|
0
registrerede
49
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19649 - 24/09/2015 19:46
At Ære Verdens Væren
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7212
Sted: Sydsjælland
|
|
I mindst 40.000 år har vi mennesker haft idéer om ”VERDENS VÆREN” – hvis man ellers kan bruge disse to ord som samlebetegnelse for menneskehedens forsøg på at opfatte/erkende dét, at verden – og vi selv – er til.
At vi overhovedet reflekterer over Verdens Væren kan vel siges at skyldes, at vi mennesker har bevidsthed en evne, som er vanskelig at forstå – og endda tillige det ubevidste, som vel er endnu mere uforståeligt.
Det er enorme mængder af idéer, forestillinger – og tillige videnskabelig viden – vi i tidens løb har udviklet – og især naturvidenskaben blomstrer.
Kort sagt, vi ved - og forestiller os - imponerende meget om verden, men der er frygtindgydende meget mere, vi ikke ved.
Vi ved ikke hvor stort universet er.
Ej heller ved vi så meget om, hvad det består af.
Vi ved heller ikke, om der er flere universer.
Anderledes med religionerne. De beskriver – hver på deres egen måde – hvordan verden er blevet til, og hvordan den er indrettet, og de bruger for det meste ordet/begrebet: Gud som årsag/skaberkraft: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” - ligesom de giver leveregler.
Der er masser af stor skønhed og inspiration i religionerne, men de synes alle at have en tendens til at stivne.
Som den danske mystiker Johannes Anker Larsen engang skrev:
En slange skifter ham gentagne gange. Den aflagte ham er en religion, men slangen selv, den befinder sig et andet sted (gengivet efter hukommelsen).
Religiøs udvikling og kreativitet ser vi ellers ikke meget til nu om dage, men nævnes kan da den danske mystiker Martinus (Thomsen)
Og mens J. Anker Larsen fortæller om ”evighedsøjeblikke” fortæller Martinus om alts ”universelle sammenhæng”, hvad der kunne få én til at tænke på naturvidenskabens ikke forklarede quantum entanglement
Der kunne nævnes så meget andet, men samlet set er mit indryk dét, at vi lever i et ”ufatteligt mirakel” – at vi selv er en del af det – at det er umuligt at forestille sig, hvis det ikke eksisterede – og at det dybest set næppe kan undgå at føde taknemmelighed og kærlighed til verdens – og vores egen væren.
Og så er alt det andet måske mindre væsentligt 
M.v.h. Arne 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#19651 - 26/09/2015 02:39
Re: At Ære Verdens Væren
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1901
|
|
Du skriver meget og konkluderer selv, men her er alligevel et par små pip. Arne: og at det dybest set næppe kan undgå at føde taknemmelighed og kærlighed til verdens – og vores egen væren. Det er nok ikke alle der oplever ”taknemmelighed og kærlighed til verdens – og vores egen væren.”Jeg mener, det måske nok er en overskuds betragtning, og/eller øjebliks oplevelse(r) for nogle, men nok ikke den oplevelse man har, hvis man eksempelvis mangler det helt fornødne, eller på anden vis ”har nok at se til” med mindre man er religiøs. Arne: Og så er alt det andet måske mindre væsentligt Hvad der er væsentligt afgøres vel af omstændighederne i ens liv, i forhold til hvorfra/hvordan det ses/opleves. (?)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#19652 - 26/09/2015 12:26
Re: At Ære Verdens Væren
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7212
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Tak for indlæg.
Jeg må jo give dig ret i, at tilværelsen kan være så pinefuld, at ikke-væren er at foretrække - såsom ved uudholdelige smerter og ubærlig angst.
Sult, tørst og dødelige naturkatastrofer indeholder jo ikke noget valg 
Men når det handler om alle dem, der alene er utilfredse, synes jeg godt man kan se situationen som en noget "forkælet" holdning til egen eksistens.
Jeg gør i hvert fald
For her er spørgsmålet vel: Er ikke-væren at foretrække?
Dét, jeg peger på, er blot, at tilværelsen ikke er en selvfølge - men en gave - af ukendt oprindelse
M.v.h. Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#19653 - 26/09/2015 15:23
Re: At Ære Verdens Væren
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 1901
|
|
Arne: Dét, jeg peger på, er blot, at tilværelsen ikke er en selvfølge - men en gave - af ukendt oprindelse Jeg mener livet er en selvfølge så længe jeg har det, og en gave når jeg husker det/beslutter det … og gaven er fra gud/skaberen, når "han" er virkelig i mit liv/bevidsthed. Hvordan ”alting er” afgøres af bevidstheden og hvor man har sit fokus, mener jeg.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#19655 - 27/09/2015 11:16
Re: At Ære Verdens Væren
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7212
Sted: Sydsjælland
|
|
|
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
