|
3
registrerede Arne Thomsen
,(2 usynlige),
50
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd
|
Tikka:
Som jeg læser dit skriv, forsvarer du Paulus … Det var en anden tid, og det var ikke så slemt og i den dur.
Der er ingen grund til at forsvare ham, Paulus skrev jo selv, han havde været strid.
Derfor tænker jeg også, der skulle noget til for at vise, han havde omvendt sig.
I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?
"I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?"
Du har da fuldstændig misforstået noget her.
Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene - uden disse ville du slet ikke kunne sidde her i dag og drøfte kristendom og Evangelierne - for de ville aldrig have set dagens lys - og var de kommet frem ville de være glemt allerede i det første århundrede eller halv efter Jesus fødsel.
Du har slet ikke blik for det revolutionerende.
Søjlerne i Jerusalem har helt sikkert været irriteret over Paulus, men de har ej heller været dummere end de godt kunne se at han var et noget større geni end de var og at de ikke nåede ham til sokkeholderne når det gjaldt Guds Evangelium - evangeliet om Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.
Så Paulus skal ikke gøre noget specielt for sin troværdighed ud over når han åbner munden og skriver. Han har ikke brug for et stunt - vores tillid til Paulus er sgu kort og godt indholdet i brevene - det er heri tegningerne til en ny verdensreligion er fuldstændig præcist tilstede og ja faktisk er der intet afgørende nyt blevet føjet til - ja hvad Paulus smed os i hovedet af tanker og nye ideer i sine breve virker stadig som en mægtig åndelig livgivende kraft i verden og utallige bliver omvendt og Hel'bredt og ja bliver genfødt som Nye Skabninger i Kristus. Ja Paulus breve har i sig en Guds Ånds Kraft til store undergerninger fordi brevene ved Helligåndens hjælp formår at iklædt folk Kristus - det sker lige nu her og der jorden over.
Den kristendom der buldrer fremad er nemlig de karismatiske pinse kirke inspirerede retninger og disse er dybt afhængige af Paulus denne Helligåndens Apostel over alle.
Paulus autoritet beror på sine breve. Ikke et stunt - du må have spist søm.
Da Kirken skulle udforme kanon og nå frem til de kanoniske skrifter tekster - ville de selvfølgelig gerne af med den revolutionære Paulus - for som Albert Schweitzer siger det er en gåde at Paulus's Breve kommer med i Kirkens kanon for Nye Testamente - da Paulus jo er en bombe under den etablerede Kirke.
Albert Schweitzer siger at svaret på hvorfor Paulus kom med, skyldes at om de udelukkede manden fik de ham imod sig, da hans Breve var kendte og udbredte. Så de tog denne farlige mand med ombord og ja som vi alle ved - med bogtrykker kunsten og det forhold at lægmand fik adgang til Bibelen gjorde i kraft af Luther der havde Paulus i hånden (brevene) og Paulus i Ånden (kristologisk teologi og retfærdiggørelse af Tro) at vestkirken blev sprængt i en katolsk og protestantisk kirke retninger.
Nå det korte og lange er at Paulus intet stunt nummer behøver hans Breve var i sig selv nok til at han straks blev en autoritet ingen turde anfægte eller kunne anfægte - dertil var han for overlegen og ja derfor kristendommen blev en verdensreligion sammenholdt med at han takket være sine breve og kærlige karismatiske person og dog meget åndeligt set myndige person - formåede at etablere strategiske menigheder i Metropolerne og holde liv i dem.
Så det Damaskus Omvendelsen betyder er alene Omvendelsen (at Paulus mødte og tog imod Gud i Jesus Kristus (ifølge Paulus handler Gud her i tidens fylde som Messias og Guds Søn på en helt speciel original måde)) og ikke et stunt der skulle få folk til at tro på ham (få tillid til ham) - i den forstand Paulus behøver ingen hjælp overhovedet - brevene og hans person hvordan han kommunikerer og forstår at omgås folk er nok - er så rigeligt.
Peter som han ydmyger har den største respekt for Paulus - de er selvfølgelig godt klar over at han intellektuelt er et hoved over dem. Uanset hvor tidligt de stod op ville de ikke kunne nå på omgangshøjde med Paulus - og sådan noget bøjer folk sig for i respekt og jeg gør det samme også fordi jeg kender kraften fra hans breve hvor han blev far til mig - iklædte mig Kristus for ca 30 år siden.
Tikka:
og hvis beretningen om Stefanus tale og efterfølgende stening som den unge Saulus/Paulus billigede er sand, har Paulus dér fået info om de kristne, i allerfald måtte han vide, hvad det var han ikke kunne lide ved den jødiske sekt Vejen for at ville forfølge dem.
Nej at overvære en stening er der ikke meget info i om Jesus Bevægelsen Vejen.
