annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19546651
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2611869
Åndelig Føde 2390593
Et andet syn 2155696
Så er der linet op... 1827418
Galleri
Limfjorden, Strandparken Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 680 gæster og 191 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 115 af 603 < 1 2 ... 113 114 115 116 117 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19783 - 28/10/2015 03:58 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej i natten, RM..

Her er der natkaffe og røg på bordet, det er Sylvia-time and you could call it a honey trap! – røgen holder dog hverken bier eller begejstringen væk over “The Restored Edition Ariel, A facsimile of Plat’s manuscript, reinstating her original selection and arrangement” med forord af datteren Frieda Hughes, ja man får næsten lidt…bzzzzz! Om ikke længe klumper jeg selv som en lille bi, lige så snart digtet herunder står i Mellemrummet…
Mange af hendes digte er skrevet uden barnegråd, på tidspunkter hvor eneste lyde var skrivemaskinens klapren og pennens kradsen nedover papiret, eller som hun selv skriver, i tiden før mælkemandens glasmusik starter med flaskers anbringelse.
Hun var en vældig dygtig arrangør af de fineste stemningsbilleder, interessant er det også at stikke næsen i processen, rettelserne m.v. Igrunden findes der vel heller ingen bedre indføring i sprogets hemmeligheder end gennem poesi, trods ørers træthed over det engelske sprog udsat for dårlig amerikansk slang. Men den slags var flittig-bien Sylvia nærmest klinisk renset for, gennem nætters arbejde der jo endte i dette umådeligt smukke håndværk, hvor så mange sublime sanse- og naturindtryk simpelthen står i kø for vore øjne, og ikke mindst dette, gonat-gonat…eller morgen! ;)

The Arrival of the Bee Box

I ordered this, this clean wood box
Square as a chair and almost too heavy to lift
I would say it was the coffin of a midget
Or a square baby
Were there not such a din in it.

The box is locked, it is dangerous.
I have to live with it overnight
And I can’t keep away from it.
There are no windows, so I can’t see what is in there.
There is only a little grid, no exit.

I put my eye to the grid.
It is dark, dark,
With the swarmy feeling of African hands
Minute and shrunk for export,
Black on black, angrily clambering.

How can I let them out?
It is the noise that appals me most of all,
The unintelligible syllables.
It is like a Roman mob,
Small, taken one by one, but my god, together!

I lay my ear to furious Latin.
I am not a Caesar.
I have simply ordered a box of maniacs.
They can be sent back.
They can die, I need feed them nothing, I am the owner.

I wonder how hungry they are.
I wonder if they would forget me
If I just undid the locks and stood back and turned into a tree.
There is the laburnum, its blond colonnades,
And the petticoats of the cherry.

They might ignore me immediately
In the moon suit and funeral veil.
I am no source of honey
So why should they turn on me?
Tomorrow I will be a sweet God, I will set them free.

The box is only temporary.

- Sylvia Plath.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#19785 - 28/10/2015 23:19 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..


Det sker jo,
når borumitterne påkaldes
og samles til fest i kroppen,
som små faderløse lymfocytter…

og øjnene jubler
som under et symposium,
over blodbøgens rødder…
at vi bare må ha mer!

Så her lidt flere Borumitter, ”Valgte Digte” ved F. P. Jac og Hans-Jørgen Nielsen 1987 - det er m.a.o. deres lystne øjnes komposition, det her, uden skelen til oprindelige samlingers kronologi, de byggede en smuk buket – men han var jo også lidt af en køn plante, den godeste Hr. Borum…;)

ET VISSENT LØV

Jeg har det så fremmed.
Jeg er grebet af verden og kastet
et sted hen jeg ved ikke hvor.

Det er billigt og banalt
at være et vissent løv men
jeg er det.

Men der er fordele
ved denne henkastede situation:
f.eks. er man ikke bange.

Og den nervøse hjertebanken
hører ikke til i verden,
er bare noget i ens krop.

Stormen rev et blad løs blandt tusinde
fra et tilfældigt træ,
regnen gjorde det gulere, mere lysende.

Mod den sortgrå næsten spejlglatte
asfalt hviler helt i ro
et vissent løv.

Jeg har det så underligt,
som om jeg ikke var mig.
Jeg er ude af verden og helt i ro.

*

SOMMER, ÉT SEKUND

Den gamle mand
der går og stjæler stemmer
fra alle træer og buske
i den endeløse have
har lukket sine vandblå øjne
ét sekund
og gennemlevet støvets år
fra fødslen –

Således ved vi
at tid ophæver tid:
en brønd der fyldes
fra en gavmild jord.

