| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
134 
gæster og
203 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26731 - 21/01/2019 10:16  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn' RM..
 Ja, en lille spirevip med sol i øjnene, måske ikke før kaffen og den første smøg slog lamellerne op, men sådan har mange det. Det er godt der findes ordspirer, du er jo selv én dér i bedet, idet disse får os til at le og smile i en verden der ikke just er det rene lagkage, hvilket også ville ha' været yderst ubehageligt, dog er en smule flødeskum i ørerne jo ikke at kimse ad. Apropos sner det lystigt så nisser hopper i maven, om ikke længe er landskabet skummende hvidt, så blir der jo nok lidt til ørerne.
 
 Jeg tror noget af det dejlige ved Jac, var sindet man finder hos så mange mennesker, denne evne til at se flersidet på situationer med nødvendig humor. Måske i virkeligheden ikke mange digtere har dette træk, og så alligevel, ser man godt efter. Det ka' jo også gå hen og blie ren flødeskumslyrik, eller så gråt, at selv sortsynet forsøger at undslippe. Har du læst En årstid i helvede af Rimbaud?
 
 Med solen i ryggen
 går vi ind i en skov
 af høje fyrtræer.
 Hvor er det heldigt
 at den side af stammerne
 som solen skinner på
 når vi går ind i skoven
 vender ud mod os
 når vi har solen i ryggen.
 
 - Henrik Nordbrandt.
 
 En tur med Jac i solen mens rødder knager med sne på luen, det er nu godt for hovedet. Så nu ka' de godt fjerne hjulene under skiene, de tossehoder..;)
 
 mvh & gomorgen
 Simon
 
 Redigeret af Simon (21/01/2019 10:55)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26735 - 22/01/2019 12:30  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ohøj i sneen, RM..
 Blomstrende kollektiver endnu uden tv-apparaters knurren, vækkeure og afventende morgenhår i køkkenet, lånte sokker og flagrende bukser på cyklen tyve minutter i, beslutninger på fællesmøder med urtete og bagværk til de strikkende der strak’ sig langt; kvasipsykologi og horoskoper i festlige nætter med humørbomber i fuldemandssnak, hvor gl. og ny kærlighed dansede forholdsvis tæt p.a. maven til musik der får blodet til at bruse i endnu levende; hverdagsaftner var helligdom som i al familieliv, med hængehoveder på bordlamper over Thaysens 2’ evangelium, og så utrygheden ved fraflytning, nye rammer med smukke blanke øjne over godnathistorier efter grin og sjov på daset, nu uden morgenkø af forsovede øjne endnu nøgne, langt senere kun set bemalet efter aftale, lovformeligt påklædt en anden tids signatur. Men ismetidens farverige ordsmede virker stadig, her i en anden, stivnet i nye navneord …
 
 Sjæl
 
 Du spørger
 hvordan ser det ud
 kærlighedens foster
 og definitionen af et savn:
 små fisk i urørt vand
 og ingen der griber dem
 Grønt løb over bladene
 langt inde i skoven
 heden trykked på øjnenes hvidhed
 som åkander lod de sig
 trække ned under vandet
 Ellers intet
 Intet at se
 Intet
 ingen vorter
 at lugte
 ingen påviselig hæslighed:
 intet bevis på sjælens eksistens.
 
 *
 
 Barndom
 
 Som en slikken kat
 som en lomme med smuler
 skærmydsler en hed aften
 er tankerne om dengang
 Min mor sagde –
 min far gjorde –
 som et par uknappede bukser
 gabed den svigtende forstand.
 
 Ellers
 hvem husker
 Borge af frygt
 sale for umælende
 og flygten ad mørknende gange
 barnet skreg i floden
 og ridderens rustning var blodig
 Liget blev aldrig fundet.
 
 Selvfølgelig
 barndom af spande af sand
 af dage ved stranden
 og havet
 der altid var villigt
 fred købt for oceaner af vand
 Men ti år kun
 elleve
 og kærlighedens fordrivelse
 fra det jættede land.
 
 Var det trygheden
 sat i system
 var det jorden opmålt
 holdt fast af små hænder
 hvorfra da denne uro
 af kæppe
 og ikke forklarede søstre
 angst
 som trækken fra mørke kroge
 og fugten bag møbler
 høj tale og hårde hænder
 værelsets manglende mening.
 
 Min mor sagde
 der var skum på vandet
 angsten var som en stinkende klud
 Der var løst henkastet tøj
 fra andre
 blodige ting henstillet i vandfade
 og kvalmen ved grød
 Det og så oprevne frøer
 ransagede for køn.
 