Det er når politiet opsporer kriminel aktivitet i bandemiljøet at de lærer bandemiljøet indefra at kende og på nøjagtig samme måde var det for Paulus. Han omgikkes jo Jesus Bevægelsen - snakkede og drøftede med dem på livet løs og nogle gange kørte det hele op i en spids og han ville have dem stillet for det jødiske råd ved hjælp af det jødiske "religiøse politi" kunne dette lade sig gøre (nogle skulle jo gøre det korporlige arbejde hvis de ikke frivilligt fandt sig i at skulle stå skoleret for synedriet øverste jødiske råd).
Paulus har været nok mere eller ihvertfald mindst lige så fortrolig med Jesus Bevægelserne og hvad de stod for, som de der var med i bevægelsen.
Så hvis der er noget Paulus ved alt om, til trods han nok ikke har mødt Jesus, så er det hvad Jesus har iværksat - sat i værk - og hvilken rolle Jesus selv som Messias måske har spillet for bevægelsens medlemmer. Så det stinker stadig af den historiske Jesus der hvor nysgerrige interesserede Paulus har stukket sin store næse ind i "Jesus kulten's" gøren og laden.
Så disse menigheder Paulus bliver så fortrolig med - det er her vi skal søge den historiske Jesus. Så Paulus er meget meget tættere på den historiske Jesus end de forfattere der skriver evangelierne - som jo også er teologiske biografier - derfor alle de skøre fortællinger der kun giver mening som en måde at sige noget teologisk på. Det skal jo overhovedet ikke tages bogstaveligt - det er en måde at sige noget teologisk på.
Tikka:
Han var tilstede og bifaldt stening af Stefanus, som der var givet tilladelse til fra de jødisk religiøse ledere
Er det noget du ved noget om Tikka? Har du kilder? Umiddelbart kan jeg ikke se det er andet end at uroligheder eskalerer. Måske nogle billiger stening men tror ikke det er praksis at de lærde dannede farisæer havde myndighed til eller ønskede at dømme nogen til stening. Men ved du noget så fortæl gerne.
Tikka:
denne fundamentalistiske opfattelse, at hans tro og tilbedelse af den sande gud var korrekt
Jeg har ikke indtrykket af at de nødvendigvis var fundamentalistiske i deres teologiske tænkning (de var akademikere og det kan man ligesom ikke være hvis der ikke er højt til loftet - endda meget højt) men de havde et praktisk fromhedsliv hvor det var dem magtpåliggende at overholde religiøs lov og ritualer og skikke.
Tikka:
Nå, men hans oplærte tro som skriftlærd var vel en proces og indre rejse, som man kan forestille sig han hen ad vejen måske har taget ”afstand” fra med alderen - denne fundamentalistiske opfattelse, at hans tro og tilbedelse af den sande gud var korrekt – og - måske det var for meget for ham, og langt mindre frit end den hellenistiske kultur han var opvokset i som jøde (?)
Ja ofte bliver de unge mennesker der kommer på universitetet meget fundamentalistiske i deres første år fordi de er så idealistiske og så tager det af med årene. Og ja opvæksten som dreng i Tarsus her er nok gode minder om stor frihed. Og når han kommer til de store byer og arbejder som håndværker så er han altså også i selskab med stolte frie mennesker. Mennesker der kan et håndværk slås sjældent med selvværd.
Tikka:
Ja, han var en diaspora jøde og kom vel først til Jerusalem, da han skulle studere (?)
Og hvordan kan et menneske forene 2 så forskellige kulturer uden at slække og/eller tilføje noget for at ”det hele” kan gå op – han søger jo stadig det sande – den rette tro.
Så han tager vel det bedste fra dem begge, plus han tilføjer nyt trosmateriale, da Jesus ikke kom igen i deres levetid - - for hvad med dem som var døde i Kristus, ja det finder Paulus også svar på – er han jo nød til - og omskærelsen mm
Han er jo en slags leder. Så meget at de jøde kristne i Jerusalem retter ind.
Ja ret enig med dig i hvad du skriver. Og her to sjæle samme tanke: "Han er jo en slags leder. Så meget at de jøde kristne i Jerusalem retter ind." ja enig og som jeg skrev de har den største respekt for hans dygtighed som de hurtigt er blevet konfronteret med - et brev læst og de måtte have været slået af forundring.
Følgende mener jeg dog vi skal være forsigtige med:
"han søger jo stadig det sande – den rette tro."
Jeg er næsten 100% sikker på at Paulus ikke har brug for tro - som Lau Sander Esbensen (forfatteren til bogen "Gud er Kærlighed") og som Jan ABC søger tro og som du Tikka har præsenteret tro for os som hjernespind og hjerne fabrikation. Det er slet slet ikke der et religiøst geni befinder sig der formår at grundlægge en verdensreligion. Var det som Lau Sander Esbensen og Jan ABC en overnaturlig verden ville det aldrig blive en verdensreligion (folk gider ikke overtro) og var det hjernespind og hjerne fabrikation ville det ikke have overlevet så meget som en generation - det ville aldrig have overlevet i 2000 år - det er sikkert.
