Kære Jakob.

Jo, hvis hele sagen er så hjerteligt ligegyldig for én, som var det udsigten til at vinde Europamesterskabet i én eller anden sportskonkurrence, så er afgørelsen for den sunde fornufts domstol selvfølgelig fuldt ud tilstrækkelig.

Men hvis du i dette spørgsmål kan slå af på kravene, fordi der ikke er tale om et eksistentielt anliggende, hvorfor har du da startet en selvstændig tråd om emnet? Det var måske ikke i alvor, men kun i leg, du tog dette skridt?


Med venlig hilsen

Kristian

Kære Kristian.

Da du åbenbart har overset mit svar til dig, bringer jeg det her igen:

Hvem der er kommet galt af sted med hensyn til forståelse af tiden, vil jeg ikke diskutere med dig. Det ser ikke ud til at tjene noget formål.

Realtidens retning er som bekendt defineret ved termodynamikkens 2. lov om stigende entropi.

Jeg vil blot bede dig tilsvarende definere imaginærtidens retning, siden du mener at den har en tidsorientering.

Og mens du er i gang, kunne du måske også forklare mig, hvorfor imaginærtiden kunne tænkes at danne et kugleformet univers. Det burde være en let sag for dig med din omfattende viden om rumtid og kvantekosmologi.

Jeg lader mig da gerne belære, hvis jeg er kommet galt afsted med min forståelse af imaginærtiden, for det har stor mentalhygiejnisk betydning for mig at lære noget nyt hele tiden.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Kristian,

Du siger: "Jo, hvis hele sagen er så hjerteligt ligegyldig for én, som var det udsigten til at vinde Europamesterskabet i én eller anden sportskonkurrence, så er afgørelsen for den sunde fornufts domstol selvfølgelig fuldt ud tilstrækkelig."

Det giver ingen mening det du siger - for sagen (virkelighed) er af største betydning for mig - og sund fornuft er og bliver det bedste vi har for at vurdere virkeligheden.

Det som du, på agnostisk vis, lyder til at hive på scenen i stedet, er åbningen for påstande uden underbyggende beviser - se det er useriøst og kun et Europamesterskab i stangspring værdigt. Med den agnostiske tilgang til verden åbner man Pandoras æske med et uendeligt antal (u)mulige eksistenser (IPU, FSM, Russell's tepottte, flyvende elefanter, Anders And som verdens skaber osv.) - og man er ikke i stand til at slippe ud af dette magiske cirkus.

Livet i en drømmeverden, hvor man ikke tør tage ansvar for sin virkelighed, og nøgternt afvise resultater af vildfaren fantasi, se det er vejen mod et så useriøst verdensbillede, at jeg slet ikke forstår du vil lege med.

Hej Zilent!

Jeg bemærker at du i et svar til Arne Thomsen udtrykker skepsis med hensyn til opnåelse af harmoni, da vi ikke tænker kompatibelt, om end vi har den manglende gudetro til fælles.

Det er det mest fornuftige jeg længe har set fra din pen.

Det eneste der herefter evt. kunne være af interesse var en nærmere afklaring af, hvori inkompatibiliteterne består.

Men det ville jo kræve, at min opponent først forsøgte at besvare de stillede spørgsmål, både i mit første og andet indlæg i denne tråd, set ud fra hans paradigme.

En sådan positiv bestræbelse på afklaring kunne måske føre frem til hvordan og med hvilken begrundelse vi ud fra hvert vores paradigme definerer centrale begreber som virkelighed, sund fornuft, rationalitet, tid, rum, det metafysiske og det transcendente etc.

Jacob kan jo vise sin gode vilje ved indledningsvis at redegøre for, om han opererer med et dualt tidsbegreb og i givet fald hvorfor eller hvorfor ikke?

Det var faktisk noget sådant jeg lagde op til i begge mine indlæg her.

Hilsen

Ipso Facto


---------
"As far as the laws of mathematics refer to reality, they are not certain, as far as they are certain, they do not refer to reality." - Albert Einstein. Her sætter den gode Albert fingeren på et af naturvidenskabens ømme punkter. Et som jeg kort omtalte i relation til hvordan man nåede frem til det duale tidsbegreb ved at indføre imaginærtiden i kvanteteoriens tidsligninger for at sikre, at ligningerne fik et resultat.

Hej Ipso Facto,

Tak for din opmærksomhed, hvis du kan opsummere den diskussion du ønsker ifht. tidsbegreber, i et kort oplæg, i en anden tråd, så byder jeg gerne ind hvis jeg får tid og overskud.