Og kvinden
der sætter fugle op
har forladt sin glasveranda
og kommer nu
ad stien langs syrenerne
med sækken fuld af sang.

*

ENDNU ET MØRKE

Endnu et mørke falder på
endnu et lys har opbrugt sig selv

Her står jeg på tærsklen til huset
med udstrakte hænder,
samler mørke
som regnvejr

Her har jeg i al fald
– tror jeg –
mørke nok
til nogen år

Og går ind og lukker døren.
Opfyldt.

*

DET LYSENDE

Mens man går på gaden
og der er fyldt med mennesker
blir gaden pludselig fyldt
på en anderledes måde.

Det er et lys der kommer indefra
og om det kommer inde fra mig
eller inde fra en af de andre
er ligegyldigt.

Pludselig har dagen fået en tyngde
som om det er den sidste dag i verden.

Om næsten dansende går man videre
fra den flise
hvorpå der usynligt stod skrevet:
her begynder det.

Alle øjne så det
jeg ved
alle øjne kan se det.

- Poul Borum.

Man kan godt se ham for sig, gå dér med skuldertasken svingende på hoften, på vej hjem til den skarpe diskant og sollyset der stirrer ned på arbejdsbordet – forøvrigt har det været det allerstråleste efterårssolskinsvejr i dag, flere af dem … ditto! ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (28/10/2015 23:23)
Top Svar Citer
#19786 - 29/10/2015 14:57 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Alle de gode skriverier, du la'r mig læse, nydes i fulde drag, mens oktobersolen danser i farver, og fuldmånen lyser for os om natten. Bedre kan oktober næsten ikke blive. Dén måned er og bli'r nærende kost til årets korte dage.

Så i oktober må der indåndes og indsnuses hist og pist, så ethvert duft- og synsindtryk (og -udtryk) fanges i de vibrerende næsebor. Der skal leves og oplives med åbne sanser, så hylderne i det indre viktualierum langsomt fyldes op til vinterens gode måltider og nydninger.

Ja, der er så sandelig noget i luften ... og her er det snart jul og dans med en luftning af noget Borumsk :)))

Verden er

verden er en sten
der er faldet fra mit hjerte
jeg går så vingelet
henover dig, forladthed

og kaster sol efter sol
op over den sugende himmel
og taler med læberne lydløst
soleksplosioner

blad efter blad
ind i timelighed
ribbet for alt
og dansen går



Hilsner på vinger
RoseMarie
Top Svar Citer
#19791 - 30/10/2015 16:00 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Ja han er jo ret fantastisk, se den her:

JEG ER MIG INGEN

jeg er mig ingen afstandtagen bevidst
jeg har altid været meget nærtagende
jeg har pindehugget de tørre små sekunder
jeg har tidsbestemt al tiden altid

Så de skal ikke komme her og påstå
med deres sorte grimme grin
at det er en retfærdig straf
når tiden nu snart dødt og varigt
tages fra mig

- Poul Borum.

Der er jo så mange, men dem vender vi tilbage til..;)

mvh & nydelig weekendefterårssol
Simon

P.S.: Ja, kulden konserverer den søde fugtige duft fra løvet, man går som bedøvet rundt og smiler ad magtesløse stolte Athener, det er en fantastisk næse man pludselig har – og jeg som troede den var gået op i røg…
Lyset klirrer i den kolde luft, jeg elsker virkelig denne tid, måske fordi den er så fastholdende, alt for tit er man jo lidt for langsom..;)



Redigeret af Simon (30/10/2015 16:29)
Top Svar Citer
#19795 - 02/11/2015 05:08 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Morn’ RM…

Her endnu et par borumitter, papirløse danser de ind i øjnene:

OG INTET FORSVINDER

her
vil jeg anbringe mine levende
og her
sætter jeg mine døde op

på dette gulv
alle mine tinsoldater
parate til kamp
men stivnede
i lyset af denne lampe
min nådens sol
og så hastigt de kan forsvinde
blot ved et tryk på en knap
eksploderer verden i mørke
for alle mine mennesker

men her
på denne strandbred
placerer jeg atter
alt hvad jeg ved
i menneskeskikkelser
under den individuelle sol
og intet forsvinder
og intet forsvinder

jeg dør med mine levende
jeg lever med mine døde
jeg græder
og råber:
jeg har jo ikke forladt jer
hører I!

