1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22374 - 20/12/2016 06:24
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Det er på tide med lidt morgenmusik fra en livsklog Bjørnvig, Samsøs eg, der her rytmisk dirigerer vandet som en legesyg delfin under et ophold i det skotske – månen og Birgit har begge leet befriende over al den kærlighed han øsede ud i naturen, der gav dem så mange gode år sammen ... Tidevandet ved Rosemarkie
Tårnurets slag, de elleve, de tolv, det ene, de to overdøver havlyden så længe de varer. Det samme gør mågeskrig efter de tre til de blir borte ud over havet. Men bølgeslaget, tilbagebruset drukner ekkoet, glemslen til sidst den mægtige rytme.
*
Siv vand og måne Digt til et billede (Tai Wén-Chin, Kina omkring 1446: Sovende fisker I en båd)
Vinden i sivende kalder drømmende frem, de spirer i søbunden, vokser op gennem vand, svajer i luften, åbnes mod stjerner og skyer, dugdråber glider ned langs stænglerne, søvndisen af månen der stiger.
Fiskeren ligger i sin båd og sover med ansigtet støttet på armene, halvt ude af det flettede sivtelt. Foran ham, over båden: siv, og alle sivene rækker sig forbi den sovende med slørfine blomsterkvaster op imod månen.
Er jorden sådan? Ser jeg den drømmende i en drøm? Ikke Himalaya eller Antarktis, ikke Grand Canyon eller New York, ikke en mågeomskreget affaldsplads, eller en rygende vulkan. Nej, jorden selv i blideste søvn, drømmende som den sovende i båden. Siv vand og måne.
- Thorkild Bjørnvig.
Nisseligst Simon P.s.: Jeg forstår fuldt ud din nydelse ved ”Jul hele året”, og her i hytten får vissevasse fremover en ganske anden betydning! ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22375 - 20/12/2016 06:57
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen Simon
Jeg har sørme også haft gang i Bjørnvig her i mit sofahjørne med tæppe og morgenkaffe. Så her er lidt mere Bjørnvig til din morgenkaffe :))
September
Guldgrund bag Grenene, Aftenstilhed, som var jeg alene med Solsortskriget. Men alt er til Stede, Firbenet spejder vaagent ud af et Hul i Diget.
Fra Vandet stiger Goplens rene Klokkebevægelse gennem mit indre. Nældens Takvinge lukker sig sort paa Bjælken, for roligt at overvintre.
Et nyfaldent Æble svulmer i Haanden og glatter Livslinien ud en Stund. Aa, kølig Velsmag, alt er til stede, og strømmer tidløst gennem min Mund.
Denne sjældne Ligevægtstime, som usøgt kommer er Taalmodsgaven. Se, Luften er hævet af Solnedgangen og svæver gyldent højt over Haven.
De fire vinde er endelig samlet - Hvor fjærne træer kronerne breder, hvor solen daler, hviler de ud som store fugle i høje reder.
***
Sten
Nu fyldes stort og lydt Septemberrummet af Dønningbruset efter Nattens Storm, paa Stranden ligger Sten ved Sten i Skummet, hver blotter i sit Fugtrum Flader, Form af Marmorfarvehvirvler gennemtrukket: Athener, fødte af de tavse Skyer, hvis Pander straaler som Smaragd, Porfyr – brat fløjet ned, af Havet atter dukket. Betænker jeg, ved disse Stengudinder, Giottos Jomfru-Udkast: en Oval – en Mulighed, dog fuldendt, lukket, sval som Rummet her, hvor Fødslerne er sket en salig Stormnat – ler jeg, frydes, finder Bevis paa Skabelsens Identitet.
Morgennisseligst RoseMarie
P.s. Ja, vissevasse er et skøønt udtryk, og det ligger både godt i munden og til øret. Det får ligesom fremkaldt både smilehuller og glimt i øjet ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|