Godkender Gud alle former for tilbedelse?

Selv en så dramatisk reduktion af antallet af dyr, er det absurt at sige at Arken "nemt" kunne huse alle dyrene, VTS gør sig ingen anstrengelser for at forklare hvad det kræver at passe og pleje et så stort antal dyr i Arken.

Når der ikke er muligt for at tilbagevise noget, er et almindelig svar at for GUd er alting muligt. For eksempel at Gud måske havde skabt ekstra vand til vandfloden og bagefter fjernet det igen. Gud kunne have transporteret alle dyrene til Arken også tilbage igen til dyrenes hjemsted igen. Måske fik Gud Dyrene til at gå i hi, så der ikke var problemer med at der var vand og foder nok eller en masse gødning. Hvis man tyr til en sådan magisk tankegang som et gyldigt svar,for den sags skyld, så kunne Gud have transformeret hele jordens befolkning og dyr til størrelsen af LEGO klodser og teleporteret dem alle hen i Arken. Men helt ærligt, hvis den mængde magi var nødvendigt, hvorfor ikke bruge en mere human måde at myrde alle de mennesker på? Hvorfor skal uskyldige dyr lide drukne døden, når de onde mennesker kunne lide døden mens de sov og undgå den katastrofale udslettelse af dyreliv? En global vandflod kræver at Gud overtræder sine egne fysiske love og bagefter sletter beviserne. Hvorfor bruge så mange kræfter på en historie som man flere tusind år senere ville være usandsynlig for et dannet menneske at tro på?

ER Jehovas Vidner de eneste som forkynder?

VTS påstår, at det kun er Jehovas Vidner, som opfylder det guddommelige påbud at forkynde om Guds rige fra hus til hus. Denne påstand bygger på en fejlfortolkning af Aps. 20:20 i NVT. Derudover forkynder alle kristne religioner på én eller anden måde, ellers ville de ikke have nogen tilhængere.

Forkyndelses- eller missionsbefalingen blev indstiftet af Jesus som en vigtig del af kristendommen og Jehovas Vidner kan med rette beundres for deres offervilje i at forkynde. Men er deres tro på at kun de alene opfylder Jesu befaling om at forkynde begrundet?

”Kender du andre, der forkynder om Guds rige fra hus til hus i hele verden?” Brochuren - Er Gud interesseret i os?, 2001,s. 30

VTS`s påstand er, at kun Jehovas Vidner udfører det forkyndelsesarbejde, som blev befalet af Jesus, men denne holdning bygger på tre forkerte formodninger.

* Kun Jehovas Vidner forkynder fra ”hus til hus.”

* At gå fra hus til hus er et krav for kristne.

* Jehovas Vidner fortæller på korrekt vis om Guds rige.

Hvem forkyndte? Jesus sagde ganske enkelt, at ”den gode nyhed” om riget skulle forkyndes.

Markus 13:10 ”Desuden skal den gode nyhed først forkyndes for alle nationerne.”

Matt. 24:14 ”Og den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden, så alle nationerne kan høre det og så vil enden komme.”

VTS påstår, at kun Jehovas Vidner opfylder denne befaling.

”En måde hvorpå vi især kan vise vor medmennesker kærlighed er, ved at forkynde for dem om Guds rige. Der findes kun én gruppe, der udføre det arbejde, som Jesus forudsagde ville blive udført. (Markus 13:10) Det er Jehovas Vidner.” Vagttårnet 1.juni,1994,s.18

”Hvem er det, der i dag overalt i verden udbreder kendskabet til Bibelen og søger at leve i harmoni med den?” Vågn op! 8. marts, 1989,s.10

Er Jehovas Vidner den eneste gruppe, som forkynder den gode nyhed? Hvis det er tilfældet, hvad er så årsagen til væksten i andre religioner og at Kristendommen er blevet den største religion på jorden? Kan det forholdsvis ukendte budskab, som udbredes af 8,5 mill. Vidner virkeligt blive anset for at være mere relevant i forhold til Jesu profeti, end udbredelsen af kristendommen, som har over 1,5 milliarder tilhængere?

På en almindelig dagligdag kan man blive mødt af Mormoner, Adventister og folk fra lokale trossamfund. Andre gange sker det, at andre fortæller om deres tro på arbejdspladsen, på uddannelsessteder, på offentlige pladser, på TV, radio eller internettet. Der er ingen mangel på religiøse debatter.

Det er forkert at påstå, at kun Jehovas Vidner forkynder. Herunder følger nogle få eksempler på andre religioner, som aktivt forkynder.

