BUD
To læger sender mig ikke til en videre undersøgelse af min ifølge dem og andre bekendte mærkeligt mystisk uforklarlige tilstand om min skavank med pludseligt flere uger senere et rødt mærke (infektion og blødninger sker jo kun i starten fra et brud eller slag) uden symptomer på skade. En vantro kvinde synes, at jeg om en måned bør kontakte en anden læge igen om dette, men så vi blive ved med den ene operation behandling efter den anden eller ikke?
Idag vågner jeg op med flere nye sår, der kun er i præcis samme område på kroppen?
Du prædiker om fysisk information, der minder om et selvbevidst budskab ligesom Ordet om kærlige mirakler - Istedet for en håbløs evolution, tror jeg på, at det sker som et skæbnebestemt tegn, hvilket dog afviger fra den katolske kirkes inklusiv dets videnskabelige lægers påstand om satanisk dæmonbesættelser og helgeners Stigmata - Jeg er jo ikke kristen? Hvad er meningen med dette, fordi jeg har ikke længere et psykisk knækket dødsønske imod min krop, folket og verden tiltrods for i mit liv ´forkerte´ begrænsninger:

Jeg opfatter selv om freden, at ´modstanderen´ ubevidst for en person kan som rebelsk tegn udtrykke vedkommendes kamp vedrørende forskellige ´ting´ blandt andet imod religion og religiøse sekters love/regler, der også kommer fra Det guddommelige med mennesket.
Jeg har ´valgt´ en kraftfuld opfattelse, men en p.t. noget skævt lammet hånd og arm er ikke ligefrem hele resten af denne omgang livsbekræftende, når jeg i forvejen har klaret prøvelsen igennem lort.
Noget ´rigtigt´ handler det måske bare om ydmyghed, endnu bedre livsstil eller fortrøstning (pas godt på mig og hinanden), fordi jeg har ikke fået min vilje om himmelsk nydelse og medgang. Kærlighed, lighed er samarbejde, men ´jeg´ har næsten lyst til om ´sjælen´ (sindet) som ´medskaber´ eller blot om Helligånden igennem figuren mig?, at en guddom bestemmer alt. Min ånd har ikke selv gudsriget alene, men at ´vi´ er et (en bevidsthed), hvem/hvad er ´Herren´ så om personlig fri viljes ansvar? Den Extra New Age spiritualitet ligesom Budhismen snakker om et jegs illusion og selv visse Bibel prædikanter her snakker uselvisk om kun Guds vilje istedet for menneskets egen. Et kald handler om villighed sammen ligesom frelsen men derfor ikke om en overmagt.