Hej Tikka, ABC og HansKrist
Tikka:
Nu ved jeg ikke hvilken ny pagt, du tænker på, men med den nye pagt – som Jesus indgik med sine udvalgte disciple, er der vel stadig tale om guds udvalgte folk Israel. (?)
De var jo alle jøder og stadig Guds udvalgte folk Israel.(?)
Jeg tror, at tiden med Jesus udgjorde et spændingsfelt mellem Jesu liv og virke på den ene side og hans død og opstandelse på den anden side. Et spændingsfelt mellem De Fortabte Får af Israels Hus på den ene side og Missionsbefalingen om at gøre Alle Mennesker til Jesu Disciple på den anden side.
I dette spændingsfelt rekonstitueres Israel omkring Jesus selv, og hans jødiske disiple er virkelig ment til at være et verdens lys og et hus højt på et bjerg, men hans død og opstandelse bevirker, at alle skel mellem folkeslag nedbrydes, og De Gode Nyheder er for alle på en måde, så alle kan blive hans disciple.
Pagten gælder alle, som bryder brødet og drikker vinen til hans ihukommelse.
Jesus ville virkelig gerne få Israel til at stråle, som det var ment til. Være et fyrtårn i verden. Men den religiøse elite stod i vejen. Selv strålede han så kraftigt, at hedninge rundt omkring så hans lys, selv om han var sendt til de fortabte får af Israels hus. Matt. 15:24 -
»Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«Men i hans død og opstandelse blev lyset sat fri og farede ud over hele verden. Matt. 28:19 -
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine discipleMed andre ord, så tror jeg ikke, at han fra dag ét gik og ventede på, at han skulle slås ihjel, så Guds plan kunne fortsætte. Jeg tror, at han forsøgte at vække Israels hjerte. Men hans lys strålede så kraftigt, at det onde ville gøre alt for at kvæle det. Og dét satte den overraskende fase af planen i værk - Jesu død og opstandelse ... og Helligåndens tilgængelig for enhver troende.
ABC:
På bjerge har man ligesom overblik over situationen?
Jo, men ikke over hele verden, som jo er rund. Det, jeg forsøger at sige, er ikke, at forfatteren til Matthæus tog fejl ved at skildre Jesu fristelser, som han gjorde, men at det ikke skal tages strengt bogstaveligt. Forfatteren har ganske ret i, at vi bør forkaste enhver drøm om verdslig magt til fordel for tjenergerningen.
HansKrist:
Findes den hellige ånd og kunne den besvangre Maria.
Det er teologi, teologisk tænkning, og sådan har også forfatteren tænkt. Forfatteren ved han skriver teologisk, så det er ikke et forsøg på at sige Maria ikke har været i kontakt med en mand, hun er altså ej heller ifølge forfatteren blevet gravid via den hellige ånd.
Også derfor vi hos Paulus ikke finder skyggen af en sådan tankegang. Der er ikke det mindste spor hos Paulus af en sådan tænkning, tværtimod siger han som jeg gør flere steder at Jesus er et menneske blevet til som alle os andre.
Så hvis vi mennesker ikke forstår teologisk billedssprog og symbolik, kan vi begynde at vrøvle og for resten af vores liv blive forhindret i ægte gudsliv og spiritualitet.
Og:
Et menneske skal kunne skelne mellem en teologisk biografi fyldt med symbolik og andet stof der er forstandig intelligent læsning.
At skrive teologiske biografier er en litterær genre, og behøver ikke, og skal ikke nødvendigvis være i god overensstemmelse med virkeligheden. Det er teologisk symbolsk tænkning og jo mere vi tar tingene for bogstaveligt jo mindre andel i sandhedens ånd, og Guds Ånd, har vi.
Jeg er meget enig.
Og vi finder også dette i Matt. kap. 2:
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«Egypten nævnes meget muligt, fordi at Israel blev hentet ud af Egypten. Deres befrielse ved Moses. Deres Exodus, deres udvandring. Jesus er det nye Israel.
Kh Thomas