En væsentlig grund til at Jehovas Vidner ikke går i krig, er at det strider imod deres kristne samvittighed. Deres samvittighed er blevet oplært af det Herren Jesus Kristus sagde og gjorde. Han befalede at hans disciple skulle elske deres næste. Desuden sagde han: „Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer.“ (Lukas 6:27; Mattæus 22:39) Da en af Jesu disciple greb til sværd for at prøve at forsvare ham, sagde han til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Jesus viste altså tydeligt i ord og gerning at hans disciple ikke skulle bære krigsvåben.

Hvor skal man forkynde?

”Siden de sidste dage begyndte i 1914, har Jehovas vidner forkyndt den gode nyhed om Guds rige i hele verden, på den måde Jesus befalede, at det skulle ske, nemlig i folks hjem. (Mattæus 10:7,12; Apostelgerninger 20:20). Millioner af Jehovas vidner besøger folk i alle lande for at tale med dem om den nye verden. Det har resulteret i, at du kan have modtaget en brochure, eftersom Jehovas Vidners arbejde omfatter trykning og udbredelse af milliarder af blade, brochurer og bøger om Guds rige. Kender du andre, der forkynder om Guds rige fra hus til hus i hele verden? Det fremgår af Markus 13:10, at denne forkyndelse- og undervisning skal finde sted „først“, det vil sige før afslutningen kommer.” Er Gud interesseret, 2001,s.30

Når VTS påstår, at de er den eneste gruppe, som forkynder, menes der i virkeligheden, at Jehovas Vidner er den eneste gruppe, som forkynder VTS`s fortolkning af Guds Rige, hovedsalig fra ” hus til hus.”

VTS lægger stor vægt på ”hus til hus” arbejdet, men Markus 13: 10 siger ganske enkelt; ”Og det er nødvendigt, at den gode nyhed først skal forkyndes blandt alle nationerne.” Skriftstedet siger intet om, hvordan dette arbejde skal gøres. Selvom det at gå fra hus til hus er en måde at udbrede budskabet på, er der intet i Bibelen, som antyder, at det er et kendetegn for hvem Guds tilhængere ville være. Faktisk er ”hus til hus”-forkyndelse ikke, hvad der forskrives at være den bedste måde at forkynde på. En nærmere undersøgelse af skriftstederne VTS bruger som støtte for ”hus til hus”- forkyndelsen giver en noget anden forståelse.

På trods af at VTS jævnligt henviser til ”hus til hus” forkyndelse, er det ikke den måde de første kristne forkyndte. I NWT er der over 30 henvisninger til Jesu disciple, der forkyndte i synagoger, på markedspladser og i templer og kun 3 gange bliver der brugt termen ” hus til hus” eksempel vis

Markus. 1:39 ”Og han gik og han forkyndte i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmoner.”

Aps. 9:19-20 ”Og han tog føde til sig og styrkedes. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus og straks begyndte han i synagogerne at forkynde om Jesus, at han er Guds søn.”

Den eneste gang termen ”hus til hus” bliver brugt, er i forbindelse med at forkynde til ikke-troende, da Jesus udsendte 70 disciple. Ved denne lejlighed sagde Jesus: ”I skal ikke hele tiden flytte fra hus til hus.”

Lukas 10:1-7 ”Efter dette udpegede Herren halvfjerds andre og sendte dem ud i forvejen to og to til hver by og hvert sted, hvor han selv ville komme. Så sagde han til dem: ”Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå ud. Se, jeg sender jer som lam ud blandt ulve. I skal ikke bære pengepung eller madpose eller sandaler og I skal ikke til hilsen omfavne nogen på vejen. Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hushave fred.’ Og hvis der er en fredens ven dér, vil jeres fred hvile over ham. Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer. Bliv så i det hus, spis og drik det de serverer, for den der arbejder er sin løn værd. I skal ikke hele tiden flytte fra hus til hus.”

VTS citerer også to andre skriftsteder fra Apostelgerninger for at understøtte, at en person skal gå fra ”hus til hus”, dog leder skriftstederne ikke til en sådan konklusion.

