|
0
registrerede
1828
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Apropos ordsmedene:
Lyriknyderne
sut og smag
de runde ord
slimet sommerfest
um, disse stilfulde gennembrud
bryder skyernes og nakkernes træk
den slags vil man gerne købe mere af
rislen under tæppet, købt på klods
hvis man kunne forstå en halv del
saftigt som en isbutik.
- Morti Vizki
Fjernt fra tabet
Men rejsens mål ønsker vi
ikke mere at kende
vi der bærer på et savn
som et sug gennem byernes
overophedede ovne
Vi har været her længere
end de fleste erindrer
Hver dør er en ny begyndelse
til de samme gamle rum
og dit ansigt er mit landskab
hvor jeg ustandseligt må vende om
for ikke helt at glemme
støder jeg således ind i mit
eget billede jeg slyngede op mod
himlen i drømmen om den spejlvendte by
Nej, aldrig mere vil jeg se
dette billede i lyset af landskabet
hvor jeg søger det andet
kun disse hvide nætter
hvor jeg fjernt fra tabet af min drøm
banker på alle stumme døre
- Thomas Boberg.
*
Da jeg i dag og nat
Da jeg kom gennem parken
i dag
dansed en pige tai-chi på græsset
trafikken slynged et brøl i luften
da hun vendte hånden
så langsomt
foran sit åbne ansigts rynker.
Da jeg kom gennem parken
i nat
rev et vindue i vinden
parketgulvet dæmred i tømte stuer
mørke bag rudens ryk.
De er flyttet derfra.
Der er væk.
- Søren Ulrik Thomsen.
*
Om at være alt i alt
(Ole Sarvig 1921-81)
Underets spire kommer så sagte,
En anet sitren i tårnnattens spind
Og sang om lyse rums forsoning
Skal dunke i hans blod. Alsjæl
Endnu spaltet, flænge vandmærker
Synet obskønt. Løftet lagt
Ved disse mord i byerne og tiden.
Ganen kagler sort af tanke,
Kryb som føder på hindernes slim
Og dræber vor erindring. Men
Den rejsende hæver sit ansigt og går
Ad væksternes veje ind gennem verden
For et jeg og et du og et vi,
Finder sin mening i blomstens hjerte
Og altings mangfoldige frodighed.
Skibene og stjernerne. Sekstanten
Er ladet med fald mod forløsning.
Såret lægt. Hånden rolig. Det
Er gjort. Det er skrevet.
Jeghuset allerede efterladt og
Et frø er bristet for at begynde
I porten ved passagen
Under svarløshedens faste tegn
For enden af rejsen til livet.
- Bo Green Jensen.
mvh
Simon
|
|
|
|