Både Mormoner og Adventister startede i nogenlunde samme tidsperiode som VTS og har et lignende antal medlemmer som følge af deres aktive forkyndelse. Adventisterne har med succes forkyndt den gode nyhed også direkte ved døren. Her er et citat fra Seven Day Adventist Church Manual:

”Vores højeste ansvar er til kirken og dens befaling om at forkynde rigets evangelie til hele verden” kapt. 13 (oversat fra engelsk)

Apostlen Paulus forklarede, at det ikke skulle være enhver kristen, som aktivt ville udbrede evangeliet.

Ef 4:11-12: ”Og han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkynder, og nogle som hyrder og lærere, for at de skulle hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej, udføre en tjeneste og opbygge den krop Kristus er overhoved for.”

Kristne trossamfund, som ikke har en dør til dør mission, har ofte meget velorganiserede religiøse kurser. F.eks. er en gruppe, som er kendt for deres missionsarbejde. Baptisterne har de fleste missionærer af alle trossamfund. I 2004 var der 7 millioner Baptister udenfor USA, 600,000 som blev døbt og 21.000 nye kirker. I 2004 blev der kun døbt 200.000 Jehovas Vidner på verdensplan. Det er interessant at læse om de store anstrengelser, som de baptistiske missnonære gør. Eksempel vis på internationalministries.org

En succeshistorie er ”the Jesus Film Project”. På jesusfilm.org fortæller folk om deres oplevelser omkring det budskab, Baptisterne kommer med.

Et andet eksempel er gideons.org , som omtaler deres missionærarbejde på verdensplan. Deres Bibler er kendt på bl.a. skibe verden over.

Pinsebevægelsen er verdens hurtigst voksende kristne trossamfund med over 150 millioner tilhængere. Vækstraten anslås at være 19 millioner nye medlemmer årligt.

Grunden til at Kristendommen er verdens største religion med milliarder af tilhængere, skyldes flere århundreders forkyndelsearbejde udført af selvopofrende kristne verden over. Millioner af missionærer har viet deres liv til det kristne budskab. Derudover er der hundrede af millioner enkelt personer, der fortæller om det kristne budskab. Alt det arbejde disse kristne enkelt personer udfører, bliver nedgjort og diskrimineret, hver gang det bliver sagt, at kun Jehovas Vidner deltager i det missionsarbejde Jesus startede.

En artikel med titlen ” End Times' Religious Groups Want Apocalypse Soon" omtaler det store globale forkyndelsesarbejde, som udføres i øjeblikket. Artiklen fortæller, at ” 40% af amerikanerne tror, at dele af de begivenheder, som er forudsagt om endens tid, allerede er i gang.” Effektiviteten af Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde er bemærkelsesværdigt fraværende, ved at de ikke får nogen omtale i artiklen.

Det største forkyndelsesarbejde bliver udført af den Katolske Kirkes, som har over én milliard tilhængere. Dette arbejde forsætter den dag i dag og hjemmesiden catholicmission.org er et godt eksempel på, at den Katolske Kirke forsat forkynder Jesu budskab.

Forkyndelses- eller missionsbefalingen blev indstiftet af Jesus som en vigtig del af kristendommen og Jehovas Vidner kan med rette beundres for deres offervilje i at forkynde. Men er deres tro på at kun de alene opfylder Jesu befaling om at forkynde begrundet?

”Kender du andre, der forkynder om Guds rige fra hus til hus i hele verden?” Brochuren - Er Gud interesseret i os?, 2001,s. 30

VTS`s påstand er, at kun Jehovas Vidner udfører det forkyndelsesarbejde, som blev befalet af Jesus, men denne holdning bygger på tre forkerte formodninger.

* Kun Jehovas Vidner forkynder fra ”hus til hus.”

* At gå fra hus til hus er et krav for kristne.

* Jehovas Vidner fortæller på korrekt vis om Guds rige.

Hvem forkyndte? Jesus sagde ganske enkelt, at ”den gode nyhed” om riget skulle forkyndes.

Markus 13:10 ”Desuden skal den gode nyhed først forkyndes for alle nationerne.”

Matt. 24:14 ”Og den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden, så alle nationerne kan høre det og så vil enden komme.”

VTS påstår, at kun Jehovas Vidner opfylder denne befaling.