”Hvordan dette arbejde hovedsagelig skulle udføres, kom til at stå klart umiddelbart efter pinsedagen i år 33. „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42). Omkring 20 år senere tog apostelen Paulus del i hus-til-hus-forkyndelsen, for han gav de kristne ældste fra byen Efesus denne påmindelse: ’Jeg holdt mig ikke tilbage fra at meddele jer noget som helst af det, som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.’ — Apostelgerninger 20:20.” Vagttårnet 15. jan. 1991,s.11

De græske ord som bruges i Apg. 5:42 og Apg. 20:20 er ikke Ek oikia eis oikia, men snare Kata oikos. Det er af denne grund de fleste Bibeloversættelser bruger ordene ”hvert hus” eller i deres hjem. NWT bruger sætningen ”hus til hus” i Apg. 20:20, hvor det græske ord ”oikos” egenligt nærmere betyder ”et hus.” Se Strongs Concordance 3624. oikos

I Apg. 20:17-20, omtaler Paulus ikke forkyndelsen til ikke-troende, men underviser dem, som allerede var kristne.

”Fra Mileʹt sendte han imidlertid bud til Eʹfesus og tilkaldte menighedens ældste. Da de kom til ham, sagde han til dem: „I ved god besked med, hvordan jeg fra den første dag, da jeg kom til [provinsen] Asien var hos jer hele tiden, idet jeg trællede for Herren med den største ydmyghed og [under] tårer og prøvelser, som kom over mig ved jødernes anslag, mens jeg ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det, som var gavnligt eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus”

En mere nøjagtig måde at forstå skriftstederne i Apg. Er: ”Vi underviste dig i dit hjem” en lignende måde som Vidnerne holde menighedsbog-studie. Paulus henviser til sin fortidige undervisning af ”de ældre mænd i menigheden” i private kristne hjem. De tidlige kristne havde ikke kirker, men mødtes i private hjem og det er det Paulus hentyder til.

Rom. 16:5 ” …...og [hils] menigheden i deres hus.......”

Kol. 4:15 ” Bring mine hilsener til brødrene i Laodikeʹa og til Nymʹfa og til menigheden i hendes hus.”

I bogen Organization for Kingdom-Preaching and Disciple-Making 1972, s.56, hvor der i fodnoten bliver brugt følgende citat fra Dr. Robertson, som viser, at kai kat´ oikous blev brugt til at indikere at forkyndelse skete for dem, som allerede var kristne som Aquila og Priscilla. Se billede nedenfor

Kun 7 år senere i 1979 (Vagttårnet 15/10-79, s.12) , vendte VTS tilbage til den oprindelige fortolkning af Apg. 20:20, at Jehovas Vidner skal forkynde fra hus-til-hus.

Endnu et eksempel på at NWT-oversættelsen er en måde, hvorpå VTS fremmer forkyndelsesarbejdet er Rom. 10:10, som siger: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse”. Dette skriftsted blev brugt som grundlag for den holdning, at forkyndelse er nødvendig for at opnå frelse. (Vagttårnet 1.nov.2002, s.11) Det ord der er mest almindeligt brugt i andre oversættelser er ”bekendelse”. Selv om NWT`s ordbrug ikke teknisk er forkert, ændres hensigten kraftigt, da ordets betydning dåb ” bekendelsen er til frelse.” ( I Vagttårnet d.1.jan.1988, s.22. anerkender VTS, at skriftstedet i Romerne henviser til dåben.)

Jesus gav selv vejledning i at forkynde Matt. 10:5-12.

”Disse tolv sendte Jesus ud, idet han gav dem følgende instruktioner: „Gå ikke ud på nationernes veje og gå ikke ind i samaritanernes byer, men gå derimod hele tiden til de bortkomne får af Israels hus. Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær. Kurér syge, oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner. I har fået det for intet, I skal give det for intet. I skal ikke skaffe jer guldpenge eller sølvpenge eller kobberpenge til jeres bælter eller en madpose til rejsen eller to underklædninger eller sandaler eller en stav; for den der arbejder, er sin føde værd. Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den, der fortjener det og dér skal I blive indtil I tager videre. Når I går ind i huset, så hils på beboerne”

På trods af at Matt. 10 bliver brugt af VTS, som en vigtig brik i at fremme ”hus til hus”- forkyndelsen, er hele konteksten fuldstændigt ignoreret af Vidnerne. VTS`s budskab fokuserer hovedsagligt på en jordisk organisation og jordisk paradis i stedet for den himmelske side af Riget. Mirakler som at oprejse de døde, troshelbredelse og dæmonuddrivelse bliver ikke praktiseret. I stedet for at give frit, bliver der anmodet om donationer for at dække udgifterne for litteratur og før ændringerne i skattesystemet, var salget af VTS litteratur det, der udviklede VTS til en milliard forretning. Endeligt gik diciplene ikke fra ”hus til hus”, de udsøgte sig et enkelt hus til at bo i.