er mit umiddelbare svar: Hvis man kunne definere det guddommelige, så var det ikke længere guddommeligt.
Som jeg har oplevet - eller mere rigtigt udtrykt: har fornemmet eller anet - det guddommeliges væren, kunne jeg ikke drømme om at trænge mig på i nysgerrighed. Ja, selv udtrykket "det guddommelige" er egentlig - for mig - en grov og utilbørlig forsimpling.
Så for mig fører det guddommelige til: Elsk verdenI stedet for at spilde tiden med håblød nysgerrighed.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Kan tingene hænge anderledes sammen? Hvad er sandheden? Har vi brug for inspiration...
Lige børn leger bedst...
Svar
Citer
Har du sat mig på arbejde...