”En måde hvorpå vi især kan vise vor medmennesker kærlighed er, ved at forkynde for dem om Guds rige. Der findes kun én gruppe, der udføre det arbejde, som Jesus forudsagde ville blive udført. (Markus 13:10) Det er Jehovas Vidner.” Vagttårnet 1.juni,1994,s.18

”Hvem er det, der i dag overalt i verden udbreder kendskabet til Bibelen og søger at leve i harmoni med den?” Vågn op! 8. marts, 1989,s.10

Er Jehovas Vidner den eneste gruppe, som forkynder den gode nyhed? Hvis det er tilfældet, hvad er så årsagen til væksten i andre religioner og at Kristendommen er blevet den største religion på jorden? Kan det forholdsvis ukendte budskab, som udbredes af 8,5 mill. Vidner virkeligt blive anset for at være mere relevant i forhold til Jesu profeti, end udbredelsen af kristendommen, som har over 1,5 milliarder tilhængere?

På en almindelig dagligdag kan man blive mødt af Mormoner, Adventister og folk fra lokale trossamfund. Andre gange sker det, at andre fortæller om deres tro på arbejdspladsen, på uddannelsessteder, på offentlige pladser, på TV, radio eller internettet. Der er ingen mangel på religiøse debatter.

Det er forkert at påstå, at kun Jehovas Vidner forkynder. Herunder følger nogle få eksempler på andre religioner, som aktivt forkynder.

Både Mormoner og Adventister startede i nogenlunde samme tidsperiode som VTS og har et lignende antal medlemmer som følge af deres aktive forkyndelse. Adventisterne har med succes forkyndt den gode nyhed også direkte ved døren. Her er et citat fra Seven Day Adventist Church Manual:

”Vores højeste ansvar er til kirken og dens befaling om at forkynde rigets evangelie til hele verden” kapt. 13 (oversat fra engelsk)

Apostlen Paulus forklarede, at det ikke skulle være enhver kristen, som aktivt ville udbrede evangeliet.

Ef 4:11-12: ”Og han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkynder, og nogle som hyrder og lærere, for at de skulle hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej, udføre en tjeneste og opbygge den krop Kristus er overhoved for.”

Kristne trossamfund, som ikke har en dør til dør mission, har ofte meget velorganiserede religiøse kurser. F.eks. er en gruppe, som er kendt for deres missionsarbejde. Baptisterne har de fleste missionærer af alle trossamfund. I 2004 var der 7 millioner Baptister udenfor USA, 600,000 som blev døbt og 21.000 nye kirker. I 2004 blev der kun døbt 200.000 Jehovas Vidner på verdensplan. Det er interessant at læse om de store anstrengelser, som de baptistiske missnonære gør. Eksempel vis på internationalministries.org

En succeshistorie er ”the Jesus Film Project”. På jesusfilm.org fortæller folk om deres oplevelser omkring det budskab, Baptisterne kommer med.

Et andet eksempel er gideons.org , som omtaler deres missionærarbejde på verdensplan. Deres Bibler er kendt på bl.a. skibe verden over.

Pinsebevægelsen er verdens hurtigst voksende kristne trossamfund med over 150 millioner tilhængere. Vækstraten anslås at være 19 millioner nye medlemmer årligt.

Grunden til at Kristendommen er verdens største religion med milliarder af tilhængere, skyldes flere århundreders forkyndelsearbejde udført af selvopofrende kristne verden over. Millioner af missionærer har viet deres liv til det kristne budskab. Derudover er der hundrede af millioner enkelt personer, der fortæller om det kristne budskab. Alt det arbejde disse kristne enkelt personer udfører, bliver nedgjort og diskrimineret, hver gang det bliver sagt, at kun Jehovas Vidner deltager i det missionsarbejde Jesus startede.

En artikel med titlen ” End Times' Religious Groups Want Apocalypse Soon" omtaler det store globale forkyndelsesarbejde, som udføres i øjeblikket. Artiklen fortæller, at ” 40% af amerikanerne tror, at dele af de begivenheder, som er forudsagt om endens tid, allerede er i gang.” Effektiviteten af Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde er bemærkelsesværdigt fraværende, ved at de ikke får nogen omtale i artiklen.

Det største forkyndelsesarbejde bliver udført af den Katolske Kirkes, som har over én milliard tilhængere. Dette arbejde forsætter den dag i dag og hjemmesiden catholicmission.org er et godt eksempel på, at den Katolske Kirke forsat forkynder Jesu budskab.

Ville du dræbe for Jehova?

Det følgende er fra en virkelig samtale ved en bladvogn, som personliggør Harmagedon doktrinet, som en effektiv måde at vise hvor barbarisk doktrinet er.

- Mig: I fortiden Brugte Gud hans udvalgte folk til at dræbe sine fjender, som ved udslettelsen af kaananærene

- JV: Det er rigtigt

- Mig: I fremtiden, hvem vil udslette de onde mennesker på jorden?

