|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
Jeg har sørme også haft gang i Bjørnvig her i mit sofahjørne med tæppe og morgenkaffe. Så her er lidt mere Bjørnvig til din morgenkaffe :))
September
Guldgrund bag Grenene,
Aftenstilhed,
som var jeg alene
med Solsortskriget.
Men alt er til Stede,
Firbenet spejder
vaagent ud
af et Hul i Diget.
Fra Vandet stiger
Goplens rene
Klokkebevægelse
gennem mit indre.
Nældens Takvinge
lukker sig sort
paa Bjælken, for roligt
at overvintre.
Et nyfaldent Æble
svulmer i Haanden
og glatter Livslinien
ud en Stund.
Aa, kølig Velsmag,
alt er til stede,
og strømmer tidløst
gennem min Mund.
Denne sjældne
Ligevægtstime,
som usøgt kommer
er Taalmodsgaven.
Se, Luften er hævet
af Solnedgangen
og svæver gyldent
højt over Haven.
De fire vinde
er endelig samlet -
Hvor fjærne træer
kronerne breder,
hvor solen daler,
hviler de ud
som store fugle
i høje reder.
***
Sten
Nu fyldes stort og lydt Septemberrummet
af Dønningbruset efter Nattens Storm,
paa Stranden ligger Sten ved Sten i Skummet,
hver blotter i sit Fugtrum Flader, Form
af Marmorfarvehvirvler gennemtrukket:
Athener, fødte af de tavse Skyer,
hvis Pander straaler som Smaragd, Porfyr –
brat fløjet ned, af Havet atter dukket.
Betænker jeg, ved disse Stengudinder,
Giottos Jomfru-Udkast: en Oval –
en Mulighed, dog fuldendt, lukket, sval
som Rummet her, hvor Fødslerne er sket
en salig Stormnat – ler jeg, frydes, finder
Bevis paa Skabelsens Identitet.
Morgennisseligst
RoseMarie
P.s. Ja, vissevasse er et skøønt udtryk, og det ligger både godt i munden og til øret. Det får ligesom fremkaldt både smilehuller og glimt i øjet ;)
|
|
|
|
