Tikka:
(Arne) Mit svar:
Idéen om, at den måde, vi ser verden, er en illusion, tror jeg ikke primært er et resultat af tankevirksomhed, men derimod stammer fra nogle "oplystes" erfaringer.

SVAR/Tikka: Erfaringer er vel lagret viden?



Tikka:
(Arne) Mit svar:
Med udtrykket "glemme sig selv" mener jeg blot at se sig selv som en del af verden på lige fod med alt andet.

SVAR/Tikka: Hmm ok ... men det forsvinder ondskaben … din ondskab da ikke af. (?)
Gør du intet for at fjerne dit begær/ondskab? … Hvis jo … hvordan gør du det, hvis ikke du ændrer sind?



Tikka:
(Arne) Mit svar:
Ja, Bibelen sætter mennesket over alt andet her i denne verden og ignorerer vore skader på miljøet nu til dags.
Der er en masse godt i Bibelen, men hér er den for mig ufuldkommen.


SVAR/Tikka: Bibelen sætter Gud Jahve over alt!

Da ”han” er skaberen og ejeren af sit skaberværk vil ”han” ifølge bibelen stoppe menneskenes ondskab … ”Vi” venter blot på Jesu genkomst.



Tikka (om det absolutte intet):
(Arne) Mit svar:
Man kan vel i det mindste gøre sig klart, at verden ikke er en selvfølge (Iflg. naturvidenskaben ophører denne klode at eksistere som en planet, når solen løber tør for brint - med andre ord: Jorden er noget midlertidigt).

SVAR/Tikka: Ifølge bibelen vil jorden bestå evindeligt, fordi det er guds vilje.

... Men kender godt når noget ”selvfølgeligt” mistes … eller man evt. fantaserer om at det kan ske. Det kan bevirke, at værdsættelsen at det selvfølgelige højnes og eller stilles i et andet lys.



Tikka:
(Arne) Mit svar:
Min fornemmelse er, at vi menneskers mange gudsbegreber er for fattige i forhold til hvad der ligger bag verdens væren.
Men dét, at vi får lov at eksistere udtrykkes, synes jeg, mindst ringe her

SVAR/Tikka: Jeg forstår ikke meningen med dit link, som jeg opfatter som grimt og frastødende.

... Og jeg forstår ikke, du viser dette billede i denne sammenhæng, når du ikke mener, Jesus lever, og måske aldrig har gjort det … og jeg forstår ikke, hvordan billedet kan ha’ andel i årsagen til menneskets eksistens.

Tikka:Jo, men pointen er jo, at det ikke er logisk tankevirksomhed.

SVAR/Tikka: Og hvorfra mener du så disse ”oplystes” erfaringer om menneskelivet som illusorisk stammer fra, før de gøres til tankevirksomhed?


Tikka:
(Arne:) Taknemmeligheden over at få lov at eksistere - og at verden eksisterer - er en stor hjælp, oplever jeg.

SVAR/Tikka: Ja, taknemmelighed hindre mange synder, men kræver dog man har et billede af hvad synd/ondskab er, så ikke taknemmeligheden for ens egen eksistens blot fejres på andres bekostning.


(Arne:) Dertil, som før nævnt: Hvad der er ondt set med vore øjne, det er måske knap så ondt set med "større" øjne.

SVAR/Tikka: … "større" øjne …? hvis øjne tænker du på?


(Arne:) Er det ondt, at vi laver oprindelig natur om til f.eks. kornmarker, som er godt for os?
Hvad med alt dét, vi udrydder?
Er det godt, at tsunamier og klimaforandringer måske vil reducere antallet af os mennesker her på kloden - så vi ikke skader så meget andet her på denne klode?

SVAR/Tikka: Spørgsmålet er, hvem der har retten til at sætte normerne for godt og ondt, og det har bibelens gud ifølge skrifterne, da det skabte er ”hans” ejendom, som mennesket er sat til at forvalte.

… men uanset tro så vil ondskaben i alle dens afskygninger bestå, så længe mennesket opfører sig egoistisk og hensynsløst, og kan medføre til vor egen undergang på grund af manglende kærlighed til (gud og) næsten.


Tikka:(Arne:) Ja, det siger Bibelen.


SVAR/Tikka: Ja bibelen sætter gud over mennesket.


Tikka:
(Arne:) Jo, men her forekommer naturvidenskaben mig at være mere troværdig.

SVAR/Tikka: TRO-værdig er dog tro.


Tikka:
(Arne:) I den ortodokse kristendom kan man vist godt sige, at bogstaver og billeder er ligestillet, samt at den oprindelige kristendom går videre fra Kristus-idéen til generation efter generation direkte fra menneske til menneske.

Kristus-ikoner, som den her viste, siges at være "vinduer til det himmelske".
Den hér aktuelle ikon har intet perspektiv - man kan ikke gå bag om evigheden - en baggrund, der symboliserer "det uskabte lys" - lyset fra den uskabte - som kun kan være én - en svulmende hals, der symboliserer Helligånden - og personen - den, der både fuldt ud er Gud og fuldt ud er menneske.

Når jeg møder denne ikon, mærker jeg øjnene, der kigger ind i mig - helt til bunden af mit hjerte - med guddommelig kærlighed.
Jeg er elsket, som jeg er - og alle symbolerne - også Den Hellige Treenighed - er egentlig kun kulisser for dette budskab fra ...

Det er, hvad jeg oplever - og inspireres af - til at give kærligheden videre - så godt jeg kan.

SVAR/Tikka: Det der sker for dig, når du kigger på ikonet, kan jeg ikke modsige, da oplevelsen er personlig.

Jeg vil heller ikke gå ind i selve billedfortolkningen, da jeg som udgangspunkt opfatter billeddyrkelse som afgudsdyrkelse.

… Men at føle sig værdsat er for de fleste befordrende til større selvværd.

Dog vil jeg på baggrund af din forklaring spørge dig, om du mener, man kun kan give kærligheden videre efter at været blevet bekræftet i at være værdig til at modtage den?

Teodicéen er et reelt problem for kristendommen, det ligger fast.

Eftersom, der er ondskab i verden, gælder en af følgende forhold:
1) Gud er ikke god
2) Gud er ikke almægtig
3) Mennesket har ikke forstået guds hensigter. Det, der fremstår som ondt, er i virkeligheden godt - vi forstår det bare ikke.

Kristne har stædigt fasthold at gud er god og almægtig, og derfor i et vist omfang argumenteret for 3). Men, det er ikke en lødig argumentation.

Man skal dog være opmærksom på, at vi ikke reelt kender gud, kun det gudsbillede vi repræsenteres for i bibelen. Og, da bibelen ikke er guds værk (iflg bibelen selv), så er det som sådan ikke et problem for gud, kun mennesket.

Samlet set, så har kristendommen et konsistens-problem på dette område. Men, det er måske ikke så afgørende for kristendommen som helhed