| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
27 
gæster og
157 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #21373 - 06/09/2016 18:58  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
DIAMANTERNES VISDOM
 Der findes diamanter
 på alle små drabanter,
 de ligner elefanter
 og gale trafikanter.
 
 Dem der ligner elefanter
 vrider deres slanter,
 mens de gale trafikanter
 maser deres tanter
 
 og fjaser rundt med vanter.
 
 »Slut med tant og fjas,
 der må da være kanter!«
 råber mange tanter,
 mens elefanter laver spas
 og glemmer deres slanter.
 
 De glemmer deres mas
 og ved di er amanter.
 De tænker: »Det er dags
 at sove på drabanter.«
 
 Stilhed på vejen
 alle sover søndag,
 pludselig skyder en ting
 sig op i luften
 
 og begynder at flyve mod nord
 i sølv, rødt og mørkerødt.
 
 Lydløst, med fart
 og uden et ord,
 tumlende, drejende sig
 henover forstadens dødstille.
 
 Identifikation ikke mulig.
 
 I en sådan situation takker man Gud, at man ikke er kristen.
 (Min håndskrift ændrer sig nu.)
 
 I disse fremmede gamle dage
 er døden reel
 og giften synes at være i alt.
 I de sære nætter er livet en myte
 og planerne lægges
 for nyfødte dage
 hvor alt vil ændres radikalt.
 
 Eller sådan noget.
 
 Åbn døren til verden, eller:
 verden åbner dig.
 Du kan skrige uforståelige ord
 og det vil have en betydning
 som givet er meningsløs.
 Du kan drømme om andre steder.
 Etiopien er en tropisk utopi for mig,
 en utropi.
 
 Entropien er uden for samfundet.
 Her er jeg udskud og afskum,
 den skummende fløde.
 
 I TV viser man, hvordan europæerne i Australien jager bøf-
 ler med biler og helikoptere, prøver at ramme dem. De ræd-
 selsslagne dyr jages ind i en fold, hvor de i hundredvis står
 presset sammen i angst. De angriber bilerne og hegnet, gør
 utrolig mod-stand. Senere føres de udmattede dyr til fabrik-
 ken, hvor de parteres på samlebånd. Ind i maskineriet – og
 ud igen som steg og bøf til mennesker. Og som dåsemad til
 hunde og katte, mestendels.
 
 Kænguruerne er umulige at udrydde, selv om store flokke af
 og til massakreres med biler og geværer, når farmerne føler
 »deres« 100.000’er tønder land truet af kænguerillastyr-
 kerne.
 For dem er en pung kun noget værd, hvis den kan bruges
 til opbevaring af penge.
 
 Penge er verdens største illusion, en farce i papir og mani-
 pulation, Penge er intet værd, det reneste lort.
 
 Jeg efterlyser ting, jeg aldrig har ejet og udlover enorme
 summer for fundet!
 
 - Michael Strunge, Nigger 2.
 
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #21379 - 08/09/2016 00:29  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Broby-Johansens Blod befinder sig nu på hylden med Strunge, Jac, Borum, Vizki og mange andre øjne der iltedes i psykens bassiner; men dengang de 700 exemplarer beslaglagdes og moralens røde øjne dømte ”utugtens” ophavsmand, da indså adskillige straks at man dermed blot mytologiserede Broby-Johansen, som det skete med Bangs Håbløse Slægter. Pontoppidan skrev: 
 »Hr. Rud. Brobys Digtsamling »Blod« er et artistisk Forsøg, paavirket af visse litterære Strømninger i Nutidens unge Tyskland. Men øjensynlig har Forfatteren i de fleste af Digtene ogsaa tilsigtet en Virkning af moraliserende Art. I de afskrækkende Skildringer af kønslige Udskejelser har et ungt, idealistisk Digtersind udøst sin Rædsel og sin Harme over den udbredte moralske Perversitet, som er en af Verdenskrigens onde Frugter. Man kan kalde disse Skildringer raa eller modbydelige eller monomane. Men utugtige eller blot letfærdige kan de aldrig i Verdens kaldes, idet de lige saa lidt som Billederne i et anatomisk Atlas appellerer til Kunstfølelsen. Sammenlignet med den Frihed, hvormed lyriske Digtere i deres Vers plejer at besynge og befamle Kvindens Yndigheder, er der snarest noget munkeagtigt i denne unge Poets Holdning overfor Vellysten. At stemple hans alvorlige lille Bog som et pornografisk Spekulationsforetagende vilde være en beklagelig Misforstaaelse og en blodig Uret.« (1923).
 
