Det er slet ikke, som du skriver, "måske lidt hyggeligt med sang og god stemning" - og nu opdager jeg, at det er svært at beskrive, hvad det så er   
Men jeg kan jo prøve.
Det er noget, der sker i sindet, der fremkalder længsel efter - og kærlighed - til noget guddommeligt, hvorved alt andet i sindet bliver tavst.
En ligetil impulsiv handling kan være at tænde et vokslys.
Flammen bliver et synligt udtryk for sindstilstanden.
De kristne vil nok kalde det "en bøn uden ord".  Jo jo – man kan jo sagtens blive henført til noget andet som ikke vedkommer det aktuelle - men bøn! – Hvem beder man til, når man som du, ikke tror på den gud – her den 3enige og dennes moder?
Ikonen - det, der er nærmest det guddommelige 
Nå! – er der 
nu noget som er 
nærmest det guddommelige   
 
 Troede det guddommelige var i alt – alt er guddommeligt – så hvordan nærmest?
- om end den ikke selv er guddommelig - inspirerer til kærlighed.
Nå! - nu! kokser det da vist   
 
 Er ikonet så ikke guddommeligt, når
 alt ifølge dig ellers  er guddommeligt   
 
 Kommentar angående mit link, der indeholdt ordene:Den liturgiske kunst indeholder tre elementer, som den kristne religion er sammensat af: Dogmet (læren), som forkyndes med ikonen; den åndelige og etiske lære, som ikonen udlægger gennem sin historie og sit indhold, og tilbedelsen, som ikonen indgår som en uadskillelig del af.
Men dét, der står er jo, at ikonen er "en uadskillelig del af tilbedelsen". Så det er ikke ikonen, der tilbedes, den er kun "et åndeligt værktøj", som er en uadskillelig del af tilbedelsen, som er rettet mod noget guddommeligt. Jeg postede fra dit link:
Ikonen er en hellig og liturgisk kunst. Den er et objekt, der tilbedes, og den udgør en ubrydelig del af den hellige liturgi. Den forestiller hellige personer og hellige historier.
Ifølge kirkens lære svarer ikonen fuldstændig til Skriftens indhold: "Hvad Ordet formidler via hørelsen, viser malerkunsten stiltiende med sin billedlige fremstilling", siger Den Hellige Vassilios.
##
Den liturgiske kunst indeholder tre elementer, som den kristne religion er sammensat af: Dogmet (læren), som forkyndes med ikonen; den åndelige og etiske lære, som ikonen udlægger gennem sin historie og sit indhold, og tilbedelsen, som ikonen indgår som en uadskillelig del af. 
http://www.ikonskole.dk/byzantiske%20ikoner.htm Når jeg fremhæver citat fra dit link, er det jo fordi, det taler 
imod der ikke er tale om dogmer og tilbedelse ved ikondyrkelse.
1. Ikonen er for den ortodokse kirke det sprog, der 
udtrykker dens lære.
2. Ikonen er en hellig og liturgisk kunst. Den er et objekt, der tilbedes, og den udgør en ubrydelig del af den hellige liturgi. Den forestiller hellige personer og hellige historier.
Ifølge kirkens lære svarer ikonen fuldstændig til Skriftens indhold: "Hvad Ordet formidler via hørelsen, viser malerkunsten stiltiende med sin billedlige fremstilling", siger Den Hellige Vassilios.
3. Den liturgiske kunst indeholder tre elementer, som den kristne religion er sammensat af: 
Dogmet (læren), som forkyndes med ikonen; den åndelige og etiske lære, som ikonen udlægger gennem sin historie og sit indhold, og tilbedelsen, som ikonen indgår som en uadskillelig del af. 
Og her et 4. Derfor tilbeder vi ikke ikonen "som Gud, men til Gud retter vi vores bøn og ham ærer vi. Ved at tilbede ikonerne tilbeder vi ikke den fysiske genstand men det, der er afbildet, det vil sige, at den ære, vi viser ikonen, overgår til dens forbillede". Derfor er det nødvendigt og nyttigt ud fra et pædagogisk synspunkt 
at vise ikonerne ære og tilbede dem. Lidt selvmodsigende, men der står ikonerne tilbedes og vises ære, og at dette overgår til dets forbillede – måske gudsmoderen som jo er et dogme.
I øvrigt undrer det mig, at man kan mene, at skaberværket ikke er guddommeligt 
og jeg undre mig over, du kan mene det, når du mener, man ikke kan ha nogen forestilling om gud ...
... men - man kan åbenbart godt forestille sig en dogmegud man ikke tror på 
og bede til denne og kysse et billede af den ... men det er jo heller ikke en rigtig gud, eller hvad?
***