- JV: Englene under Jesu ledelse

- Mig: Helt hypotetisk, hvis Gud besluttede sig til, at hans folk i dag skulle deltage i udslettelsen af de onde mennesker i Harmagedon, ville du være villig til at følge Guds påbud

- JV: Ja,men...

- Mig: Okay, så du er villig til at dræbe andre mennesker hvis Gud sagde det

- JV: Hm,Men...jeg er ikke sikker på at jeg skulle gøre det. Jeg mener, Gud ville ikke ændre mening eller ville have os til at gøre det.

- Mig: Så, du har det dårligt med tanken om at dræbe andre mennesker, selv hvis Gud forlangte det?

- JV: Måske...Ja lidt, tror jeg.

- Mig: Ok, Men det er i orden for dig hvis andre gør det for dig, som for eksempel Jesus og hans engle? Er det så i orden?

- JV: Ja, Ja det regner jeg med

- Mig: Så du ville ikke have det godt med at dræbe mit barn i Harmagedon?

- JV: Hm, øh.... Det er ikke noget jeg nogensinde skulle gøre

- Mig: Men det er i orden ,hvis nogen andre dræber mit barn, så er det i orden?

- JV: Hm. øh Ja

- Mig: Nå, lad mig se om jeg har forstået det rigtigt. Du vil have det dårligt med selv at dræbe andre mennesker, men du har det godt med at andre gør det. Jeg synes personligt at det er barbarisk og primitiv idé, som ikke har nogen berettigelse i et civiliseret samfund. Det er svært at forstille sig en civiliseret, kærlig, omsorgsfuld Gud, der er så begrænset, at den eneste løsning på verdens problemer er at dræbe en masse mennesker. Jeg håber på, at det ikke er, hvad du tror på. Er det? Tror du virkeligt på, at den eneste måde at løse problemerne på, er ved at dræbe alle som ikke er enig med dig?

- JV: Jeg har aldrig tænkt på det, på den måde.

Hvem vil kæmpe i Harmagedon? Jesus Kristus vil føre en himmelsk hær til sejr over Guds fjender. (Åbenbaringen 19:11-16, 19-21) Disse fjender indbefatter dem der modsætter sig Guds myndighed og viser foragt for Gud. – Ezekiel 39:7.

En væsentlig grund til at Jehovas Vidner ikke går i krig, er at det strider imod deres kristne samvittighed. Deres samvittighed er blevet oplært af det Herren Jesus Kristus sagde og gjorde. Han befalede at hans disciple skulle elske deres næste. Desuden sagde han: „Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer.“ (Lukas 6:27; Mattæus 22:39) Da en af Jesu disciple greb til sværd for at prøve at forsvare ham, sagde han til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Jesus viste altså tydeligt i ord og gerning at hans disciple ikke skulle bære krigsvåben.

En væsentlig grund til at Jehovas Vidner ikke går i krig, er at det strider imod deres kristne samvittighed. Deres samvittighed er blevet oplært af det Herren Jesus Kristus sagde og gjorde. Han befalede at hans disciple skulle elske deres næste. Desuden sagde han: „Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer.“ (Lukas 6:27; Mattæus 22:39) Da en af Jesu disciple greb til sværd for at prøve at forsvare ham, sagde han til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Jesus viste altså tydeligt i ord og gerning at hans disciple ikke skulle bære krigsvåben.

Hvem vil kæmpe i Harmagedon? Jesus Kristus vil føre en himmelsk hær til sejr over Guds fjender. (Åbenbaringen 19:11-16, 19-21) Disse fjender indbefatter dem der modsætter sig Guds myndighed og viser foragt for Gud. – Ezekiel 39:7.

En væsentlig grund til at Jehovas Vidner ikke går i krig, er at det strider imod deres kristne samvittighed. Deres samvittighed er blevet oplært af det Herren Jesus Kristus sagde og gjorde. Han befalede at hans disciple skulle elske deres næste. Desuden sagde han: „Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer.“ (Lukas 6:27; Mattæus 22:39) Da en af Jesu disciple greb til sværd for at prøve at forsvare ham, sagde han til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Jesus viste altså tydeligt i ord og gerning at hans disciple ikke skulle bære krigsvåben.

Hvor skal man forkynde?

