|
0
registrerede
707
gæster og
319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Tikka.
Du skriver:
Hvem beder man til, når man som du, ikke tror på den gud – her den 3enige og dennes moder?
Mit korte svar er: Det guddommelige - sådan som jeg oplever det.
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
I nogle situationer er oplevelsen stærkere - som f.eks. foran ikoner - og i oprindelig natur - i andre næsten helt - men ikke totalt - væk som f.eks. ved tanker om Adolf Hitler.
Dét at bede - og at tilbede - siger mig egentlig ikke rigtig noget, men oplevelsen af nærværende guddommelighed inspirerer og motiverer mig til altomfattende ren kærlighed - så godt og så dårligt som jeg nu kan magte det - også til mennesker med behov for at bede - og med behov for at have en Gud, de kan fatte.
Og til debatten om at tilbede ikoner i stedet for, hvad de symboliserer, tænker jeg - med et smil - kan man tilbede et symbol?
Jeg kan ikke, men jeg kan elske det 
Mangler du fortsat svar, da kom blot igen. Dine spørgsmål fik mig til at opdage, at bøn ikke er mig - i hvert fald ikke her og nu
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
