| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
94 
gæster og
163 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #20382 - 15/03/2016 22:29  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Hermed lidt forårsfornemmelser i udvalg :))
 
 ... og Nis Petersen får lov til at sætte stemningen med
 
 
 Forår ved Mariager Fjord
 
 To gyldne sommerfugle fandt hinanden,
 og otte gyldne vinger bar dem bort;
 en lillebitte skovmus fandt en anden,
 og de - nå ja, de fristedes af fanden,
 og livet er så altfor, altfor kort.
 
 Madonna riede med silketråde
 så fermt, at der føg trevler trindt omkring.
 To spætter koblede så spættekåde,
 at gøgen dydelig tog fat og spå´de'
 dem reden fuld af spættekåde ting.
 
 Der skød primula og anemoner,
 og der skød gøgeurt af jordens lænd
 - der kom hundreder af millioner
 af muntre, lattermilde blomsterkoner
 og muntre, lattermilde blomstermænd.
 
 For det var forår, og der var larmen
 i hver en lysning af solens værk,
 og på en græspude midt i varmen
 sad smedens tøs knappet op for barmen
 og sy`de løs på en lille særk.
 
 
 Lidt længere mod nordvest ta'r Thøger Larsen over ...
 
 
 Det grønne Foraar
 med Sol i Sinde
 er kommet til os
 for Søndenvinde.
 
 Af Engen aander
 en Vellugt vide
 i Blomsterdrifternes
 Ungdomstide.
 
 Den Muld, som Vaaren
 nu atter arver,
 er skjult af glade,
 kokette Farver.
 
 Om fine Blomster
 letsindigt svinger
 sig Sommerfugle
 paa fine Vinger.
 
 Mit Hjerte hilser
 det foraars-skære
 med Ja og Amen
 og »Lovet være!« — -
 
 Paa grønne Agre
 din Fod skal træde,
 du friske, fagre,
 min Hjertensglæde! — -
 
 Thøger Larsen
 
 
 
 ...og så østover med Sophus Claussen i "Nyt Foraar"
 
 
 Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid,
 som altid er paa Vej,
 – den gaar ad grønne Stier – maaske den kommer hid
 og just behøver dig ...
 
 
 Den ultimative lyd af forår kan næsten kun være denne her med Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter
 
 
 "Jeg bliver nødt til at udstøde et forårsskrig, ellers sprænges jeg. Hør! Kan du ikke høre foråret!" De stod stille og hørte, hvordan det kvidrede og susede og pludrede og sang og rislede i deres skov. I alle træer og vande og grønne krat levede det, overalt lød forårets friske, vilde sang. "Jeg står og mærker, hvordan vinteren strømmer ud af mig," sagde Ronja. "Snart er jeg så let, at jeg kan flyve."
 
 
 Lidt mere lydbeherskede hilsner :))
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #20383 - 16/03/2016 19:13  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM…
 Smukt og meget apropos: sikke et vejr det i dag har været – jam’ Iris blomstrer jo i folks øjne, lige meget hvor man går!
 Nå, tilside med mit fis og ballade, for jeg har her lidt påskedessert til dig, du ved, lidt goodies til humørbarometeret, og rent faktisk vil jeg ikke forbløffes det mindste, hvis pludselig du midt i læsningen selv brød knop, det er set før, men nu ka’ du jo se: prøv Compton Mackenzies ”masser af whisky”, den sku’ gøre det – og så forøvrigt tak for de nisseligste strofer, for han er jo storslået, den Hr. Nis…;)
 
 mvh
 Simon
 
 P.s.: Staar vinden i syd, er det fiskens stund,
 saa blæser Din madding ind i dens mund.
 
 - fra ’Den fuldkomne fisker’ af Izaak Walton/Charles Cotton, to der beherskede lyd i stående stund ;)
 
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #20385 - 18/03/2016 22:08  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Som et udstrakt p.s.:  
 Would you like to sin
 With Eleanor Glyn
 On a tiger skin?
 Or would you prefer
 With her
 To err
 On som other fur?
 
 - Skaberen ukendt, som Eleanor Glyn, men Evelyn Waugh brugte det i “Men at arms”…
 
 Og se, et flygtende
 Fodspor skinner
 i Græssets Skygge;
 staa op, forklaret,
 og nyd den vældige
 Kraft, du vinder,
 naar al din Længsel
 er ubesvaret.
 
 Og som en Vandrer
 paa Uvejrsdage
 forbitret samler
 sin Kappes Flige:
 kald al dit søndrede
 Selv tilbage
 og vend dig atter
 mod din Lige.
 
 - Per Lange.
 
 *
 
 »… for fuldkommenheden er en drøm
 af denne verden, og den hjælper denne
 verden med at komme videre.«
 
 - Michel Seuphor.
 
 *
 
 Lazarus
 
 Paa et gammelt blegnet billede
 fra barndomshaven, sommerlandet
 under de solplettede træskygger,
 staar du med dit undvigende smil.
 Nu husker jeg: det var jo aldrig dig,
 der først sprang i bølgerne og hørte
 havet bruse mod dine øren
 som møllesten, aldrig dig
 der sad øverst i den svajende krone
 og saa jorden svinge bort
 med legetøjshusene, hvide og smaa.
 Men her, under solurets gyldne pil
 som jog eftersommeren i møde,
 var du den eneste der hørte
 det sorte kamera sige:
 knips, du skal dø!
 
 Du var allerede forberedt.
 Var for svag, troede vi,
 dig kunne det ikke være.
 Indtil vi hørte du var taget, dømt og
 ført bort. Frøslev, Neuengamme,
 Dachau og hjem igen: disse ord
 gentaget aften efter aften
 af din far og mor naar de bladede
 i det slidte album under lampen –
 lød de ikke her i stilheden
 som den anden trosartikel: pint
 under Pontius Pilatus, korsfæstet,
 død og begravet, nedfaret til helvede,
 men paa tredje dag igen opstanden
 fra de døde?
 
 Ingen havde kaldt. Du adlød ikke
 blindt en simpel befaling,
 men prisgivet faldt du
 ud over frygtens rand
 hvor din svaghed bar dig.
 Og mellem vagttaarnet og de høje ovne
 hvor kragerne skreg med hæse skrig
 fandt du dit sidste værn
 i det værgeløse.
 
 Mærkeligt skrøbelige menneske,
 Lazarus, bror og kammerat:
 foraaret fandt dig i Danmark.
 Men dine søstre, Martha og Maria
 som havde let sig ud af barndommen
 med fletninger og bare ben,
 løbende i hvide sommerkjoler –
 som havde fulgt dig da du var forfulgt
 (Martha som altid travl og trodsig
 paa kurérfart over sundet mens
 Maria aabnede sin favn for dine
 trætte, kvindetørstende kammerater):
 de stod nu dér og lo i regnen
 da de hvide busser kom tilbage
 fra dødsriget med de aabne grave.
 
 - Ole Wiwel.
 
 - mvh
 Simon
 
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |