|
0
registrerede
598
gæster og
605
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Ytringsfrihed og blasfemi
|
Ohøj hr. lægmandsprædikant..
Ja jeg kender din mangel på glæde når det drejer sig om litteratur der ikke ansporer livet som noget i sig selv meningsfyldt, men samtidig må vi jo erkende at det ofte er sådan, at vi glædes over det vi ikke havde forestillet os en sådan glæde over, så...
Og jeg ved det godt, ak oh vé hvor liturgien dog har fængslet mennesketanken fra i frihed at ku lette og flyve fra nærmeste til de fjerneste udsigtsposter, men i stedet måtte sidde dér på bænken og gumle på den samme idé, dog gerne nye forklædninger – eller samme ikon! Ja der må jo være nogen næring i denne gamle brødskorpe: trygheden ved rokkens hjul der spinder den samme melodi mens røster hæves til skyerne om det evige liv, om hvilket hænder fredfyldt foldes i lyksalig indre harmoni. Ak ja tiderne, havde ens gamle beknudrede ben dog bare vandret rundt i 1500-tallets klostergård sammen med de andre lyksalige brødre, de gode gamle tider med de gode skikke, ikke sandt, hr. prædikant? Er man i dag stresset og slet ikke ka finde melodien, ja så er der kun kurser i yoga og transcendental meditation, eller man ka som en guldhamster spæne rundt i fastlagte mønstre med pulsovervågning, variationerne er mange men melodien den samme, men så alligevel ikke helt.
Og historisk har underdanige jo altid sunget blasfemien ind i hinandens ører, det i enhver samtid så selvindlysende, som solen der skærer skygger til, den suggestive kompres på blodfattige egne, mens satiren med lun ironi og sarkastiske stænk pudsede de helliges isser, ofte uden at de selv opdagede det.
Men nu ka du jo se, dine frihedshungrende øjne ska’ nu alligevel ha den bid brød som tanken ikke selv under den, ja du ka tilmed betragte det som en oblat, en hellig ikon. Læsningen er stimulerende og skaber lyst til vingesus i fjerne egne – og faktisk bestilte Prokotkin her ikke selv andet end at bryde op, rejse rundt for at udbrede tanker om revolutionerende økonomi for fattige arbejdere, et anarki mod det bestående som gjorde ham arveløs. I din terminologi er der velsagtens tale om en lille profet på socialt oplysningsarbejde, i hvert fald ka Prokotkins ”En anarkists erindringer” udmærket læses uden overvågningsgrejer på arme og ben, det er stadig en fantastisk fin bog – medmindre selvfølgelig at man anser den for blasfemisk, en hån…ja ufda, hva’…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
