Hej Arne
så ignorerer du jo netop det fantastiske umådeligt store univers og fokuserer alene på en en enkelt lille planet - og her igen alene på enkelt dyreart: Homo sapiens - os mennesker - os selv.
Når jeg taler om, at vi er her for at
gøre verden til et vidunderligt sted, så fokuserer jeg på
menneskets kald, hvilket er tematisk i biblen. Det er mennesket, der har en enorm magt til at gøre verden til et værre eller bedre sted. Ser vi os om i verden, synes dette som et faktum. Spørgsmålet er, om vi vil tage ansvaret på os.
Den kristne tankegang må du gerne finde 'snæver' (om end du åbenbart samtidig også finder den 'smuk'). Jeg forstår bare ikke din opstilling af kvantitative faktorer - jeg finder den kunstig.
- At der er enorme afstande i rummet, reducerer da ikke den betydning og det ansvar, vi har.
- At der er mange dyrearter, reducerer da heller ikke den betydning og det ansvar, vi har.
Din tankegang forekommer mig todimensional. Det er som om, at du tager en lineal og måler afstande op, og så finder du et tælleapparat og ser, hvor mange andre væsner end mennesket, der findes - og vupti kommer konklusionen: at menneskets betydning reduceres i takt med dine kvantitative målinger.
Jeg forstår ikke din tankegang. Hvis du vil, hører jeg den gerne forklaret nærmere. Indtil videre forekommer den mig som sagt kunstig eller todimensional. Jeg forstår ikke, hvordan du kommer til din konklusion om menneskets betydningsløshed ud fra dine betragtninger.
Svar
Citer
