Kære alle,

Eftersom der har været oprettet to tråde 'til ære' for mig, er det vel på sin plads, at jeg introducerer mig selv. Så kan folk selv dømme - ud fra indholdet af, hvad jeg skriver - om det virkelig kan passe, at jeg er et et klamt krybdyr med en psykose samt navnet: Antikrist. For det er da i hvert fald, hvad jeg er blevet beskyldt for at være!

Lad mig gå til den med det samme! Jeg siger: Vi er her på jorden for at lære kærligheden at kende og gøre hinanden godt. Gør vi dette, ud fra hjertets fryd, så fyldes vi af Guds lys. Et godt og rent hjerte er velegnet til at bære Jesu ord. Disse er som sæd, der i den rette jord, et kærligt og trofast hjerte, giver frugt til evigt liv. Ja, der er tale om frugter, som andre kan spise af!

Jeg elsker Jesu ord, og jeg håber, at jeg kan vække samme modtagelighed i andre - jeg ønsker at åbenbare Jesu ord for verden. For jeg mener, at religionen har fejlet. Jeg siger det lige ud: Kirken har gennem tiderne erstattet Jesu budskab - hans ord - med nogle dogmer, der vægter hans navn højere end hans ord. Han er blevet en figur... tavs... et ikon. Men jeg siger jer, at han talte en tale, som kun kan være fra det Aller Helligste - og rene hjerter, der er af god vilje over for venner og fjender, stærke og svage, vil genkende ånden i hans ord.

Men det kræver, at de får dem at høre...
Det kræver, at hans navn ikke associeres med en tavs figur og med 'trosbekendelser', der ikke er andet end en påstand, HVIS IKKE at de forbindes med hans budskab og ord, som han selv bad os holde fast i og nære i vores sjæl.

Jeg har således mødt mange, der siger "jeg tror på Jesus", men som faktisk ikke ved, hvad Jesus har talt af ord. Jamen - er troen på en mand ikke at tro på, hvad han siger? Hvis en på debatten her siger: "TRO MIG". Lytter vi så ikke alle... spændt på hvad han vil fortælle os? Først da kan vi erklære, om vi tror ham eller ej.

Sådan er det også ment til at være med Jesus. Hans ord er ånd og liv, og han vægter dem med en afgørende vægt. Han siger endda, at ENHVER, som holder fast i dem, han skal ALDRIG smage døden!

Så jo, jeg kritiserer religion og religiøsitet, som jeg mener erstatter kærlighedens ord med ritualer, dogmer, traditioner, salmer, o.a.

...når det dog var ment til at handle om hans ord...
...hans budskab...
...jo, jeg bevidner, at hans tale stensikkert er fra Gud...

Jeg ved, at der er masser af folk derude, som forbinder Jesus med "kirkegang" - og jeg ved, at nogle af disse vil stille sig måbende, når de får at høre denne Guds Søns ord! De vil sige: "Wow, sagde han virkelig DET? Hvor det dog bare ræsonnerer dybt i mit hjerte, ja, i det inderste af min sjæl".

Kan jeg nå dertil med nogle af disse mennesker, så fryder min sjæl sig i en grad, så jeg skal holde på liv og lemmer, for at den ikke farer ud af kroppen for tidligt i en glædesdans.

Jeg har meget endnu at sige jer. Stay in touch! Fryd jer med mig!

Kære Thomas.

Da du nu genbruger dit indlæg uden at korrigere fejlen i indledningen, vil jeg så også genbruge min korrektion.

Ingen har kaldt dig for et krybdyr. Til din orientering har vi allesammen en krybdyrhjerne, for det er hvad man betegner den primitive del af hjernen som, fordi den reagerer spontant på stimuli uden at tænke over sine handlinger.

Jeg kan forsikre dig om, at ingen vil knægte din ret til at tro, hvad du vil, men du skal lade være med at kalde alle andres tro for forkert, for deres tro er ikke din sag, men deres egen.

Resten af dit indlæg er altså din mening om troen og om Jesus ord. Jeg håber du med dette lægger op til en debat, hvor du også vil respektere andres opfattelser og forstå, at din opgave som debattør er at redegøre for dine meninger og lytte til andres argumenter, ikke at afvise dem og overdænge dem med bibelcitater.

Jeg er sikker på, at det vil få (næsten) alle til at respektere dig og gå i dialog med dig.

