Tak for svar.

Arne:
Godt du blev glad for livet.

¨¨¨¨

SVAR: Længes religiøse mennesker efter deres gud?
Jeg troede, religiøse mennesker kender og levede med deres Gud.

Nå, - men nu er det jo altid godt, at vide hvem Gud vi taler om, og i denne sammenhæng er det mere interessant hvorfor dét - der er bag verdens væren også er gud for dig, når du tror på evolutionslæren?

Der er vel ikke plads til en en Gud, når man tror på evolutionsteorien?

Men længsel – længslen er begær. Derfor kunne jeg ønske mig, du forklarer hvorfor fantasien om - hvad der er bag verdens væren - og som andre kalder Gud – fremkalder længsels hos dig, og hvad du gør dig af tanker, hvis længslen indfries?


Arne:
SVAR: Jeg hverken længes eller søger efter en gud, eller svar på livets opståen, men mit gudsbillede har gennem livet ændret sig flere gange.

¨¨¨¨

Arne:
SVAR: Så det handler om, du værdsætter og er glad for livet, og ville ønske du kendte svaret på, hvad der var første årsagen til liv, hvis der er en sådan - vel vidende du ikke får svar.(?)

Det kalder jeg tidsspilde.


Arne:
SVAR: Der er ikke noget særligt i, at gudsbilledet ændre sig. Sådan er det jo.
Du kender sikker udtrykket barnetro. - Vi flytter os jo livet igennem.

Det samme gør sig jo gældende med et menneske man har kendt "hele" sit liv.
Min mor opfattede jeg eksempelvis forskelligt som barn – ung og ældre.

¨¨¨¨¨