”Siden de sidste dage begyndte i 1914, har Jehovas vidner forkyndt den gode nyhed om Guds rige i hele verden, på den måde Jesus befalede, at det skulle ske, nemlig i folks hjem. (Mattæus 10:7,12; Apostelgerninger 20:20). Millioner af Jehovas vidner besøger folk i alle lande for at tale med dem om den nye verden. Det har resulteret i, at du kan have modtaget en brochure, eftersom Jehovas Vidners arbejde omfatter trykning og udbredelse af milliarder af blade, brochurer og bøger om Guds rige. Kender du andre, der forkynder om Guds rige fra hus til hus i hele verden? Det fremgår af Markus 13:10, at denne forkyndelse- og undervisning skal finde sted „først“, det vil sige før afslutningen kommer.” Er Gud interesseret, 2001,s.30

Når VTS påstår, at de er den eneste gruppe, som forkynder, menes der i virkeligheden, at Jehovas Vidner er den eneste gruppe, som forkynder VTS`s fortolkning af Guds Rige, hovedsalig fra ” hus til hus.”

VTS lægger stor vægt på ”hus til hus” arbejdet, men Markus 13: 10 siger ganske enkelt; ”Og det er nødvendigt, at den gode nyhed først skal forkyndes blandt alle nationerne.” Skriftstedet siger intet om, hvordan dette arbejde skal gøres. Selvom det at gå fra hus til hus er en måde at udbrede budskabet på, er der intet i Bibelen, som antyder, at det er et kendetegn for hvem Guds tilhængere ville være. Faktisk er ”hus til hus”-forkyndelse ikke, hvad der forskrives at være den bedste måde at forkynde på. En nærmere undersøgelse af skriftstederne VTS bruger som støtte for ”hus til hus”- forkyndelsen giver en noget anden forståelse.

På trods af at VTS jævnligt henviser til ”hus til hus” forkyndelse, er det ikke den måde de første kristne forkyndte. I NWT er der over 30 henvisninger til Jesu disciple, der forkyndte i synagoger, på markedspladser og i templer og kun 3 gange bliver der brugt termen ” hus til hus” eksempel vis

Markus. 1:39 ”Og han gik og han forkyndte i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmoner.”

Aps. 9:19-20 ”Og han tog føde til sig og styrkedes. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus og straks begyndte han i synagogerne at forkynde om Jesus, at han er Guds søn.”

Den eneste gang termen ”hus til hus” bliver brugt, er i forbindelse med at forkynde til ikke-troende, da Jesus udsendte 70 disciple. Ved denne lejlighed sagde Jesus: ”I skal ikke hele tiden flytte fra hus til hus.”

Lukas 10:1-7 ”Efter dette udpegede Herren halvfjerds andre og sendte dem ud i forvejen to og to til hver by og hvert sted, hvor han selv ville komme. Så sagde han til dem: ”Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå ud. Se, jeg sender jer som lam ud blandt ulve. I skal ikke bære pengepung eller madpose eller sandaler og I skal ikke til hilsen omfavne nogen på vejen. Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hushave fred.’ Og hvis der er en fredens ven dér, vil jeres fred hvile over ham. Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer. Bliv så i det hus, spis og drik det de serverer, for den der arbejder er sin løn værd. I skal ikke hele tiden flytte fra hus til hus.”

VTS citerer også to andre skriftsteder fra Apostelgerninger for at understøtte, at en person skal gå fra ”hus til hus”, dog leder skriftstederne ikke til en sådan konklusion.

”Hvordan dette arbejde hovedsagelig skulle udføres, kom til at stå klart umiddelbart efter pinsedagen i år 33. „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42). Omkring 20 år senere tog apostelen Paulus del i hus-til-hus-forkyndelsen, for han gav de kristne ældste fra byen Efesus denne påmindelse: ’Jeg holdt mig ikke tilbage fra at meddele jer noget som helst af det, som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.’ — Apostelgerninger 20:20.” Vagttårnet 15. jan. 1991,s.11

De græske ord som bruges i Apg. 5:42 og Apg. 20:20 er ikke Ek oikia eis oikia, men snare Kata oikos. Det er af denne grund de fleste Bibeloversættelser bruger ordene ”hvert hus” eller i deres hjem. NWT bruger sætningen ”hus til hus” i Apg. 20:20, hvor det græske ord ”oikos” egenligt nærmere betyder ”et hus.” Se Strongs Concordance 3624. oikos

I Apg. 20:17-20, omtaler Paulus ikke forkyndelsen til ikke-troende, men underviser dem, som allerede var kristne.

”Fra Mileʹt sendte han imidlertid bud til Eʹfesus og tilkaldte menighedens ældste. Da de kom til ham, sagde han til dem: „I ved god besked med, hvordan jeg fra den første dag, da jeg kom til [provinsen] Asien var hos jer hele tiden, idet jeg trællede for Herren med den største ydmyghed og [under] tårer og prøvelser, som kom over mig ved jødernes anslag, mens jeg ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det, som var gavnligt eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus”

En mere nøjagtig måde at forstå skriftstederne i Apg. Er: ”Vi underviste dig i dit hjem” en lignende måde som Vidnerne holde menighedsbog-studie. Paulus henviser til sin fortidige undervisning af ”de ældre mænd i menigheden” i private kristne hjem. De tidlige kristne havde ikke kirker, men mødtes i private hjem og det er det Paulus hentyder til.

