April

Lättjefull dag i april – vindarna leker
Med min ljusblå, fönstret står öppet
Vårdagens strålande sol lyser på flickan
som orädd ber «kom, sol, och ta mig med dig»!

Förgäves ser solen hur barnets armar
frestande sträcker sig upp emot ljuset,
ängens blommor hopas i hennes famntag
liksom fåglarna samlas i trädens grenar.

Ty även solen, även den har älskat
och liksom alla vi som älskar ler den lyckligt
stolt kan den bära ljuset på sin panna
men den har också döden vid sin sida.

- José Marti.

mvh
Simon

Gitarr och dragharmonika

Två grannar jag har i min boning
– den ene är sentimental
– jag hör honom högt deklamera
om sorg och livets kval.

Ibland är han dyster och bitter
och mekankolisk bisarr,
ibland litet svärmiskt elegisk
och sjunger ibland till gitarr.

– Den andra är munter och lustig
och bondsk och grovt burlesk.
För honom är sorg och bekymmer
blott skrymt och skrock och fjäsk.

Han grubblar ej alls, han skratter
Ã¥t livet helt sonika
och visslar och sjunger och spelar
på drågharmonika.

– Man tröttnar att lyssna på sådant!
– och dock har jag vant mig därvid;
den ene han liknar min nutid,
den andre min gångna tid.

Och stundom, när ledsnad mig trycker
och dagen mig tycks för lång,
jag präntar och sätter i noter
små stumpar av bägges sång.

Och sägs det ibland, att musiken
är mindre melodisk fin,
och är icke allt som det borde
ibland med harmonin,

så kommer det av, att gitarrsång
och drågharmonikesång
stämts upp från höger och vänster
ibland på samma gång.

- Fröding.

mvh
Simon

Ikke til at komme over


Hvo intet lover intet holder:
Jeg loved dig en æblegård.
Du fik et pæretræ.

Og der er ingen pærer på.
Hvor kan man plukke æbler
hvor ingen pærer gror...

Nu er det vinter.
Stive stjerner omkring os.
Min hånd er underligt flad.

Jeg ville ha skrevet noget andet.
Men hvordan jeg end vender og drejer min hånd
bliver ordene stadig de samme:
Jeg loved dig en æblegård.
Du fik et pæretræ...

- Benny Andersen.

mvh
Simon

FRIHETEN

Ej blir viljan frigjord av att färdes
mjukt på dynor, ej att fritt i lastens
famntag lata sig en levnad lång,
fri blir viljan först, när den fått härdas
från en veklings ragling till gymnastens
genom självtvång fria hjältesprång.

Men när viljans gång är stolt manhaftig
och när viljans alla senor spänna
muskelkraft i järnhård fjädersvikt,
skall ändå dess arm ej frisk och kraftig
famna livets välbehag, blott känna
tvångets tyngd med ständigt större vikt?

- Gustaf Fröding.

mvh
Simon

Godmorgen Simon

Ja, her midt i aprils dejlige grønne dage, hvor haven ta'r godt for sig af mine kræfter. Vinterkroppen speeder op og gebrækkelighederne svarer næsvist igen, så man bestemt ikke er i tvivl om, at ben og fødder er til for at blive brugt ... hele året!

Der ryddes op og klippes ned, ukrudt luges og krukkerne fyldes med farver, fuglene synger både tidligt og sent ... og ja, jeg synger med Benny og hilser på forårssolen :))


Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...
Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!

***

Jeg er ikke bange for mosen
jeg kender sivene
de kender mig
jeg kender lydene bag sivene
ænder der flyver op eller lander
eller bare rapper lidt sammen
selv om eg ikke kan se dem
for sivene er højere end mig
det gør ikke så meget
for jeg kender mosen
og mosen kender mig

De voksne er bange for mosen
siger der kan ske de forfærdeligste ting
jeg må slet ikke gå herned
de blir tossede hvis de opdager det
men jeg kan godt lide at være her
og jeg kan sagtens finde hjem igen

De voksne ved bare ikke at jeg er her
de får det heller aldrig at vide
og sivene skal nok la vær at sladre
de kender mig
selv om jeg er alene er jeg ikke alene
her i mosen.

***

Den navnløse

Døden kom første gang ind i mit liv
længe før jeg blev født
Det er nok en af grundene til
at jeg af og til stammer

Min navnløse storesøster
Kom livløs til denne verden
Jeg blev derfor et ønskebarn
men har siden savnet min ønskesøster

Nå, jeg blev en streng men uretfærdig
storebror for mine levende søskende
Vi har det dejligt sammen i dag
Erik, Annie, Anette og jeg

Kun ét spørgsmål hjemsøger mig
på mine gamle dage hvor hun
burde ha været halvandet år ældre:
Hvilket navn mon hun ville ha fået?

***

NÃ¥r vi havde leget med sne i timevis
eller løbet for længe på skøjter
og kom grædende ind med fødder
som på én gang var følelsesløse
og smertedunkende af frost
tyggede far mørkt maltet rugbrød
og lagde på vores tæer som varme omslag

Det hjalp hver gang.

En meget glad og øm hilsen fra forårssolen
RoseMarie