Hej Zilent!

Jeg ønsker ikke specielt en diskussion omkring tidsbegrebet eller andre axiomer eller de forudsætninger som forskellige videnskabelige paradigmer bygger på. Det jeg ønsker er ganske enkelt, at du forholder dig til de spørgsmål du er stillet i denne tråd, således at vi kan bevæge os fra et rent retorisk niveau til et substantielt og eksistentielt.

Hilsen

Ipso Facto


----------
"Reality is merely an illusion, albeit a very persistent one." - Albert Einstein

Man får ikke altid, hvad man ønsker, Jeppe.

Jeg har f.eks. længe ønsket en begrebslogisk forklaring på betydningen af det lille ord POST, men det ser ud til, at hverken du eller Sørlander kan levere varen på trods af, at I mener, at begrebsfilosofi kan fastslå betydningen af alle ord.

Mvh

Ole Bjørn

Nu har jeg et interessant fuldtidsjob og en dejlig familie ved siden af dette - så hvis du formåede, at forkorte dine indlæg, og præcisere dine spørgsmål, så de er egnede til Internet debat - så ville jeg gerne byde ind. I en anden tråd helst, da vi ellers ender i begrebsfilosofisk pladder.

Kære Ole Bjørn.

Næh, jeg har ikke overset dit svar, og det er da måske også lidt tidligt at rykke for et gensvar, når dit eget svar ikke engang er fireogtyve timer gammelt.

Jeg bad dig om en uddybning ved at skrive:

»Hvad dælen mener du med, at imaginærtiden ingen tidsorientering har? Selvfølgelig har såvel imaginærtid som realtid tidsorientering. Ellers ville det jo være uden mening at lade sprogelementet ’tid’ indgå i dem begge. Hvis vi skal debattere seriøst, bliver du altså nødt til som et minimum at kravle op på det niveau, hvor 2. G’ere på matematisk-fysisk linie bevæger sig hjemmevant.« (Citat slut).

Denne uddybning ønsker du tilsyneladende ikke at levere, idet du begynder dit svar med at skrive følgende:

»Hvem der er kommet galt af sted med hensyn til forståelse af tiden, vil jeg ikke diskutere med dig. Det ser ikke ud til at tjene noget formål.« (Citat slut).

Men du må jo så alligevel se et eller andet formål i at diskutere emnet med mig, når du beder mig sige noget om imaginærtidens retning.

Dette kunne jeg for så vidt også godt gøre, men det skulle i så fald ske i en anden tråd, da et så specifikt tema vanskeligt ville kunne siges at ligge inden for Zilent’s oplæg vedrørende guders eksistens eller ikke-eksistens.

Derfor foreslår jeg dig, at du skriver et oplæg på et andet forum, hvor du gør rede for din opfattelse af begreberne realtid og imaginærtid i moderne teoretisk fysik med særligt henblik på kosmologien. Så vil jeg fremkomme med kommentarer hertil, men jeg kan ikke på forhånd love dig, at mine svar kommer inden for fireogtyve timer.

Men jeg vil da allerede nu sige, at du i så fald bør læse med større præcision, end du har gjort i denne tråd. For eksempel skriver du:

»Og mens du er i gang, kunne du måske også forklare mig, hvorfor imaginærtiden kunne tænkes at danne et kugleformet univers. Det burde være en let sag for dig med din omfattende viden om rumtid og kvantekosmologi.« (Citat slut).

Dette viser, at du ganske enkelt ikke har forstået følgende to afsnit i mit lange indlæg:

»Imaginærtiden har helt fra Bohrs og Heisenbergs dage været et velkendt begreb inden for kvantefysikken, hvor man har bevægelser i tiden såvel forlæns som baglæns. Hawking vil ikke udelukke, at Universet skal forstås i imaginærtid, og hvis dette er tilfældet, bliver det meningsløst at tale om et begyndelsestidspunkt for Universet.

Man kunne nemlig i imaginærtiden bruge en kugleoverflade som billede på Universet, men man må i så fald hele tiden have in mente, at Universet har flere dimensioner, end en kugleoverflade har. Derfor er der kun tale om et forenklet billede, men pointen ved en kugleoverflade er, at den har en endelig størrelse uden at man kan sige, hvor den begynder, og hvor den ender.« (Citat slut).

At kunne læse indenad er dog vel det mindste, man kan forvente af en debatkollega, der betegner sig selv som forsker.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen