| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
30 
gæster og
237 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26136 - 13/09/2018 14:12  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Parodiens mester og humørbombe:  
 Positionsbestemmelse
 
 Taler en masse
 som sprængte diger
 om udsigter jeg har set
 eller ikke set
 taler om det jeg ved
 og om det jeg ikke ved
 taler med skiftende ansigt
 til alle sider på en gang
 er allevegne på alle sprog
 våde hænder lægger jeg over munden
 men smides hurtigt væk
 tørrer munden
 taler med sand mellem tænderne
 taler i luften og vandet
 på alle papirer jeg ser og ikke ser
 står bagved alle billeder
 står og uffer mosaikker
 har der været nogen
 der har været nogen?
 Her ved indgangen til mit 117. digt
 antager ordene en pinagtig lighed
 med ord.
 
 - Torben Brostrøm.
 
 En ældre poetik fra en kvinde, næppe en ungmø, snarere tænksomheden i smukkeste udgave:
 
 Jeg tror, at alle digtere i deres barndom er blevet såret i deres inderste eller udsat for udmygelser, som for al fremtid har givet dem en frygt for livet. I deres had og deres mistro bygger de en anden verden op i deres fantasi. Digterenes verden er ikke et værk af den dybere indsigt, men af en ubetvingelig længsel. poesien er som et sprog indeni sproget, opfundet for at beskrive en tilværelse, som aldrig har eksisteret, og som aldrig vil komme til at eksistere, og dens fremstillinger og billeder er så bestikkende, at mennesker tror på dem og ser sig selv anderledes, end de er. Og kærligheden, som digterne gør til et så strålende skønt blændværk, er ikke andet end længslen efter at blive elsket og være genstand for et andet menneskes opmærksomhed og tilbedelse.
 
 - Clodia Pulcher.
 
 Mona Lisas hemmelighed
 
 Du siger jeg altid smiler
 
 Jamen kæreste
 forstår du ikke
 at når du ser mig
 er du jo selv tilstede.
 
 - Lola Baidel.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26140 - 13/09/2018 16:14  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.: Og sikke en sommer der går på hæld, med efteråret der nu står for døren.Her, midt i et endnu trygt Kløvedal står Bilbo ved vinduet med ryggen til nevøen Frodo, der er på vej ud i en stor utryg og spændende verden, afskedsstunden er indtruffet og han mumler dette vers:
 
 Jeg tænker ved kaminens ild
 På alt, hvad jeg har set,
 På blomsterflot og sommerfugl,
 På alt, hvad der er sket.
 
 På spindelvæv, på falmet blad
 I høstens gyldne tid,
 På morgentåge, sølversol,
 På blæst i lokken hvid.
 
 Jeg tænker ved kaminens ild
 På verdens vel og ve,
 Når vinter kommer med den vår,
 Som jeg ikke skal se.
 
 Så mange ting jeg aldrig så,
 Så meget stort og kønt,
 Thi hver en skov i hver en vår
 Har jo sit eget grønt.
 
 Jeg tænker ved kaminens ild
 På dem, der længst hensov,
 På dem, der, når jeg først er død,
 Skal skue strand og skov.
 
 Men sidder jeg og tænker på
 De tider, som var før,
 Jeg lytter efter fødders trin
 Og stemmer ved min dør.
 
 *
 
 Hele Tolkiens’ Ringenes herre er lyrik i topklasse. Der er så meget vi aldrig når, og meget vi nåede skulle aldrig være begyndt, men dén hører til blandt klassikerne man bare må læse, inden man selv lukker sine små blå..;)
 
 mvh & goaften..;)
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |