Du: "Og som allerede nævnt spekulerer jeg over trangen til missionsvirksomhed."
Hvis du synes, at spirituel tro og/eller religion kun er en privatsag, hvorfor skriver du så officielt om Panteismen, fordi den er jeg ligeglad med og du kan jo skrive en hemmelig dagbog et andet sted.
Dette har jeg allerede forklaret i tråden ´åndelig føde´, men denne overskrift siger faktisk svaret på dit spørgsmål. Du har sagt noget om dets dårlige kategori 1: En overmagt tvinger folk til en trosretning, hvilket også dermed gælder tilhængerne, der selv er dens undersåtter, når de undertrykker andre. Kraftfulde ord uden våben og kropsligt farlige handlinger truer i sig selv altså ikke nogen/noget. Religiøse sekters trusler om Dommerdag og Guds straf er ikke sandheden. Den eneste lov for profeten Jesus Kristus var kærlighed, hvilket jo egentligt faktisk bare er menneskelig naturligt. Kærlighed er ingen tvang ligesom en gave.
Jeg fortæller istedet dets gode kategori 2: Helligånden betyder blandt andet om det åndelige guddommelig inspiration, livskraft, evighed, fred, fortrøstning (håb), hjælp, vejledning, trøst, renhed, vækkelse (opvågning) - forvandling/forandring til noget kærligt bedre, helbredelse og oplysning. Dåbens betydning handler derfor sådan om den troendes villighed til at tjene, fordi en selv således har et kald, hvilket er andet end uretfærdighed imod folket.
Nå ja, dermed sker arbejdet uselvisk ligesom Ordet, som frivilligt med ord (glædesbudskab) - Være til gavn, nytte, hjælp eller støtte for medmennesket = Næstekærlighed.
_________________________
Gerth Drost
Svar
Citer