Rom. 16:5 ” …...og [hils] menigheden i deres hus.......”

Kol. 4:15 ” Bring mine hilsener til brødrene i Laodikeʹa og til Nymʹfa og til menigheden i hendes hus.”

I bogen Organization for Kingdom-Preaching and Disciple-Making 1972, s.56, hvor der i fodnoten bliver brugt følgende citat fra Dr. Robertson, som viser, at kai kat´ oikous blev brugt til at indikere at forkyndelse skete for dem, som allerede var kristne som Aquila og Priscilla. Se billede nedenfor

Kun 7 år senere i 1979 (Vagttårnet 15/10-79, s.12) , vendte VTS tilbage til den oprindelige fortolkning af Apg. 20:20, at Jehovas Vidner skal forkynde fra hus-til-hus.

Endnu et eksempel på at NWT-oversættelsen er en måde, hvorpå VTS fremmer forkyndelsesarbejdet er Rom. 10:10, som siger: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse”. Dette skriftsted blev brugt som grundlag for den holdning, at forkyndelse er nødvendig for at opnå frelse. (Vagttårnet 1.nov.2002, s.11) Det ord der er mest almindeligt brugt i andre oversættelser er ”bekendelse”. Selv om NWT`s ordbrug ikke teknisk er forkert, ændres hensigten kraftigt, da ordets betydning dåb ” bekendelsen er til frelse.” ( I Vagttårnet d.1.jan.1988, s.22. anerkender VTS, at skriftstedet i Romerne henviser til dåben.)

Jesus gav selv vejledning i at forkynde Matt. 10:5-12.

”Disse tolv sendte Jesus ud, idet han gav dem følgende instruktioner: „Gå ikke ud på nationernes veje og gå ikke ind i samaritanernes byer, men gå derimod hele tiden til de bortkomne får af Israels hus. Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær. Kurér syge, oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner. I har fået det for intet, I skal give det for intet. I skal ikke skaffe jer guldpenge eller sølvpenge eller kobberpenge til jeres bælter eller en madpose til rejsen eller to underklædninger eller sandaler eller en stav; for den der arbejder, er sin føde værd. Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den, der fortjener det og dér skal I blive indtil I tager videre. Når I går ind i huset, så hils på beboerne”

På trods af at Matt. 10 bliver brugt af VTS, som en vigtig brik i at fremme ”hus til hus”- forkyndelsen, er hele konteksten fuldstændigt ignoreret af Vidnerne. VTS`s budskab fokuserer hovedsagligt på en jordisk organisation og jordisk paradis i stedet for den himmelske side af Riget. Mirakler som at oprejse de døde, troshelbredelse og dæmonuddrivelse bliver ikke praktiseret. I stedet for at give frit, bliver der anmodet om donationer for at dække udgifterne for litteratur og før ændringerne i skattesystemet, var salget af VTS litteratur det, der udviklede VTS til en milliard forretning. Endeligt gik diciplene ikke fra ”hus til hus”, de udsøgte sig et enkelt hus til at bo i.

Man har forundret sig over, at Ardor bruger en ældre Tids Sprog, navnlig Flertalsformer for Udsagnsordene. Er det fordi Ardor har været mest fortrolig med dette Sprog, eller fordi Sproget derigennem fik en mere højtidsfuld og Bibel-lignende Klang?