 Selvfølgelig
 intet gror under paraplyer
 papegøjer kan ikke bruges
 i det daglige
 selv maddiker
 begraves i bjerge af kød
 som ekko af grønt
 for at at lyde som skud
 af spy i en senere sommer.
 
 Du kan råbe af fuld hals
 putte livet i alle lommer
 og have del i alting
 Du kan synes i komiteer
 tilklistres i konvolutter
 hvad du er
 og har lært:
 en parentes kun
 om splintrede brøker.
 
 Og forklarelsens bjerg
 med tavler og flyvende fugle:
 den afpudsede længsel
 alderens affekt
 og den dumpe uvilje
 mod sin kvindes frugtsommelighed.
 
 *
 
 Til tjeneste
 
 Kedlen
 de grynede morgener
 i ufremkommelige køkkener
 blandt overmodne håndklæder og undersøiske tandbørster
 krummers frafald og madreverenser
 kedlen – dens fugtige arier optrævlinger
 dens råbs aflejringer laryngale pagoder
 dens atmosfæriske indvolde alle dens rablende
 etager og dertil dens håndtag midt i
 åsynet
 og dens generationer af vand og
 non-stopfødsler.
 
 Er der mere
 end den akustiske forgræmmelse
 en keddel i slægten
 kryptisk heraldik med håndtag i
 de fælles køkkengrave.
 
 Eller skoen
 dens konvulsiviske sved
 dens grimasser mod jorden
 dens sammenstyrtninger under sengens dens
 fodhøje vrag løsnet fra benet
 dens læderpolypper og svælg fuld af tæer
 dens hug mod de øvre fjender
 og dette hul over brystet hvor snavset
 vandrer ind i organismen.
 
 Er der et særligt kollektiv
 ensemble for strømper og stigbøjler
 et skib under knæet med
 blodmatroser.
 
 Eller askebægret
 dets fjendske middelalder
 hvor alt synker dødt tilbage
 dets kreds af døvede fingre
 dets aldrig færdiggjorte ofringer
 cigarers anfægtelser daggamle tændstikker
 cellofanstumpers nedlagte øjenvidner
 dette askebæger podet med knappenåle og
 annullerede hægter.
 
 Eller skeen
 denne skygge under ganen denne
 tynde båd
 under spyttets brændinger opsamlinger
 over tænders stiklinger
 bundgarnspæle denne ske med falske ladninger
 over halsens næste afgrund.
 
 Eller
 er der en særlig kontakt med dit øre
 som jeg løber mandskab imod
 er der et særligt sted for den udtrådte lyd
 et andet reservat for udtalelser
 en hvisken uden voks
 betroelser uden små hår
 en glorificering af oplysninger
 kan der trænges ind med denne forløftede stemme
 i dit øres svimmelhed
 og gyroskopiske tildragelser
 kan jeg løbe forståelserne af mig
 opslidsede rørelser
 inficerede vokaler forlæns udtalelser
 ind i dit kejtede hoved ind
 under hårets rampe og forlængerskilning
 kan der udrettes noget
 tjenes til en side
 på denne vor rynkede millimeterafstand
 
 *
 
 Ungdom
 
 Efter et år i regnfrakke følger
 ungedragten lange ben i
 ét og et stykke træ i knæet til at bøde
 på fugtigheden fra optrækkende u-
 vejr Dertil stikkende øjne heri som den
 gamle hun men uden dennes
 klassiske fornemmelse af oplagthed under
 vingen og de små sære ryk hen
 under aften Ud med efteråret erhverves en
 hel del fra de gamle hanners værk-
 tøjskasse brokbind pletfjernere overvægtige næse-
 klemmer men ikke mindst evnen til
 ubemærket at se tilbage (hvis der kastes med fløjter
 fra et ukendt baghold) I den anden vinter
 udstyres de med en varig dragt
 af krympet gardin og et selvvirkende råb
 i ryggen I reglen forsamles de som andre blinde i
 fodgængerfelter hvor de hepper ad
 rødt og fælder hår langt ned i underverdenen
 Det følgende forår er de
 yngledygtige men kan
 da allerede ikke mere skelnes fra omgivelserne
 opstandere sæbekasser på kørebanen
 og andre ting hastigt pakket
 ud i løbet af natten.
 
 - Jens Ørnsbo.
 
 mvh
 Simon
 
 Redigeret af Simon (22/01/2019 12:32)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |