|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Panteisme
|
Nu bekymrer sommerfugle sig ikke om evigt liv overhovedet
Det er en menneskelig beskæftigelse
Og vi skal død mens vi lever - huske at død før den såkaldte død en dag indfinder sig.
Der er ting vi skal lære at afdød fra, ja endda os selv i en eller anden forstand skal vi lære at afdød fra.
Evigt liv er ikke en transport eller noget der sker når vi dør, nej evigt liv kan kun erfares mens vi lever. Så det er her i vores liv at vi drøfter om evigt liv gør sig gældende (1)*, ikke efter vores dødsfald og udløbsdato her på jorden, nej det er mens vi lever vi gerne skulle erfare evigt liv, da har vi vundet over døden. Så er vi iklædt KRISTUS er der ingen død selv ikke den dag den såkaldte død indfinder sig.
Ihvertfald ifølge Paulus er det sådan vi skal drøfte og være beskæftiget med spørgsmålet om evigt liv. Sørme ikke noget vi skal gisne om men have besked om, erfaring om, mens vi lever. Paulus kunne aldrig finde på at gisne og spekulere om noget ej heller at tro noget i blinde, ukritisk at bøje sig for autoritets TRO's lydighed ej heller forlange dette af andre. Som for Jung også for Paulus - vi har mulighederne for at gøre os erfaringer med Gud og det himmelske og guddommelige og evigt liv mens vi lever. Ja KRISTUS HEMMELIGHEDEN er det nu muligt alle kan få vished om og indsigt i. 1 Kor 2 skriv jer dette kapitel bag ørerne (og husk HansKrist med taknemmelighed for at han har åbnet jeres øjne for Paulus og Jung)
(1)*:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
|
|
|
|