 Man har nydt at læse forargelsen i aviserne, har enedes og stridt over kaffebordets boller eller øllerne på den lokale, og sikkert nogenlunde som i de pragtfulde stemningsbilleder i serien Matador, når temaet abort pludselig satte alles sind i bevægelse midt i den trygge atmosfære af livsanskuelsers ordnede forhold – som man helst så poesien afspejle. Ser man derfra lidt længere tilbage, fik en del jo også bollen galt i halsen ved kaffebordet over skriftet ”Om Andersen som romandigter”, af en dengang endnu levende kritiker.
 Vi ska nok være glade for ikke frit at ku rejse i tid og rum, på den anden side ville mange af nutidens selvalvorlige trosbekendere vel ha haft godt af sådan et lille rekreationsophold, opleve den blodige virkelighed 500 år tilbage; men man har jo sige tvivl om dét så ville reformere deres rosenrøde fantasier…;)
 
 Der var en solsort den anden dag
 den sang dit ansigt og din smukke krop
 så det sugede mæthed ind i mine øjne
 så at voksede ned i din skønheds mark
 og med mit ene øje vovede jeg det andet
 hvis orm sugedes op af jorden
 og så blindedes jeg af din umættelige skønhed
 
 - Allan Karlsen, Intet er som døden, 1982.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (08/09/2016 00:29)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
Array
| 
| 
| #21380 - 08/09/2016 01:33  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
At rejse i Afrikas hjerte som blodet der rytmisk vendertilbage for at pumpes ud igen?
 
 Det ville være det rene selvmord!!
 Måske, men bliver jeg her i vanhvid og angst
 sparkes jeg inden længe livløs ind i døden.
 
 Jeg går helst ikke ud på gaden,
 i byen går jeg kun i en tåge af rus.
 Skal beherske mig for ikke at smadre en bil eller en videobiks.
 
 Rummet mindre, det hvide rum,
 hvor skrigende kryber sammen i hjørner
 og klynger af sved og gnidende tænder.
 
 Rummet ligger som glas over huden
 og enhver ting der minder om oprindelighed
 kærtegnes voldsomt af alle sanser.
 
 Selv himlen ligner en luder. For 100 år siden sås cirka 3
 gange så mange stjerner på himlen. Forurening. Jeg glor
 som en idiot for måske 10.000’nde gang i mit liv ud af
 vinduet og skimter 5 blege stjerner. Så langt fra hinanden
 som jeg fra hver af dem.
 
 I FORNUFTENS HVIDE HOSPITAL, KZ-lejr for under-
 bevidstheden, betragter de hvide kitler den bedøvede sorte
 snak.
 Der er lukkede døre, kun indveje
 og sprøjten eller sprogets hvide snit
 – eller en sprøjte med usynligt blæk.
 Så satans ild for sidste gang
 og ind i den lille, hvide kasse i den store hvide sten.
 Endelig!
 Det sorte hul – og sort er atter sort og alt er sort.
 Det store ædegilde, festen over måneder kan begynde.
 Velkommen, fine grundige mider. undergrundens guld-
 smede.
 Fyld mine årer, åh ja, tag endelig hjernen,
 smovs i mine gyldne erindringer og søde krystaller
 af god, gammel kærlighed.
 Varm jer i synernes blålige skær.
 Også øjnene er blå. kom biller og bær dem væk,
 tril dem som store sole af gelé
 og byg en sikker hule i hjertet.
 Og kønnet … så træt af at elske, ømt og slattent
 som et træ uden vand. Tag det, rotter, og bliv til tusinder,
 takket være mit usunde kød.
 Endelig træder skelettet frem,
 hvidt og ukendt for verden over jorden.
 Om hundrede år er det sort
 som den omsluttende jord, endelig sig selv, endelig virkelig
 neger.
 
 Jeg er slaven i guldminen.
 Jeg bærer guld så tungt som min fars kiste.
 Jeg graver og graver,
 jeg graver mig ind i jorden
 og møder pludselig det underjordiske folk.
 Jeg er i landet under jorden
 hvor alle taler sort
 og ord kun dannes af stinkende nødvendighed.
 Alt hvad jeg siger fra her
 er kun en skygge af hvad jeg ser.
 
 (Ok, jeg bryder i indskrivende stund, 1983, min neger-regel:
 ikke at bryde manuskriptets improvisatoriske strøm med til-
 føjelser etc. Jeg nigger mig skamfuldt for een gang skyld.
 Med normalsprog er her mine underjordiske fremtids-
 visioner fra Helvede:
 
 Jeg vil nøjes med at omtale kendte mennesker eller typer,
 der har optrådt i alles liv.
 
 »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og
 tilbede mig.«
 - Satan (Mattæus-evangeliet, 4:9)
 
 - Michael Strunge.
 
 mvh
 Simon
 
 P.s.: Jens Kistrup ku ikke fordrage Michael Strunge, Land og Folks Peter Gregersen tænkte så det knagede på om det hele mon handlede om begrebet ”nigger”, eller bare negere i almindelighed… – det vides ikke om Jens fik sat tingene på plads. Laura (Matador) derimod, ville bare ha rystet på hovedet og sendt Røde et hvast blik: den slags læser ordentlige folk overhovedet ikke! Gad vide hvad hans mor ville ha sagt…
 
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
 
 |   |