Ingen af os har den fulde sandhed, men gennem debatten kan vi hjælpe hinanden til at komme et skridt videre ad den vej, vi hver især selv har valgt. Lad din egen oplevelse af Jesus ord og din egen fortolkning af, hvad den gør ved dig, inspirere andre, men prøv ikke at overtale andre til at forlade det, som de tror på.

Trosfrihed er både retten til at vælge sin egen tro, og til at være fri for pression fra anderledes troende.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Here lies an Atheist
All dressed up
And no place to go.

Hvem du end er, som ikke tør registrere dig, så ser det ud til, at jeg er betydeligt bedre klædt på til denne debat end dig.

Men grunden til, at du ikke har registreret dig, skal måske søges i, at du har fået forbud mod at bruge flere pseudonymer.

>>Eftersom der har været oprettet to tråde 'til ære' for mig,…<<

Der er ikke oprettet to tråde til ære for dig. Tråden "Ang. TILFÆLDET THOMAS!" var en besvarelse på ole bjørn's forespørgsel:

>>… Hvad mener de øvrige debattører, registrerede som anonyme? Er det en acceptabel løsning på problemet med debatterrorister?<<

Jeg læser ikke indlæg a'la dem du producerer. Jeg er ikke kristen og kommer fra en anden kultur hvor vi ikke kender- og beskæftiger os med kristne guder, profeter og bibler.

Jeg brugte overskriften fordi jeg er ukendt med at skrive i jeres forum og ikke vidste hvor besvarelser skulle placeres.

Jeg troede det var en appel til at få løst et problem og da jeg, læser også på denne debat svarede jeg.

Det er dog ikke forbigået min opmærksomhed at den eneste der rent faktisk læste indlægget er Michael derfor indeholder dette indlæg også svar til ham. Nej, jeg er ikke kristen og tror ikke på en sjæl.

I er skrupforvirrede de fleste men meget underholdende.


Debatlæser

.

Hej anonyme:o)



En reaktion a la manden der kører på motorvejen og bliver ringet op af sin kone:

"Skat, pas på, radioen meddeler at der kører en spøgelsesbilist på motorvejen!" til hvilket manden svarer "Én!? Der kører hundredevis af dem!!"

Uagtet det, så er det da ikke så unormalt at være skrupforvirret i en gal verden;o)..

Mvh

Hej Ole Bjørn..



Jeg vil en sjælden gang komme Thomas til forsvar..

Som Thomas har gjort os bekendt en del gange, taler han bare sandheden, og kan vi ikke håndtere dette, hvilket vi jo har bevidst via vores uendelige angreb med 'æg og rådne tomater' (eller var det omvendt?), så siger det jo bare mere om os end om ham, nemlig at vi ikke kender kærligheden..

Når Thomas nu siger at han er blevet kaldt et krybdyr, så er det naturligvis sådan.. Hvor vover du at tale Jesus' stridsmand imod? Havde vi levet i tidligere tider, ville jeg have kaldt dig kætter, men med henblik på at vi er på Trosfrihed.dk, må jeg jo nok desværre acceptere at vi alle har forskellige overbevisninger..

Mvh

Kære debatlæser.

Jeg læste da dit indlæg, og jeg er da glad for, at du har samme holdning som jeg, bortset fra dit sidste afsnit, hvor min holdning er delt mellem dig og Michael.

Som du ved er debattens princip fuld ytringsfrihed indenfor lovens grænser, så man skal enten overtræde loven eller bryde debatreglerne groft for at blive smidt ud.

Michael ser på pædofili som en sygdom, og har åbenbart medlidenhed med dem. Det har jeg også til en vis grad, men jeg har langt større medlidenhed med de børn, som bliver udsat for seksuelle overgreb. Det kan ødelægge deres senere seksualliv fuldstændigt.

Men hvad er pædofili? Hvor går grænsen mellem pædofili og kærlighed til børn. Da de senere års nærmest hysteriske reaktion på nogle sager om seksuelt misbrug blussede op og resulterede i, at mandlige børnehavepædagoger efterhånden ikke tør tage et grædende barn op på armen for at trøste det af frygt for en anklage for pædofili, kom jeg til at tænke på en lærer, jeg havde i mellemskolen, da jeg var 10 til 12 år gammel.

Han elskede børn og tog os tit på skødet og krammede os ind til sig, som var vi hans egne børn, og der var ikke antydning af seksuelle berøringer. Han krammede heller ikke de børn, som han mærkede følte ubehag ved det, og han gjorde heller ikke forskel på os i ros og karaktergivning, så vi blev aldrig kaldt for lærerens kæledægger af vore klassekammerater. Han var afholdt af alle, og vi glædede os til hans timer.

