|
1
registreret
(1 usynlig),
429
gæster og
169
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt weekendstemninger..
Til vinteren
Hybenrød sol
flimrer aflangt ud
på den ridsede isflage.
Tilfrosset snot under drengenæser.
Luft så spids
at man ku rense negle med den.
Af og til hænger vejrtrækningen fast
som i en lynlås.
Skøjteløbere lige i hælene
på sig selv.
Lange blå skyer drejer
som gigantiske urvisere.
Hver gang et par skøjter
overhaler skøjteløberen
mærkes et lydløst bump i isen.
Hårdt vand på denne årstid.
Fjerne gjaldende råb
lyder ganske nær.
Der må være verdenshjørner
lige i nærheden.
En pige kommer strygende
fra baggrundsprik til fuldvoksen
på få sekunder
på en lydløs skøjte
med den anden strakt bagud
ansigtet langt foran
højrøde kinder
salig kyssemund
øjnene vidt åbne
og nu helt nær
Så drejer hun lynsnart
om et verdenshjørne
og væk.
Men selv uden skøjter
nåede man at opfatte
at dette var lykken:
sand så kort den varer.
*
Til orientering
En blåsort skyvæg dækkede selve månen
men gennem en dyb udskæring strømmede
klart gult lys ud i natten
og farvede runde rande på lavere skyer
som fra en oplyst festsal ud på gårdens brolægning
og mig som trettenårig
svimmel af længsel efter at være
der hvor livet foregik
i festen i dansen nær hende
den tilbedte uopnåelige
være bare et år ældre
et lysår nærmere det sted
hvor lyset udgik fra
nær glædens glødetråd.
Og nu de mange år efter
en oktoberaften med en sprække månelys
følte jeg samme længselssug
imod en mereverden
og havde svært ved at acceptere det.
Nu har jeg da oplevet fester
hvor jeg ikke alene var inviteret
men med i festudvalget
sommetider selve festens midtpunkt
årsag til dans og mange kilowatt
Så uden at være mæt af fester
kan jeg nævne tilstrækkelig meget
jeg på ingen måde gik glip af
og alligevel følte jeg ved synet af denne
månevinduesåbning hvorfra
lydløs gylden musik trængte ud
og svingede de dansendes forstørrede skygger
svimlende rundt som en karrusel
samme trettenårige hjælpeløse sug mod FESTEN
festen bag alle skyvægge og fester
Urfesten
livet bag livet!
Der gik jeg i natten og hengav mig til
en oktobermåne og en hullet efterårssky
til noget som ikke i sig selv var DET
men mindede om
var en afglans af
som flaget for nationalisten
som den elskedes trusser for fetichisten
som oblat og Svendborg frugtvin for den kristne.
Og da lysstriben drejede bort fra min rute
følte jeg mig fortabt
på fem minutter tappet
for følelser til flere uger
som kunne være brugt på noget virkeligt
at gøre denne verden til en mereverden.
Forarget og samtidig rystet over
at mærke dette følelseshøjvande
tiltrukket af en død planet.
Følelsens genstand var intet i sig selv.
Men følelsen var sand.
*
Til efteråret
Det blæser op
træerne dunker hinanden i ryggen
og hoster rustne blade op.
Sokkerne blir længere og tykkere.
Det varme vand blir hurtigere koldt.
Fugle samles for at vise hvad de dur til
og undgå gigt.
Nogle folk graver stadig kartofler op
andre gifttromler.
Hvis skovlen ikke eksisterede
måtte man opfinde den.
Det siges
vi er for mange mennesker på jorden
men har man spurgt hver enkelt?
Hun siger af og til:
˶Jeg ku æde dig!˝
men svarer ikke når jeg spør:
˶Er det sandt?˝
- Benny Andersen.
mvh
Simon
|
|
|
|
