|
0
registrerede
283
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Godmorgen Simon
Ja, her midt i aprils dejlige grønne dage, hvor haven ta'r godt for sig af mine kræfter. Vinterkroppen speeder op og gebrækkelighederne svarer næsvist igen, så man bestemt ikke er i tvivl om, at ben og fødder er til for at blive brugt ... hele året!
Der ryddes op og klippes ned, ukrudt luges og krukkerne fyldes med farver, fuglene synger både tidligt og sent ... og ja, jeg synger med Benny og hilser på forårssolen :))
Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...
Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!
***
Jeg er ikke bange for mosen
jeg kender sivene
de kender mig
jeg kender lydene bag sivene
ænder der flyver op eller lander
eller bare rapper lidt sammen
selv om eg ikke kan se dem
for sivene er højere end mig
det gør ikke så meget
for jeg kender mosen
og mosen kender mig
De voksne er bange for mosen
siger der kan ske de forfærdeligste ting
jeg må slet ikke gå herned
de blir tossede hvis de opdager det
men jeg kan godt lide at være her
og jeg kan sagtens finde hjem igen
De voksne ved bare ikke at jeg er her
de får det heller aldrig at vide
og sivene skal nok la vær at sladre
de kender mig
selv om jeg er alene er jeg ikke alene
her i mosen.
***
Den navnløse
Døden kom første gang ind i mit liv
længe før jeg blev født
Det er nok en af grundene til
at jeg af og til stammer
Min navnløse storesøster
Kom livløs til denne verden
Jeg blev derfor et ønskebarn
men har siden savnet min ønskesøster
Nå, jeg blev en streng men uretfærdig
storebror for mine levende søskende
Vi har det dejligt sammen i dag
Erik, Annie, Anette og jeg
Kun ét spørgsmål hjemsøger mig
på mine gamle dage hvor hun
burde ha været halvandet år ældre:
Hvilket navn mon hun ville ha fået?
***
Når vi havde leget med sne i timevis
eller løbet for længe på skøjter
og kom grædende ind med fødder
som på én gang var følelsesløse
og smertedunkende af frost
tyggede far mørkt maltet rugbrød
og lagde på vores tæer som varme omslag
Det hjalp hver gang.
En meget glad og øm hilsen fra forårssolen
RoseMarie
|
|
|
|