I dag ville han helt sikkert blive suspenderet på en anklage for pædofili.

Berøring er kærlighedens sprog, og som sådan opfattede jeg også hans krammeri. Hjemme fik jeg kram af min mor, men min far var forlængst holdt op med at kramme mig, for en mand krammede da ikke store drenge. Jeg blev ikke spurgt, om jeg savnede denne fysiske kontakt, men det gør alle børn mere eller mindre. Pædofilihysteriet har gjort, at børn får færre kærlige berøringer i dag, og det kan aldrig være godt.

Men hvis vi ser på de afvigere, som både føler sig tiltrukket seksuelt af børn og ikke kan afholde sig fra seksuelle berøringer eller andre seksuelle påtrykninger, stiller sagen sig anderledes. Syge eller ikke, de skal isoleres fra ethvert samkvem med børn, for børnene er langt vigtigere end en voksens lyster.

Jeg ville intet have imod at vi fik en forsvarer for sådanne handlinger her på debatten. Nogle af dem argumenterer endog for at børnene kan li' det og selv ønsker det. Jeg skulle personligt dissekere alle hans argumenter og klæde ham af (symbolsk) for åbent tæppe, så folk på samme tid kunne forstå, at vi skal dæmpe hysteriet overfor kærlige berøringer og stramme kursen overfor misbrugere.

Sygdom er en forklaring, men kan aldrig blive en undskyldning for at misbruge børn.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Nu skal det lige for en god ordens skyld nævnes at jeg aldeles ikke går ind for pædofili. Overgreb mod børn skal da straks standses og forbryderen straffes.

Det giver heller ingen mening at lade en pædofil plædere for sin fejagtige opfattelse men derimod er det nødvendigt, hvis man vil helbrede ham, at bringe ham til en forståelse af hvad det er i ham selv som gør ham skyldig i denne forbrydelse. Der er altid en årsag og den mest almindelige årsag er en person som er overladt til ensomhed og isolation.

Kærlighed er det absolut største af alt. Gud er kærlighed, og kærlighed er af Gud. Jesus er et lys, der kom til verden, og hans lys kan frelse menneskers sjæle. Hvis mennesket vil holde fast i hans ord, vil det bære frugt til evigt liv.

Men lyset er blevet skjult. Det er blevet skjult ved, at hans navn ikke længere associeres med hans budskab og ord, men med nogle religiøse dogmer og traditioner.

Skal lyset igen have lov at skinne, så skal det mørkets tæppe, der skjuler det, rives bort.

At kæmpe for en sag - selv den mest retfærdige af alle - vil betyde, at man "træder nogle over tæerne". Dog må det aldrig holde dem, der hungrer efter retfærdigheden, tilbage fra at kæmpe for den!

Når jeg kæmper mod religiøse dogmer og siger: "Vælg ikke religionen - vælg Jesus!" og: "Vælg ikke kirkens dogmer og ritualer - vælg Jesu ord og ånden i dem!", så er det ikke for at tvinge de religiøse til at vende om. Er man først gået ind ad den religiøse dør, så er det svært at vende tilbage til livets dør, der stiller krav om at forbedre sig og udøve kærlighed.

Nej, jeg taler til dem, som står foran de to døre, men som ikke er i stand til få øje på livets dør, fordi religionens dør er prydet og stor, i forhold til livets dør, som er smal og trang!

Vil det ske, at jeg pisser nogle af? Ja! Betyder det, at det er forkert, det jeg gør? Nej! Ikke så længe sagen er retfærdig.

En af mine venner kæmper for dyrenes rettigheder. Han er veganer. Nøj, hvor folk bliver pisset af, når han og andre barmhjertige mennesker taler imod den ubarmhjertige mishandling og nedslagtning af jordens uskyldige væsener.

Men hvor er jeg glad for, at han tør tale i det åbne, i lyset. For sandelig: Barmhjertigheden - også over for selv de mindste af vores brødre og søstre på denne jord - er meget større end de stemmer (uanset hvor mange stemmer, der er tale om!), der forsøger at overdøve den.

Til jer, der ønsker at gå ad barmhjertighedens smalle sti: Frygt ikke dem, som går på tværs af jeres sti. I vil komme til at træde nogle over tæerne, mens I vandrer, men stop ikke op! Fortsæt og vis jer i lyset - lad jeres barmhjertighedens og retfærdighedens stemme gjalde ud over landskabet, så at de, der har ører og hjerte, må hører og forstå... og følge jer til evigt liv!