her
stiger sandet op over mig
og her
drukner jeg

*

TIDLIG MORGEN I BYEN

Jeg så byen sølvklædt
jeg så husene gnide øjnene
og nikke til hinanden
jeg så en solsort
som ledte efter et træ
med højt næb, gult

jeg så søen i parken
som et lukket rum
hvem åbner græssets lille dør?
jeg så en latterlig usikker sol
helt hvid af begyndelse

jeg så himlen åbne sig
ned i søen
jeg så husene åbne munden
og råbe uhørligt
på deres mennesker

jeg så på uret i tårnet
som var standset på halv fem
verden véd
som menneskene aldrig får at vide

*

MIN ØJENHUDS…

min øjenhuds sprængte køn,
hele huden besat af øjne,
håndflade dækker og ser ned,
ser dybt i papirets frostmørke,
ser mit liv svinde hen i syner,
ser strengen
til verdensnavlen
dirre efter en sidste
uudholdelig akkord

- Poul Borum.

mvh
Simon

P.S.: Uddrag af Sylvia Plaths dagbøger 1950 – 1959 findes på dansk, samlingen hedder ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig” og viser et reflekteret menneskes mange overvejelser, aktuelle for også andre, i en tilrettelagt verden af forventninger, mulige skuffelser og frygten for slet ikke at slå til.
Man kunne godt tro, at bekymringer man gjorde sig om sin fremtid i 50’erne, set med nutidens øjne, må være et overstået kapitel og særlig hvis de uens tiders velstand sammenlignes. Hvor mange børn og unge der i dag kæmper med psykiske problemer – lige midt i et politisk gedemarked, hvor selv deres fritid, og dvs. den reale tid til at falde til ro i eftertanke, er kalkuleret med – viser næppe noget statistik materiale særlig meget om.
Det er lige så svært at vælge levefod nu som altid før, og holder forældre eller undervisere op med prikke én på skulderen med spørgsmål dertil, så stiller man dem selv. Men ligefrem og bevidst at vælge sig en usikker økonomisk fremtid, det indgår lige så lidt i nutidens systemtænkning som det indgik i 50’ernes og længe før.

Sylvia Plath havde nu fået sin eksamen, og den var udmærket, men undervisning skabte ingen fryd. Her lidt fra dagbogens senere sider:

”Digtning : Min tvangstankegang er som følger: jeg vil gerne skrive noveller og digte og en roman og være Ted’s kone og mor til vores børn. Jeg vil gerne have at Ted skal skrive som han har lyst til og bo hvor han har lyst til og være min mand og far til vores børn.
Vi kan ikke i øjeblikket og vil måske aldrig kunne leve af at skrive, hvilket er den eneste profession vi kunne tænke os. Hvordan skal vi tjene penge uden at ofte vores energi og tid på det og skade vores arbejde? Og det allerværste: Hvad nu hvis vores arbejde ikke er godt nok? Vi får afslag. Er det ikke omverdenens måde at fortælle os at vi lige så godt kan opgive at blive forfattere? Hvordan kan vi være sikre på at vi, selv om vi arbejder hårdt nu og prøver at udvikle os, vil blive mere end middelmådige? Er dette ikke omverdens hævn over os fordi vi har stukket næsen for langt frem? Vi vil aldrig få det at vide før vi har arbejdet, skrevet. Vi har ingen garanti for at vi får Den Store Forfattereksamen. Havde mødrene og forretningsfolkene alligevel ikke ret? Burde vi ikke have undgået disse foruroligende spørgsmål og taget fast arbejde og sikret børnene en god fremtid?

Ikke medmindre vi vil være bitre resten af livet. Ikke medmindre vi vil tænke længselsfuldt: Sikke en forfatter jeg kunne være blevet, hvis bare. Hvis bare jeg havde haft mod til at prøve at arbejde og påtage mig den usikkerhed som al denne prøven sig frem fører med sig.

At skrive er en religiøs handling: det er en orden, en omformulering, en omlægning og en omelskning af mennesker og verden sådan som de er og sådan som de kunne være.
Et arbejde der ikke dør bort som en dags maskinskrivning efter en dags undervisning. Det skrevne varer ved: det vandrer omkring i verden på egen hånd. Folk læser det: reagerer på det som en person, en filosofi, en religion, en blomst: de kan lide, eller også kan de ikke. Det hjælper dem, eller også gør det ikke. Det synes at intensivere livet: man giver mere, undersøger, spørger, ser, lærer og udformer dette: man får mere: uhyrer, svar, svar, farve og form, viden. Man gør det først og fremmest for dets egen skyld. Hvis det giver penge er det da helt fint. Man gør det ikke først og fremmest for penge. Det er ikke for pengenes skyld man sætter sig ved skrivemaskinen. Ikke fordi man ikke gerne vil have dem. Det er da vidunderligt når man også kan leve af sin profession. Når man skriver, er det måske, måske ikke. Hvordan kan man leve med sådan en usikkerhed? Med det der er værst, den lejlighedsvise mangel på eller tab af tro på selve det skrevne? Hvordan kan man leve med disse ting?
Det allerværste, værre end alt andet, ville være at leve uden at skrive. Så hvordan kan man leve med de mindre djævle, og bibeholde dem som mindre?”

