|
0
registrerede
19
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Som et udstrakt p.s.:
Would you like to sin
With Eleanor Glyn
On a tiger skin?
Or would you prefer
With her
To err
On som other fur?
- Skaberen ukendt, som Eleanor Glyn, men Evelyn Waugh brugte det i “Men at arms”…
Og se, et flygtende
Fodspor skinner
i Græssets Skygge;
staa op, forklaret,
og nyd den vældige
Kraft, du vinder,
naar al din Længsel
er ubesvaret.
Og som en Vandrer
paa Uvejrsdage
forbitret samler
sin Kappes Flige:
kald al dit søndrede
Selv tilbage
og vend dig atter
mod din Lige.
- Per Lange.
*
»… for fuldkommenheden er en drøm
af denne verden, og den hjælper denne
verden med at komme videre.«
- Michel Seuphor.
*
Lazarus
Paa et gammelt blegnet billede
fra barndomshaven, sommerlandet
under de solplettede træskygger,
staar du med dit undvigende smil.
Nu husker jeg: det var jo aldrig dig,
der først sprang i bølgerne og hørte
havet bruse mod dine øren
som møllesten, aldrig dig
der sad øverst i den svajende krone
og saa jorden svinge bort
med legetøjshusene, hvide og smaa.
Men her, under solurets gyldne pil
som jog eftersommeren i møde,
var du den eneste der hørte
det sorte kamera sige:
knips, du skal dø!
Du var allerede forberedt.
Var for svag, troede vi,
dig kunne det ikke være.
Indtil vi hørte du var taget, dømt og
ført bort. Frøslev, Neuengamme,
Dachau og hjem igen: disse ord
gentaget aften efter aften
af din far og mor naar de bladede
i det slidte album under lampen –
lød de ikke her i stilheden
som den anden trosartikel: pint
under Pontius Pilatus, korsfæstet,
død og begravet, nedfaret til helvede,
men paa tredje dag igen opstanden
fra de døde?
Ingen havde kaldt. Du adlød ikke
blindt en simpel befaling,
men prisgivet faldt du
ud over frygtens rand
hvor din svaghed bar dig.
Og mellem vagttaarnet og de høje ovne
hvor kragerne skreg med hæse skrig
fandt du dit sidste værn
i det værgeløse.
Mærkeligt skrøbelige menneske,
Lazarus, bror og kammerat:
foraaret fandt dig i Danmark.
Men dine søstre, Martha og Maria
som havde let sig ud af barndommen
med fletninger og bare ben,
løbende i hvide sommerkjoler –
som havde fulgt dig da du var forfulgt
(Martha som altid travl og trodsig
paa kurérfart over sundet mens
Maria aabnede sin favn for dine
trætte, kvindetørstende kammerater):
de stod nu dér og lo i regnen
da de hvide busser kom tilbage
fra dødsriget med de aabne grave.
- Ole Wiwel.
- mvh
Simon
|
|
|
|
