annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4257965
Et andet syn 1157196
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 913172
Jesu ord 808147
Spirituel omsorg 766890
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen, Hanskrist 6 gæster og 22 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 3 < 1 2 3
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26706 - 14/01/2019 23:04 Re: Krishnamurti [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1291

Det med billeder er meget enkelt for mig. Enten kan jeg li' billedet eller ej.

Hvis jeg får forklaret noget omkring billedet, som jeg ikke selv ser eller kender til, kan jeg se billedet på ny, men sjældent ændre det på mit første indtryk, det giver blot billedet mer historie.

At sætte sig ind i et andet menneskes univers, mener jeg kun delvis kan lade sig gøre, da oplevelsen altid vil være ens egen uanset evt. info om billedet eller kunstnerens tanker …

… og at være i nuet så "tid og sted forsvinder" - blive opslugt - så egne tanker ikke er fremherskende, mener jeg er muligt, men man kan ikke udslette sig selv – ingen mening ha' … Hvis man ingen mening har kan man heller ikke ha' en indre dialog.

Sproget er det redskab der knytter os sammen i fællesskabet - fællesskabet som dog for nogle kan være mere end svært.

Hvad skulle vi tale om, hvis vi skulle tale fra det sted bag identiteten. Jeg tror ikke, vi ville ha' noget sprog.

Ang. Krisnahmurti's tanker om at befri sig selv - at ens sande jeg er bag opdragelsens selvbillede, så tænker jeg, om ikke han er lidt på vildspor, for kan man opdrage børn til fællesskabet uden det resulterer i en identitetsfølelse, og kan man opdrage børn ved at finde ind bag sit eget selvbillede, dér er der jo ikke noget at forholde sig til – ingen rammer og normer ect. og derfor handler befrielse for mig om, at man kan leve i overensstemmelse med sine værdier – at man tager stilling og at værdierne kan ændres hvis der er behov. Det giver man selvfølgeligt videre til børnene, så de har noget at gå ud i verden med og måske der finder egne værdier, og der kan man jo godt skulle "grave dybt", hvis der er noget man gerne vil fri af.

¨¨¨¨
Top Svar Citer
#26709 - 15/01/2019 12:24 Re: Krishnamurti [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5040
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.

Jo - dét med billeder er vi mennesker nok meget forskellige overfor, og for mig kan et grimt billede, som jeg ikke ka' li', godt have et budskab, som gør, at jeg accepterer billedet.

Til dine ord om Krishnamurti:
Jeg brugte ovenfor udtrykket "at blive ét med naturen" i stedet for "at være indespærret i sit ego" uden rigtig at vide, om dét er Krishnamurti's idé, men jeg fandt dog noget, der går i den retning her:
Citat:
Forholdet mellem dig og træerne var fuldstændigt og umiddelbart. I var venner og således var du venner med alle træer, buske og blomster på hele jorden. Du var ikke der for at ødelægge, og der var fred mellem dem og dig.
For mig siger det noget i retning af, at man godt for en stund kan komme i en situation, hvor man "glemmer sig selv" - sit ego og alt dét, det vil - mig - mig - mig - og i stedet "bliver venner med naturen".

Og naturen er jo egentlig alt værende blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26715 - 15/01/2019 17:43 Re: Krishnamurti [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1291
Arne:
Citat:
Jo - dét med billeder er vi mennesker nok meget forskellige overfor, og for mig kan et grimt billede, som jeg ikke ka' li', godt have et budskab, som gør, at jeg accepterer billedet.

SVAR: Ja, maleriet – illusionen af illusionen eller måske af det der kaldes virkeligheden giver også beskueren mulighed for at fantasere og skabe en historie, og det er jo klart at billeder man ikke kan li' er man nød til at acceptere, hvis man vil befries, da det er den negative tilgang til det oplevede, der skaber splid i sindet. Også det Krishnamurti citeres for – hvis jeg har forstået det ret - ønsker man at ændre/befri sig selv, må man først acceptere sig selv - ens selvbillede.
Det er vejen til frihed ikke at fastholde det negative, ja heller ikke det positive. Man skal være neutral. Det kan man jo selvfølgeligt ikke hvis man er fortidens fange, og derfor kræver befrielse en proces for at komme bag den påførte identitet gennem opvæksten.

Det skrevne billede om Krisnhamurti giver mig billedet, af et overklassebarn grundet sin kaste - faderen var bramin - men også et menneskebarn der har været udsat for massiv påvirkning, om hvem han skulle være som den kommende messias og verdenslærer, som han en tid selv troede på.

Hans lære ser jeg udspringer af hans afstandtagen og løsrivelse fra sin opvækst med tæsk og hjernevask samt udnyttelse af hans person.
Der er åbenbart sket noget som har sat egen tænkning i gang – dette har jeg ikke fanget hvad var.

... men *jeg undre mig jo lidt over, at faderen både kunne være bramin og teosof, hvordan kan dette være foreneligt, at være en hindu præst – den øverste kaste og samtidig være teosof – i øvrigt et miljø Krisnhamurti er opvokset i, og med korporligt afstraffelse i hjem og skole, ikke underligt han søgte naturen.