De gamle Taleformer har Ardor anvendt, ikke for at give sin Beretning en Bibel-lignende Klang, men for at gøre den mere højtidsfuld, idet disse gamle Former klinger langt højtideligere end de nu anvendte Enkelttalsformere, særlig naar det gælder Højtlæsning. Selvfølgelig kunde han have formet sin Beretning efter den nu gængse Sprogbrug, men da han ønskede at give den et personligt Præg, ønskede at vise, hvor skønt det danske Sprog kunde formes og kunde klinge, naar en højtudviklet aandelig Intelligens stod bag det givne, formede han sin Beretning saaledes, som den foreligger. At sammenligne Sproget i Ardors Beretning med Bibelens vil ikke falde heldigt ud for det sidstnævnte Værks vedkommende. Hele Ardors Beretning, fra det første Ord til det sidste, er givet i en skøn, malende, Billedlig form. (Dette kan ingenlunde siges om Bibelen, der er et i høj Grad uensartet og sammenflikket Værk.) Særlig de første Kapitler i Ardors Beretning er givet saaledes, at ethvert blot nogenlunde poetisk betonet Menneske ikke alene vil glædes over det enestående skønne Sprog, men tillige klart, for sit indre Øje, i Billeder vil kunne >se< det, hvorom han beretter. Efter som han naar ind på historisk Grund, bliver hans Sprog mindre bundet, mere fortællende uden dog at miste det for ham karakteristiske Ordvalg eller den for ham karakteristiske Sætningsbygning.
Naar danske Litterater og Sprogkendere engang i Fremtiden indgaaende vil beskæftige sig med >Vandrer mod Lyset<, vil dette Værks skønne, poetiske Form først ret blive forstået af Menigmand; thi det er ikke enhver givet - uden Fingerpeg - fuldtud at fatte dette Værks Skønhed i sproglig Henseende. -
Kristus har, for muligvis derigennem at blive kendt, som den han engang var - Jesus af Nazareth - givet sin Tale et Præg af den Sprogform, der anvendes i det ny Testamente. Men en opmærksom Læser vil meget hurtig se, at Kristi Tale i Form og i Ordvalg er langt mere poetisk betonet, end det ny Testamente er. Hans Tale er myndig, skøn og klangfuld i oratorisk Henseende og staar paa alle Punkter højt over det ny Testamente ret vulgære taleform.
Men man kan ikke vente, at Folk i al Almindelighed vil kunne dømme om >Vandrer mod Lyset<s Skønhed i sproglig Henseende; engang vil dog Værket ogsaa paa dette Punkt fuldtud blive anerkendt, og dette vil ske, naar Tidsaanden er moden til at forstaa og til at anerkende <Vandrer mod Lyset<s enestaaende Betydning for den hele Menneskehed. -

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

I Modsætning til Lysets Aander, der bindes til Menneskefostrene mellem fjerde og femte Svangerskabsmaaned, blev Mørkets Aander, de Ældste, bundet allerede i den tredie Maaned.

Guds Hjælpere og de Yngste, der leder Menneskenes Inkarnationer, sørger altid for, at mandlig Aand knyttes til mandligt Legeme, kvindelig Aand til kvindeligt Legeme. Aldrig er det modsatte sket, hverken for Menneskeaandernes eller for de Yngstes Vedkommende.

Den Ældste derimod inkarnerede Mørkets Aander i Flæng. Meget ofte knyttedes en mandlig Aand til et kvindeligt Legeme105 — eller omvendt — hvorved disse elendige Væseners Inkarnationer blev en Kæde af ubeskrivelige Lidelser.

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

I Modsætning til Lysets Aander, der bindes til Menneskefostrene mellem fjerde og femte Svangerskabsmaaned, blev Mørkets Aander, de Ældste, bundet allerede i den tredie Maaned.
Guds Hjælpere og de Yngste, der leder Menneskenes Inkarnationer, sørger altid for, at mandlig Aand knyttes til mandligt Legeme, kvindelig Aand til kvindeligt Legeme. Aldrig er det modsatte sket, hverken for Menneskeaandernes eller for de Yngstes Vedkommende.
Den Ældste derimod inkarnerede Mørkets Aander i Flæng. Meget ofte knyttedes en mandlig Aand til et kvindeligt Legeme105 — eller omvendt — hvorved disse elendige Væseners Inkarnationer blev en Kæde af ubeskrivelige Lidelser.

Da det gik op for den Ældste, at han alene (den Ældste havde ogsaa inkarneret sin kvindelige Dual) maatte forblive i Mørket som den han var, uden at kunne opnaa den attraaede Glemsel, vaagnede Hadet til alt og alle, og gennem de mægtige Forbandelser, som han udslyngede mod Menneskene og mod dem, der var faldet med ham, bragtes Hadet ind i Verden, hvorved Mørket fik endnu større Magt over Jordens Beboere.
De Forbandelser, som han udslyngede mod de Yngste, virkede tillige i høj Grad hæmmende paa deres Arbejde for Menneskehedens Fremgang, da kun den inderligste Kærlighed, den dybeste Medlidenhed og den største Taalmodighed er i Stand til at tilintetgøre og borteliminere Hadet og saaledes sejre over og ophæve Hadets Forbandelser. Jo større de Yngstes Kærlighed var til den faldne Broder og jo bedre de forstod hans Vrede og Had, jo lettere blev det for dem at overvinde det Mørke, som han i Kraft af sine Forbandelser samlede om dem under deres Inkarnationer. Men skønt de Yngste, alle som een, i diskarneret Tilstand elskede deres ældste Broder og vilde gøre alt for at vinde ham tilbage, blev det i den menneskelige Tilværelse ganske overordentlig svært for dem at unddrage sig Menneskehedens Frygt og Angest for ham, der var det ondes øverste Repræsentant. Dog ved hver Inkarnation, gennemlevet af Medlidenhed med Menneskeslægten, af Kærlighed til den Ældste og med det Ønske at løse ham fra Mørket, svækkedes Forbandelsernes Magt mere og mere, hvilket bragte de Yngste nærmere og nærmere til Maalet.

