| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
282 
gæster og
256 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #29303 - 15/02/2020 09:03  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Gåture langs Vesterhavet med let saltet sind, og kroppe så tunge som sandslotte der tar vinden med sig ind, og så denne underlige friskhed man træt tar med i seng, og vågner varm og drømmeløs til kaffe i alt for tidlig forårsstemning – vi savnede vinteren, dér i mørket langs vandet, og jeg kunne ikke lade være med at lede efter den i Ole Wivels digte, men strandede i universet han og Kil delte med venner som Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen og Bitte …        
 Kandestederne
 
 End ikke mod aften stilner den jyske blæst.
 Den sukker i klitternes halm paa en timg
 melodi,
 og ternen kastes, af himlens brænding fra vest,
 over sandede veje hvor huse kryber i hi.
 
 Nu er himlen blodig rød og mit vindues kors
 blir sort som de kors ke har set paa faldnes
 grave.
 I stuen herinde slaar skumringen udfra hver
 krog
 som mørket fra buskene i min barndoms have.
 
 &
 
 Aften ved Fjorden
 
 Blæst og aftenmørke. De første stjerner
 blinker og se: maanen løfter sit ansigt
 dryppende, rødt af havet mens du
 lægger dig ind til min skulder ig sukker.
 
 Det sorte vand i fjorden vugger med sølvglans.
 Lugt af tjære, tang og fiskerbaade
 rammer os hvor vi ligger sammen
 tavse, paa molens solvarme sten.
 
 Nat og hav omslutter os helt, min elskede.
 Mens mine hænder fanger din nøgne ryg
 synger vort blod, i erindret lykke,
 den samme seng som det natlige rum.
 
 - Ole Wivel.
 
 Fra »Sørens Ørnebog« foræret til fætter Søren:
 
 »Der var engang en ørn,
 som gik ud på en mark;
 så kom der nogle børn
 og gav den et spark!
 Ja, sådan går det tusind,
 fra kongen ned til musen,
 fra vismanden til pogen,
 Læs bare her i bogen.«
 
 - Tanne.
 
 Mvh & god weekend..
 Simon
 P.s.: Det er på sådan en dag, man skal læse Hans Kirk’s Fiskerne!
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29304 - 15/02/2020 16:33  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.:
 En verden til forskel:
 
 Det regner i alle gader
 
 Det regner i alle gader
 og i mit hjerte med;
 jeg drog så langt af lande
 og fandt dog ingen fred.
 
 O lyd af regn, som falder
 i alle gader små,
 det regner i mit hjerte,
 min himmel er så grå.
 
 Det regner i mit hjerte,
 jeg ved ej selv hvorfor,
 o tåbelige hjerte,
 hvi er din sorg så stor?
 
 Det er den største kvide,
 mit hjerte endnu så,
 at regnen falder vide,
 og himlen er så grå.
 
 - Verlaine.
 
 Regnmåleren
 
 Regnmåleren
 med den flade kumme
 står i juninattens bløde regn
 på sin søjle
 og lar sig fylde af vand ,
 mens mørke popler suser
 og bevæger deres grene.
 
 Natten kan høres videnom.
 Regnen gir genlyd i verden.
 Der er tomt. Der er stille.
 Alle skabninger sover.
 
 Poplerne suser.
 
 Inat er haven vågen
 og fuld af vellugt.
 
 Ganske stille
 som en flad kumme
 i juniregnen
 vil jeg løbe fuld
 af vilje
 inat
 
 - Ole Sarvig.
 
 Sneen er sne
 og det sner
 sneen er sne
 og den skriver
 skriften er sne
 og den skriver
 skriften er sne
 og den sner
 skriften er skrift
 og den sner
 sneen er skrift
 og den skriver.
 
 - Hans-Jørgen Nielsen.
 
 På høje tid
 
 Det er på tide
 vandet koger
 jorden brænder
 verden venter
 da Alexander var på Cæsars alder
 var han allerede Den Store
 da Cæsar var i min alder
 var han allerede færdig
 de spildte ikke tiden
 tiden spildte ikke dem
 de brugte tiden som en skjorte
 sov med den på
 spiste med den på
 blev begravet i den
 og her sidder jeg
 holder avis
 holder jul
 holder igen
 lader bedrifter gå min næse forbi
 i håbløs restance med opdagelser
 verden venter ikke
 da Mozart var fem år
 da Columbus lettede anker
 da Homer
 da Rembrandt
 da Pasteur
 da Darwin
 da Dalgas
 da Vinci
 da Gama
 Damokles
 det er på høje tid
 det er over tiden
 min hat
 min frakke
 mine cykelspænder
 det er nu eller aldrig.
 
 - Den anden Andersen.
 
 Under nattens hattepuld
 
 Jeg dykked i dine øjne
 som ænder i mosevand.
 Drak af dine læber
 som kalven er en spand.
 
 Sank i dine bryster
 som i en dynge hvede,
 og mine lunger blæste
 som bælgen i en smedie.
 
 Da alt igen var stille,
 som sammensmeltet guld,
 spandt vi os i søvn
 under nattens hattepuld.
 
