annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15688161
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382249
Et andet syn 1991849
Åndelig Føde 1525554
Jesu ord 1523505
Galleri
Den nye synagoge i Berlin
Hvem er online?
2 registrerede ABC ,(1 usynlig), 416 gæster og 191 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Ohøj i sneen, RM..

Blomstrende kollektiver endnu uden tv-apparaters knurren, vækkeure og afventende morgenhår i køkkenet, lånte sokker og flagrende bukser på cyklen tyve minutter i, beslutninger på fællesmøder med urtete og bagværk til de strikkende der strak’ sig langt; kvasipsykologi og horoskoper i festlige nætter med humørbomber i fuldemandssnak, hvor gl. og ny kærlighed dansede forholdsvis tæt p.a. maven til musik der får blodet til at bruse i endnu levende; hverdagsaftner var helligdom som i al familieliv, med hængehoveder på bordlamper over Thaysens 2’ evangelium, og så utrygheden ved fraflytning, nye rammer med smukke blanke øjne over godnathistorier efter grin og sjov på daset, nu uden morgenkø af forsovede øjne endnu nøgne, langt senere kun set bemalet efter aftale, lovformeligt påklædt en anden tids signatur. Men ismetidens farverige ordsmede virker stadig, her i en anden, stivnet i nye navneord …

Sjæl

Du spørger
hvordan ser det ud
kærlighedens foster
og definitionen af et savn:
små fisk i urørt vand
og ingen der griber dem
Grønt løb over bladene
langt inde i skoven
heden trykked på øjnenes hvidhed
som åkander lod de sig
trække ned under vandet
Ellers intet
Intet at se
Intet
ingen vorter
at lugte
ingen påviselig hæslighed:
intet bevis på sjælens eksistens.

*

Barndom

Som en slikken kat
som en lomme med smuler
skærmydsler en hed aften
er tankerne om dengang
Min mor sagde –
min far gjorde –
som et par uknappede bukser
gabed den svigtende forstand.

Ellers
hvem husker
Borge af frygt
sale for umælende
og flygten ad mørknende gange
barnet skreg i floden
og ridderens rustning var blodig
Liget blev aldrig fundet.

Selvfølgelig
barndom af spande af sand
af dage ved stranden
og havet
der altid var villigt
fred købt for oceaner af vand
Men ti år kun
elleve
og kærlighedens fordrivelse
fra det jættede land.

Var det trygheden
sat i system
var det jorden opmålt
holdt fast af små hænder
hvorfra da denne uro
af kæppe
og ikke forklarede søstre
angst
som trækken fra mørke kroge
og fugten bag møbler
høj tale og hårde hænder
værelsets manglende mening.

Min mor sagde
der var skum på vandet
angsten var som en stinkende klud
Der var løst henkastet tøj
fra andre
blodige ting henstillet i vandfade
og kvalmen ved grød
Det og så oprevne frøer
ransagede for køn.

Selvfølgelig
intet gror under paraplyer
papegøjer kan ikke bruges
i det daglige
selv maddiker
begraves i bjerge af kød
som ekko af grønt
for at at lyde som skud
af spy i en senere sommer.

Du kan råbe af fuld hals
putte livet i alle lommer
og have del i alting
Du kan synes i komiteer
tilklistres i konvolutter
hvad du er
og har lært:
en parentes kun
om splintrede brøker.

Og forklarelsens bjerg
med tavler og flyvende fugle:
den afpudsede længsel
alderens affekt
og den dumpe uvilje
mod sin kvindes frugtsommelighed.

*

Til tjeneste

Kedlen
de grynede morgener
i ufremkommelige køkkener
blandt overmodne håndklæder og undersøiske tandbørster
krummers frafald og madreverenser
kedlen – dens fugtige arier optrævlinger
dens råbs aflejringer laryngale pagoder
dens atmosfæriske indvolde alle dens rablende
etager og dertil dens håndtag midt i
åsynet
og dens generationer af vand og
non-stopfødsler.

Er der mere
end den akustiske forgræmmelse
en keddel i slægten
kryptisk heraldik med håndtag i
de fælles køkkengrave.

Eller skoen
dens konvulsiviske sved
dens grimasser mod jorden
dens sammenstyrtninger under sengens dens
fodhøje vrag løsnet fra benet
dens læderpolypper og svælg fuld af tæer
dens hug mod de øvre fjender
og dette hul over brystet hvor snavset
vandrer ind i organismen.

Er der et særligt kollektiv
ensemble for strømper og stigbøjler
et skib under knæet med
blodmatroser.

Eller askebægret
dets fjendske middelalder
hvor alt synker dødt tilbage
dets kreds af døvede fingre
dets aldrig færdiggjorte ofringer
cigarers anfægtelser daggamle tændstikker
cellofanstumpers nedlagte øjenvidner
dette askebæger podet med knappenåle og
annullerede hægter.

Eller skeen
denne skygge under ganen denne
tynde båd
under spyttets brændinger opsamlinger
over tænders stiklinger
bundgarnspæle denne ske med falske ladninger
over halsens næste afgrund.

Eller
er der en særlig kontakt med dit øre
som jeg løber mandskab imod
er der et særligt sted for den udtrådte lyd
et andet reservat for udtalelser
en hvisken uden voks
betroelser uden små hår
en glorificering af oplysninger
kan der trænges ind med denne forløftede stemme
i dit øres svimmelhed
og gyroskopiske tildragelser
kan jeg løbe forståelserne af mig
opslidsede rørelser
inficerede vokaler forlæns udtalelser
ind i dit kejtede hoved ind
under hårets rampe og forlængerskilning
kan der udrettes noget
tjenes til en side
på denne vor rynkede millimeterafstand

*

Ungdom

Efter et år i regnfrakke følger
ungedragten lange ben i
ét og et stykke træ i knæet til at bøde
på fugtigheden fra optrækkende u-
vejr Dertil stikkende øjne heri som den
gamle hun men uden dennes
klassiske fornemmelse af oplagthed under
vingen og de små sære ryk hen
under aften Ud med efteråret erhverves en
hel del fra de gamle hanners værk-
tøjskasse brokbind pletfjernere overvægtige næse-
klemmer men ikke mindst evnen til
ubemærket at se tilbage (hvis der kastes med fløjter
fra et ukendt baghold) I den anden vinter
udstyres de med en varig dragt
af krympet gardin og et selvvirkende råb
i ryggen I reglen forsamles de som andre blinde i
fodgængerfelter hvor de hepper ad
rødt og fælder hår langt ned i underverdenen
Det følgende forår er de
yngledygtige men kan
da allerede ikke mere skelnes fra omgivelserne
opstandere sæbekasser på kørebanen
og andre ting hastigt pakket
ud i løbet af natten.

- Jens Ørnsbo.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Kom op på bjerget...
af ABC
25/04/2024 10:42
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 00:40
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
24/04/2024 22:52
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Nu svinger vingerne i Asiens største vi..
25/04/2024 12:38
Den svenske kronprinsesse starter på of..
25/04/2024 12:03
Beredskab er nu i normal drift: 'Børsen..
25/04/2024 11:56
Politisk ordfører går i rette med krit..
25/04/2024 11:11
Bager har bagt 25 procent færre hveder ..
25/04/2024 10:53
Nyheder fra Religion.dk