Nu bekymrer sommerfugle sig ikke om evigt liv overhovedet
Det er en menneskelig beskæftigelse
Og vi skal død mens vi lever - huske at død før den såkaldte død en dag indfinder sig.
Der er ting vi skal lære at afdød fra, ja endda os selv i en eller anden forstand skal vi lære at afdød fra.
Evigt liv er ikke en transport eller noget der sker når vi dør, nej evigt liv kan kun erfares mens vi lever. Så det er her i vores liv at vi drøfter om evigt liv gør sig gældende (1)*, ikke efter vores dødsfald og udløbsdato her på jorden, nej det er mens vi lever vi gerne skulle erfare evigt liv, da har vi vundet over døden. Så er vi iklædt KRISTUS er der ingen død selv ikke den dag den såkaldte død indfinder sig.
Ihvertfald ifølge Paulus er det sådan vi skal drøfte og være beskæftiget med spørgsmålet om evigt liv. Sørme ikke noget vi skal gisne om men have besked om, erfaring om, mens vi lever. Paulus kunne aldrig finde på at gisne og spekulere om noget ej heller at tro noget i blinde, ukritisk at bøje sig for autoritets TRO's lydighed ej heller forlange dette af andre. Som for Jung også for Paulus - vi har mulighederne for at gøre os erfaringer med Gud og det himmelske og guddommelige og evigt liv mens vi lever. Ja KRISTUS HEMMELIGHEDEN er det nu muligt alle kan få vished om og indsigt i. 1 Kor 2 skriv jer dette kapitel bag ørerne (og husk HansKrist med taknemmelighed for at han har åbnet jeres øjne for Paulus og Jung)
(1)*:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Livet hvor gud kan erfares er i nuet – han som ER i det evige nu som menneskelivet består af,
Er man der – i det evige nu – måske det du kalder når man er i flow – der - er mange facader og forsvarsværker væk, derfor har kærligheden også bedre betingelser i ”det miljø” når man dør fra det man tro er en selv – dog er mennesket jo ikke fuldkomment, men så er det ”op på hesten igen”
Så den dag – hver gang man ”overgiver sig” vil gud der ER kærlighed/og kærligheden være der …
Denne tråd er nu oppe på 32 sider med indlæg, og så vidt jeg kan se er Tikka den eneste, der klart har taget afstand fra panteisme: at det guddommelige er i alt.
Det er vel heller ikke "nogen nem kamel at sluge", når en af konsekvenserne er, at vi mennesker så ikke længere kan hæve os op over alt andet værende, men ydmygt må se os selv på lige fod dermed- som vel egentlig naturvidenskaben også gør.
En anden konsekvens er jo, at det guddommelige også er i det mislykkede, såsom mennesker, der kommer galt afsted, dyr og planter, der ikke klarer sig.
En tredje konsekvens er jo nok at "det onde" forsvinder og bliver til "det mislykkede" - ikke noget, som skal bekæmpes, men noget, som har behov for kærlig omsorg.
Et eksempel kunne være den enkelte kriminelle, der har brug for hjælp til et bedre liv - hvor straf på sigt ofte blot forværrer.
Et andet kunne være den samlede menneskehed, der har brug for hjælp til ikke at udrydde sig selv med affald i atmosfæren og for hjælp til ikke at forstyrre økologiske harmonier, forstyrrelser der skaber pandemier, samt hjælp til at undgå, at vi bliver alt for mange.
Dette at være en del af det fantastiske og totalt ufattelige guddommelige værende, det vækker i mig ydmyghed, men også energi i form af altomfattende kærlig omsorg.
Det kræver ikke store prægtige religiøse bygninger med præsteskaber, hvor vi mennesker jo egentlig alene søger egen frelse.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Ser du forbinder tro med det at ”sluge en kamel” - ak ja …
… hvis du tror gud er alt og i alt og samtidig taler om - tror på - guddommelig væren som et mirakel, vil jeg mene en gulerod ikke kan opleve dette, men noget kun mennesket er i stand til grundet sin bevidsthed, og derfor kunne det da være rart, hvis du kunne forklare hvorfra denne guddommelighed kommer fra, når du omtaler dit liv som deltagende i et: totalt ufattelige guddommelige værende ... når du også mener, at alt det der med gud ikke er noget mennesker forstår, fordi gud er meget større en det mennesker almindeligvis tillægger ordet gud.
Ser godt du skriver ufattelig, men hvorfra har du denne ufattelig holdning fra.
Har du din forståelse af livet som guddommeligt, grundet manglende forståelse af livets opståen …
… eller hvad er årsagen til denne holdning, at kun nogle mennesker kan mene/erfare livet som guddommeligt.
Er der tale om at tanken skaber ens verdensbillede?
Og i forhold til forskel på alt – alt er gud og gud er i alt - er det da lidt ærgerligt at kun mennesket – nogle mennesker oplever - kan opleve denne guddommelighed, når alt nu bærer gud i sig. Selv min pc skrev du engang ... men hvad skal de /den også bruge denne viden til.
Så vil gerne høre mere om den gud, du ikke kan forklare, når du også mener ondskab og det mislykkede er gud ... hvordan kan du sige det, når du ikke kender gud?
Svar
Citer