Derefter talte den Aand til os, som af os Mennesker er kendt under saa mange forskellige Navne: Djævelen, Satan, Lucifer o.s.v.
Først blev vi nærmest forfærdede over denne Gæsts Nærværelse; thi hverken J. eller jeg havde nogensinde troet paa en personlig Djævel, og af den Grund havde vi aldrig forespurgt vor aandelige Leder, om et saadant Væsen fandtes. At der var Dæmoner eller faldne Aander, havde vi jo tidligere selv faaet at føle; dog dette havde vi ikke ventet. Men da hans Ord til os vidnede om den dybeste Fortvivlelse, en Fortvivlelse saa knugende, at den ligefrem meddelte sig til os, og da han i Guds Navn gentog for os, at han var den af Menneskeheden frygtede Djævel — Guds Modstander —, maatte vi tro baade hans og Kristi Udsagn. Og ud fra den dybe Medlidenhed, vi følte med ham og med hans Lidelser, tilgav vi ham af hele vort Hjerte, hvad han havde syndet imod os, og vi bad vor himmelske Fader — i Menneskehedens Navn — tilgive ham hans Fald og det onde, han havde gjort Menneskene.
Med inderlig Glæde og i dybt bevægede Ord gengav Kristus Guds Svar for os. (Se »V. m. L.« Side 95, Linie 12 fra oven.)

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

Apokalypsen har ingen som helst Berettigelse til at betragtes som en fra Gud stammende Aabenbaring. Den er helt igennem inspireret af den Ældste. Apokalypsens jordiske Forfatter er paa ingen Maade identisk med Evangeliets Forfatter af samme Navn.

I vers 9 i 1. kapitel kalder forfatteren sig Johannes.[1] Han antages ifølge traditionen at være apostlen Johannes,[2][3] der omtaler sig selv som den, der vil bevidne Guds ord, vidnesbyrdet fra Kristus.

Det anses dog som lidet sandsynligt, at apostlen Johannes skulle være forfatteren af skriftet. Dels er det formentlig skrevet, da apostlen Johannes ville være omkring år 95, dels er der ingen tegn på i skriften, at forfatteren kendte Jesus.[4] Det anses som mest sandsynligt, at forfatteren er en jødekristen profet, der tilhørte en gruppe af profeter, der var anerkendt af de menigheder, hvortil skriftet er rettet,[5][6] men forfatterens præcise identitet er ikke afklaret.

I vers 9 i 1. kapitel kalder forfatteren sig Johannes.[1] Han antages ifølge traditionen at være apostlen Johannes,[2][3] der omtaler sig selv som den, der vil bevidne Guds ord, vidnesbyrdet fra Kristus.

Det anses dog som lidet sandsynligt, at apostlen Johannes skulle være forfatteren af skriftet. Dels er det formentlig skrevet, da apostlen Johannes ville være omkring år 95, dels er der ingen tegn på i skriften, at forfatteren kendte Jesus.[4] Det anses som mest sandsynligt, at forfatteren er en jødekristen profet, der tilhørte en gruppe af profeter, der var anerkendt af de menigheder, hvortil skriftet er rettet,[5][6] men forfatterens præcise identitet er ikke afklaret.

I vers 9 i 1. kapitel kalder forfatteren sig Johannes.[1] Han antages ifølge traditionen at være apostlen Johannes,[2][3] der omtaler sig selv som den, der vil bevidne Guds ord, vidnesbyrdet fra Kristus.

Det anses dog som lidet sandsynligt, at apostlen Johannes skulle være forfatteren af skriftet. Dels er det formentlig skrevet, da apostlen Johannes ville være omkring år 95, dels er der ingen tegn på i skriften, at forfatteren kendte Jesus.[4] Det anses som mest sandsynligt, at forfatteren er en jødekristen profet, der tilhørte en gruppe af profeter, der var anerkendt af de menigheder, hvortil skriftet er rettet,[5][6] men forfatterens præcise identitet er ikke afklaret.