p..
27/04/2024 12:20
Ukraines udenrigsminister om manglende l..
27/04/2024 11:40
Nyheder fra Religion.dk