***

Måske jeg selv har fundet svaret på: *Jeg undre mig jo lidt over at faderen både kunne være bramin og teosof,

Google oversat
- https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://en.wikipedia.org/wiki/Annie_Besant&prev=search - kan ikke få link til at virke

Maitreya og messianisme
Blavatsky lærte at Lord Maitreya - en figur hun lånte fra buddhistisk mytologi - ville komme til Jorden som en messiansk figur. [67] Hendes ideer om dette blev udvidet af Besant og Leadbeater. [67] De hævdede, at Maitreya tidligere havde inkarneret på jorden som Krishna , en figur fra hinduistisk mytologi. [67] De hævdede også, at han var kommet ind i Jesus af Nazareth på tidspunktet for sidstnævntes dåb , og at Maitreya hidtil ville blive kendt som "Kristus". Besant og Leadbeater hævdede at Maitreya igen ville komme til Jorden ved at manifestere gennem en indisk dreng ved navn Jiddu Krishnamurti , som Leadbeater havde oplevet at spille på en strand ved Adyar i 1909. [67] Indførelsen af ​​Krishmanurti-troen på teosofien har været identificeret som et millenært element. [68]

¨¨¨¨

Top Svar Citer
#26719 - 16/01/2019 12:13 Re: Krishnamurti [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5040
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.
Du skriver:
Citat:
Det er vejen til frihed ikke at fastholde det negative, ja heller ikke det positive. Man skal være neutral. Det kan man jo selvfølgeligt ikke hvis man er fortidens fange, og derfor kræver befrielse en proces for at komme bag den påførte identitet gennem opvæksten.
og jeg skrev:
Citat:
For mig siger det noget i retning af, at man godt for en stund kan komme i en situation, hvor man "glemmer sig selv" - sit ego og alt dét, det vil - mig - mig - mig - og i stedet "bliver venner med naturen".
Mens Krishnamurti sagde:
Citat:
Forholdet mellem dig og træerne var fuldstændigt og umiddelbart. I var venner og således var du venner med alle træer, buske og blomster på hele jorden. Du var ikke der for at ødelægge, og der var fred mellem dem og dig.
"Fuldstændigt og umiddelbart" - jeg får en fornemmelse af, at ingen af os rigtigt har fattet, hvad han siger - men vi har jo lov at forsøge blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#26772 - 30/01/2019 15:15 Re: Krishnamurti [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5040
Sted: Sydsjælland
Det ser ud til at Krishnamurti kasserer alle religioner - og tillige fastlagt meditation - og i stedet søger mod "at glemme sig selv":
Citat:
For at sige det meget simpelt; er det muligt for mig at glemme mig selv? Sig ikke ja eller nej. Vi ved ikke hvad det betyder. De hellige skrifter siger sådan og sådan, men alt det er blot ord, og ord er ikke virkelighed.
Citat:
Kan sindet, uden noget som helst motiv, befri sig selv for observatøren, vogteren, opleveren? For det er klart at hvis der er et motiv, så er selve motivet kernen i dette mig, i denne oplever. Så kan du glemme dig selv, uden at der er tale om tvang, et ønske om belønning eller en frygt for straf, bare glemme dig selv? Jeg ved ikke om du har prøvet det? Er den tanke nogensinde faldet dig ind, er du nogensinde stødt på den? Og når sådan en tanke dukker op siger du straks, ”hvis jeg glemmer mig selv, hvordan skal jeg så leve i denne verden hvor alle kæmper og skubber mig til side for at komme frem?” For at få et korrekt svar på det spørgsmål må du først vide hvordan det er at leve uden dette mig, uden opleveren, uden al denne selvcentrerede aktivitet, som skaber sorg, som er selve kernen al vor forvirring og elendighed.
Citat:
Vores frygt er ikke for det ukendte, men for at give slip på det kendte. Det er først når sindet lader det kendte dø hen, at der er komplet frihed fra det kendte, og det er først da at den nye impuls kan blive til.
For mig lyder det egentlig ret overbevisende - og samtidig virkelig vanskeligt blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 3 < 1 2 3


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
19/10/2019 16:48
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
19/10/2019 12:21
Frihed ... ?
af Tikka
18/10/2019 22:32
Mellemrummet
af Simon
18/10/2019 09:30
ATEISTER OG BIBELEN
af Hanskrist
16/10/2019 16:06
Nyheder fra DR
Dramaet fortsætter: Britisk parlament s..
19/10/2019 15:50
Robot lærer sig selv at løse professor..
19/10/2019 15:06
Bagedyst-darlingen Iben har vendt op og ..
19/10/2019 15:03
Kim Bildsøe Lassen: Stadig stor usikker..
19/10/2019 14:55
Manden bag ændringsforslag: Jeg støtte..
19/10/2019 14:43
Nyheder fra Religion.dk
Skal staten bestemme hvor og hvordan vi ..
17/10/2019 07:32
Den jødiske løvhyttefest i billeder
17/10/2019 06:00
Mormonsk mini-Hollywood blomstrer i Utah
17/10/2019 05:48
Fravalg er en ny social markør og vor t..
17/10/2019 05:41
Sukkot er fyldt med traditioner og symbo..
16/10/2019 05:35