 - Ove Abildgaard.
 
 Sommermorgen
 
 Fragment af klagesang over Sonja Hauberg
 
 Tidligt en sommermorgen
 gik hun bort gennem gader
 tomme som muslingeskaller
 belagte med grå perlemor.
 
 Ingen var oppe. Selv døden
 sov i den anden gade.
 Kun mørket så hende gå,
 skjult i trappegangene.
 
 Hen under lindene gik hun,
 hvor bierne trak deres tråde,
 endnu blot et luftigt spind
 mod middagens tunge klædning.
 
 Bort under marmorportalerne
 til grus, der var gråt og stille
 som et sovende menneskeansigt
 i dybe frysende drømme.
 
 I Ørstedparken sov svanerne
 som hove af sne i græsset,
 tommetykt dækkede søvnens
 sølvstøv alle bænke.
 
 Sonja skrev med fingeren
 mørke tegn i duggen
 som hundrede andre morgener,
 men der var intet mærke.
 
 Hun lod sin stemme klinge
 mod en knipling af træer
 i stanniol og irgrønt,
 men intet ekko svarede.
 
 Tøvende løfted hun hånden,
 hun søgte sit levende ansigt,
 men fandt blot kraniets skøre
 kalkskal under håret.
 
 Som gråt støv var himlen,
 ingen engel fulgte dig,
 ikke en herreløs hund
 med mit hjerte mellem tænderne.
 
 - Iljitsch Johansen.
 
 &
 
 Møde
 
 Flyver der Solskin med Blæsten
 og staar du og ler i Græsset,
 du der nøgen som Eva
 da hun smilende mødte hans Øjne?
 
 Aanej …
 Du staar i et mørkt lille Kammer
 hos Bøger der blev udaf Sønnernes
 trodsige, trætte Hjerter.
 Du staar i et dybt, dybt Mørke,
 Trommerne gaar ved Daggry
 og Venner lar Venner rejse
 til tordende Fronter –
 og lyver: Paa Gensyn –
 
 Men Floderne skyller det bort,
 og nu synger de susende om mig –
 Floder af Blod fra mit Hjerte.
 Jeg glemmer mig selv
 og det inderste Mørke i mig –
 og som usynlige Somre
 modtar du mig.
 
 Men dybt under Flodernes Susen,
 nej du kan ikke høre,
 mej du maa ikke lytte,
 dybt under Flodernes Susen
 klager det sagte fordi du
 ikke har aabnet dit Ansigt.
 
 Dæk dig med Blade.
 Giv mig dit nøgne Ansigt.
 
 - Morten Nielsen.
 
 Læser man hvad hun skrev og ser billeder af Sonja Hauberg, der sammen med vennerne stod dér under Morten Nielsens begravelse og hver tænkte sit, forstår man også hendes tanker om døden der altid følger livet, og man aner hvad der ku’ få også disse unge mænd til helt at forsvinde i hendes øjne – hun var jo ikke bare smuk, men dejlig! Venskabet mellem Morten og Sonja var dybtfølt fra ikke mindst hans side, kærlighed gør en lille verden til forskel, og samtlige efterlod os de allersmukkeste minder på skrift. Døden følger livet, javel, og intet er så grusomt som døden der fjerner børn og unge venner fra livet, men ikke så snart har man åbnet Morten Nielsens breve til venner og familie, hans digte, før de lattermildeste øjeblikke skubber alle hvide nelliker tilside og alt blir atter levende iblandt dem – i det mindste har døden svært ved at udradere en så levende litteratur, det er da altid noget! ;)
 
 mvh & golørdag i skuret..
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (15/02/2020 16:43)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29312 - 18/02/2020 14:26  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Udover Martin A. Hansens Vejr, frydes jeg for tiden af Anna Sophie Seidelins De unge år. Det er genlæsning, men er, som når øjnene jubler over på en hylde endelig at finde noget som man slet ikke var klar over sin sult på. Hun hører for mig til de ypperligste danske fortællere, hvorfor det at vandre i hendes egen historie, med alle dens komplicerede mellemregninger, små historier spundet ind i andre, er som at se hånden langsomt farvelægge konturerne fra noget anet, eller noget ikke før set. Man hører næsten hendes stemme, når hun skriver om Sigrid Undset og dennes Kristin Lavransdatter, som en af dem der forstod at leve og give det ord, en af dem som fik betydning for Anna Sophies eget liv.
 En lang vandring i denne enestående billedskærers liv, serveret i to dele og her anbefalet natbordet dit. Forøvrigt en herlig kombination, Martin A. Hansen og Anna Sophie Seidelin, idet begge var store fortællere man glad stopper op ved, rækker ud og hiver med sig i seng.
 
 mvh - mellem solstråler der heldigvis bryder regnen.
 Simon
 P.s.: Denne regn, savnet af rigelig vinter, træer med råd i rodnettet der bare ligger dér med armene ud til siden, et fortvivlende syn, ak og atter ak! Da er det godt med et vejrlig i Matins A's fortællinger!
 
 so.
 
 Redigeret af Simon (18/02/2020 14:31)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |