Arne: Det kunne se ud som om, du missede historien om de to bilister, hvor den ene siger dumme svin og den anden præsentere sig med sit navn, hvorved den førstes ord kommer til at ligne en præsentation af ham selv som et dumt svin

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

SVAR: Tjaee … Sådan forstår jeg ikke dit eksempel, som jeg mener, kan forstås fra flere vinkler.

Kunne jo også være du missede/"missede" hvad jeg skrev:
"Den måde vi opfatter verden på, er vi vel selv ansvarlig for."

… men lad det nu bare ligge.

Faktisk syntes jeg B opfører sig mest provokerende af de to, men det er jo ikke til at afgøre, hvem der er hvad … (et dumt svin) … da dit eksempel om A og B intet oplyser om hvad der præcist skete, før A og B hilser på hinanden og ej heller hvad deres møde ender ud i.

Jeg mener heller ikke, det er interessant, hvem der i dit eksempel siger, eller er det "dumme svin" i denne sammenhæng, da det du i trådstart efterspørger, er hvordan man slipper for "hån og spot"

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Vil man kappestrid … også ædel kappestrid så vil der også findes "dumme svin" (hån og spot)

Som tidligere skrevet så mener jeg, strid er strid og er man på et debat fora for at vinde, mener jeg ikke man har mulighed for at høre, det der bliver sagt til en ordenligt, da jeg formoder man er i en forsvars/angrebs position når ens tilgang er kappestrid … som en brydekamp hvor man ønsker at være vinderen.

Vores deltagelse på Trosfrihed.dk er vel for at blive klogere og udveksle synspunkter og eller blive bestyrket i vores nuværende standpunkt, og ikke for at vinde …

… eller tager jeg fejl?

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Angående du (Arne)skrev: "Jeg ser, at du citerer mig for synkretisme - men ikke kommenterer???"

SVAR: Det forvirrede mig, du blandede fodboldkampe, religioner og ateisme sammen i dit forsøg på at forklare, hvad du mener med ædel kappestrid og ydermere underbyggede det med:

"Synkretisme kan inspirere til kreativitet - modsat religionskriges massemord og forstenede dogmatisme"

Jeg ved godt hvad ædel kappestrid står for, men det mener jeg ikke hører hjemme på et debatforum, selv om jeg godt ved man nemt kan "falde i den grøft."

Arne: Og du har selvfølgelig ret, når du skriver:

Citat: Den måde vi opfatter verden på, er vi vel selv ansvarlig for.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

SVAR: Ok …? … Hvorfor skrev du så ikke bare det fra starten i stedet for at blande A og B ind i det?


Arne: Men det betyder vel også en hel del for opfattelsen, hvordan verden faktisk er

SVAR: Hvem bestemmer hvordan verden faktisk er?

Ohøj hr. lægmandsprædikant..

Ja jeg kender din mangel på glæde når det drejer sig om litteratur der ikke ansporer livet som noget i sig selv meningsfyldt, men samtidig må vi jo erkende at det ofte er sådan, at vi glædes over det vi ikke havde forestillet os en sådan glæde over, så...
Og jeg ved det godt, ak oh vé hvor liturgien dog har fængslet mennesketanken fra i frihed at ku lette og flyve fra nærmeste til de fjerneste udsigtsposter, men i stedet måtte sidde dér på bænken og gumle på den samme idé, dog gerne nye forklædninger – eller samme ikon! Ja der må jo være nogen næring i denne gamle brødskorpe: trygheden ved rokkens hjul der spinder den samme melodi mens røster hæves til skyerne om det evige liv, om hvilket hænder fredfyldt foldes i lyksalig indre harmoni. Ak ja tiderne, havde ens gamle beknudrede ben dog bare vandret rundt i 1500-tallets klostergård sammen med de andre lyksalige brødre, de gode gamle tider med de gode skikke, ikke sandt, hr. prædikant? Er man i dag stresset og slet ikke ka finde melodien, ja så er der kun kurser i yoga og transcendental meditation, eller man ka som en guldhamster spæne rundt i fastlagte mønstre med pulsovervågning, variationerne er mange men melodien den samme, men så alligevel ikke helt.
Og historisk har underdanige jo altid sunget blasfemien ind i hinandens ører, det i enhver samtid så selvindlysende, som solen der skærer skygger til, den suggestive kompres på blodfattige egne, mens satiren med lun ironi og sarkastiske stænk pudsede de helliges isser, ofte uden at de selv opdagede det.
Men nu ka du jo se, dine frihedshungrende øjne ska’ nu alligevel ha den bid brød som tanken ikke selv under den, ja du ka tilmed betragte det som en oblat, en hellig ikon. Læsningen er stimulerende og skaber lyst til vingesus i fjerne egne – og faktisk bestilte Prokotkin her ikke selv andet end at bryde op, rejse rundt for at udbrede tanker om revolutionerende økonomi for fattige arbejdere, et anarki mod det bestående som gjorde ham arveløs. I din terminologi er der velsagtens tale om en lille profet på socialt oplysningsarbejde, i hvert fald ka Prokotkins ”En anarkists erindringer” udmærket læses uden overvågningsgrejer på arme og ben, det er stadig en fantastisk fin bog – medmindre selvfølgelig at man anser den for blasfemisk, en hån…ja ufda, hva’…;)

mvh
Simon