TROEN var for Paulus de åndelige erfaringer han havde. TROEN var det guddommeliges nærvær og ja endda Guds nærvær og ord = ideer og tanker og inspirationer etc.
Det er erfaringsnært for Paulus og ikke noget han har brug for at tro - TROEN er KRISTUS selv der virker mægtig i Paulus. Ikke jeg lever mere men Kristus lever i mig. Og mod slutningen af sit liv siger han at han kun gider tale om det som Kristus har udrettet igennem ham.
Så han har virkelig været grebet og "besat" - ja han har haft evnerne til at være i stor EKSTATISK BEGEJSTRING og HENRYKKELSE - altså ude af sig selv (uden at have mistet sig selv) hvorfor ARKETYPEN KRISTUS og/eller ÅNDEN kunne GRIBE HAM - være inde i HJERTET 💗 bo i HJERTET 💗 slå rod i HJERTET 💗 vores eksistens organ nummer et - det sted vi har center når vi er mest i live og rummer de stærkeste SJÆLSKRÆFTER - EMOTIONELLE MOTIVATIONELLE AFFEKTER og SJÆLSKRÆFTER på neolimbiske neurobiologisk grundlag hvor dopamin ihvertfald spiller en central rolle.
💕💖💗💝💕
Tikka:
Altså.
Den kristne tro er en proces for dem alle, udsprunget af jødedommen hvor Paulus er den der formulerer den kristne tro ”hen ad vejen” med den ”bagage” han havde, og troen på han tilmed kunne få vejledning fra den opstandne Kristus … og en tro der udviklede sig, da Jesus ikke kom igen – og ”vi” venter jo stadig.
Opstandelsen er grundlaget for troen, og derved ånden kunne komme til den troende ved dåb.
Ja ret så meget endda enig
Ja at Kristus og eller Kristus Virkeligheden (den virkelighed med Gud Jesus bærer ind i verden) kan være allestedsnærværende og alletidersnærværende alle steder og i al fremtid er hvad opstandelsen betyder og dette er jo nødvendigt - men vi skal lige huske at vi kun ifølge Paulus kan udtale os om at KRISTUS lever - den virkelighed med Gud Jesus bar ind i verden - stadig er her og gør sig gældende gennem Helligånden.
Ingen kan sige Jesus Kristus er Herre undtagen ved Helligånden.
Det er en ÅNDENS (GUDS ÅNDS) ÅBENBARINGENS INSPIRATIONS INDSIGT at KRISTUS er opstået og lever - som betyder at vi i Jesus Kristus har et Himmelsk Åndeligt Legeme der i al evighed ikke vil forgå.
Mere om OPSTANDELSEN:
Den virkelighed med Gud: Søn Fader JEG'DU dialogiske BØNS samtalende virkelighed med Gud Jesus levede i er her stadig - har vi stadig i Kristus som Guds Børn. - dette betyder OPSTANDELSEN fx - at KRISTUS VIRKELIGHEDEN forbliver i verden som mulighed for os der tager imod som Helligånden det åbenbarer for os - giver det til os.
Mere om OPSTANDELSEN:
Hvis KRISTUS stadig er her som mulighed for os igennem Helligåndens Ekstatiske Virke og Kraft så vil også blive os ÅBENBARET de Nye Skabninger vi er i Kristus.
Ja meget mere kunne siges - ja stort set alt Paulus skriver er om dette vores OPSTANDELSES LIV i KRISTUS vi har. OPSTANDNE KRISTUS vi stadig kan møde. Og som er lige med den virkelighed Jesus som Kristus havde med Gud - alt det Gud udrettede i verden gennem Jesus - fx bandt det jordiske og himmelske sammen - forligte og forenede Gud og mennesket - det guddommelige og menneskelige.
Den virkelighed med Gud Jesus som Kristus var i besiddelse af forbliver i verden i og med OPSTANDELSEN
eller OPSTANDELSEN betyder at den virkelighed med Gud Jesus som Kristus var i besiddelse af forbliver i verden for os som en mulighed hvis HELLIGÅNDEN vil bringe os i kontakt med denne virkelighed.
Det sjælelige menneske ser eller erfarer ingen opstandelse - det er det ÅNDELIGE menneske - det HELLIGÅNDELIGE menneske -:der kan stadfæste og erklære at KRISTUS VIRKELIGHEDEN - vores "i Kristus væren" virkelighed - den virkelighed med Gud Jesus havde som Kristus stadig gør sig gældende. At alt det Gud har til os i Kristus stadig er her som det var her i sin tid ind i verden ved mennesket Jesus.
OPSTANDELSEN betyder at alt det Gud udrettede i Jesus i verden stadig er her. Hvad Gud begyndte i Jesus forsætter med uformindsket kraft efter Jesus død - med os der tager imod det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus - det vi er i Kristus i kraft af Gud.
|
|
|
|
