|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
En svimlende tur på mælkevejen med den gode Schade, i dag endda med sol i øjnene:
Fra Schade-symfonier, svimlende fornemmelser…
Der står roser
Der står roser i flor
omkring jorden næste år –
jeg vil vande dem med harpiks
fra min sang –
så de blir til tav engang
og udødelige skinner bagved
mælkevejens gang.
*
Kysset
Der borer sig en lille pind
ind i månens skive.
Der er musik og vestenvind
i luften – lad den blive
den søde vind – for ørnen har
jo sine vinger til
at bære sig – musikken har
jo vinden til sit spil
som bærer den fra skovens dyb
og pavillonens lys
herop til menneskenes by
hvor vi to får et kys
af denne omfangsrige slags
som ægget på en pande
der breder sig – som når vi ser
jordklodens mange lande
udbrede sig for vores blik
idet vi kommer ned
fra rejsen til en stjerneprik
og nu forundret véd
at dette er den store jord
– den lille prik vi så
og som er blevet til et kys
så stort og bredt derpå. –
- Schade.
Og så Paul la Cour med decembersol:
Argos
Det jeg saa: Sol og Sne,
Havet med Klippeholme,
et Sværd af vaarlig Ungdom
omhvirvlet af Søfugleskrig,
det salte grønne Argos
rygende af Kulde
og hvis som Decembersol.
Her har jeg naaet mit Hjem,
naaet med vragede Lemmer,
med Blodets Græsser gulnede,
naaet med blindede Øjne
fordrevet fra mine Kilder,
med ingen Mund til at drikke
næsten døende frem.
*
mvh
Simon
|
|
|
|