Sylvia Plath brugte meget tid på sit terapeutiske arbejde – hun havde en terapeut som hun respekterede og rigtig godt kunne lide – hvorfor årsager til depressionerne og et ambivalent forhold til moderen selvfølgelig også fylder i dagbøgerne.
Enhver generation ejer vel tidspunkter, hvor den tænker sig friere end den foregående, vel ikke mindst fordi man gør op med konventioner fra de foregående, og piger har jo altid været forholdsvist mere beskyttet end familiens drengebørn, men vé den der tror pigerne af den grund var mere puritanske eller mindre trodsige end de selv! Desuden forsøgte uddannelsesinstitutioner og politikere også dengang at påtvinge de nyuddannede en rigtig dårlig samvittighed over bare at rejse deres vej med den ”gratis” uddannelse under armen. Hun skriver et sted noget rigtig smukt:

”Jeg gjorde hvad jeg følte var det eneste rigtige og giftede mig med den mand som jeg følte var en eneste mand jeg kunne elske, og ville være sammen med, følge i ét og alt og lave mad til og føde børn for og skrive sammen med. [Udeladelse.]. Og alt tydede på at jeg var lykkelig sammen med ham, tænkte mor.
[Udeladelse.] Hvordan kan jeg være lykkelig når jeg har gjort noget så farligt som at følge mit eget hjerte og min forstand uden hensyn til hendes erfarne råd og Mary Ellen Chase’s misbilligelse og den pragmatiske amerikanske verdens kolde øjne: jamen hvad lever han af? Livet, kære venner. Det er hvad han lever af.

Det er der ikke ret mange der gør mere. Det er for risikabelt. Først og fremmest er det et forbandet stort ansvar at være sig selv. Det er meget lettere at være en eller anden anden eller slet ikke nogen. Eller give sin sjæl til Gud ligesom St. Therese og sige: er der noget jeg frygter er det at følge min egen vilje. Gør du det for mig, Gud.
Dette rejser nogle problemer og spørgsmål.”.

Dagbogen er en vidunderlig indføring i en dygtig poets overvejelser med sit liv, hvis menneskelighed er nøjagtig lige så sårbar som rigtig mange andre menneskers er det i dag, hvor det kan være præcis lige så svært at finde modet til at virkeliggøre hvad man brænder for. Og det kan være godt at vide, at også andre mennesker har lidt de samme kvaler, 60-70 år spiller ikke den store rolle i historien. Gråzonen af umenneskelig politisk ligegyldighed er stort set den samme, for kort tid siden var danske politikere lige ved at lukke ned for tilskuddet til Livslinjens natpersonel, det tar sin tid at skabe solide sociale forandringer, selv samfund der praler med velfærden. ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig” er m.a.o. et forslag til god læsning…;)


Redigeret af Simon (02/11/2015 05:23)
Top Svar Citer
annonce
Side 115 af 603 < 1 2 ... 113 114 115 116 117 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
31/10/2024 20:35
Vigtige præciseringer
af somo
30/10/2024 21:03
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
28/10/2024 12:40
Bibelen Leth fortalt
af Anonym
26/10/2024 06:34
Gud
af Hanskrist
23/10/2024 11:28
Nyheder fra DR
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 23:28
Her er kvartfinalerne i pokalturneringen
31/10/2024 22:50
Gummiarmen lurede, men Rune spiller sig ..
31/10/2024 22:03
Bro i Norge ødelagt af uvejr
31/10/2024 20:32
På mandag bliver gennemkørende biltraf..
31/10/2024 20:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Trump indgiver søgsmål mod tv-station ..
31/10/2024 21:47
Amazon slår forventningerne med øget s..
31/10/2024 20:37
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 20:27
Familiesatire fra TV 2 hædres ved prisu..
31/10/2024 20:00
Apple slår Wall Streets forventninger
31/10/2024 19:55