| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
215 
gæster og
92 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #22988 - 31/03/2017 02:35  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM – her i forårsnatten..
 Lente currite, noctis equi!
 (Il kun langsomt, I nattens heste!)
 - Ovid, Amores.
 
 Inden tætmås lige et par ord, samt det resterende af Haldans digtsamling Stilheden, måske en enkelt dertil: ja foråret gir vinger, blikke brænder i stråleøjne, det sære lys, selv folk man ikke rigtig kender synes der at være noget forandret over, deres små soldanse – tør vædde på fiskerne laver rejehop, når de tror at ingen ser det!
 
 Ja jeg håber min sæl hr. Ryge er ovnklar og snaden stoppet, så ingen må undvære deres niogtyve minutters naturbad – selvom andre vel sidder uroligt med idéer om at bade i sig selv.
 
 Men med øjnene på rejsefod ka’ du her bevæges af første og sidste strofe i digtsamlingen Stilheden – tænk at rejse rundt i Grønland, snappe synet i sig og folde vingerne ud?...
 
 Dag
 
 Og det blev dag. Rød ild slog ud bag fjældet
 og rørte ørnens vinge. Fåreflokke
 bar morgentågen bort på lodne rygge
 til mørket mellem nøgne klippeblokke.
 
 En sø i fjældet morsede til himlen
 med blanke solreflekser. Fjordens bølger
 gik skingrende af sollys op mod elven
 som jaget af en hemmelig forfølger.
 
 Et monument af is flød lysomstrålet
 ind i sit eget billede. En dønning
 bevægede de dryppende konturer
 der krøb som slanger under skibets lønning.
 
 To master rørte himlen. Sejl bar brisen
 som lette sæbebobler over vandet.
 Et ekko af et skud - - Så føltes landet.
 Og mellem bjerge lyste indlandsisen.
 
 *
 
 Lys nat i Narssak
 
 Farverne mørknede langsomt og skumringen silede
 stille som regn mellem husene- I silhuet
 vandrede to på den skrånende himmel og smilede
 gennem en cirkel af lys fra en tændt cigaret.
 
 Lattermildt nynnende vand i en bæk var den eneste
 lyd i det ventende rum. Og det grønne og blå
 kæmpede ene om himlen, der bar på den reneste
 tone af bristede farver før natten faldt på.
 
 Svigtet af vinden stod kæruld i klynger og lyttede.
 Veje løb vild i en fjern horisont. Og musik
 vandrede opover fjældet, der hemmeligt byttede
 farver med fjorden hvor tågerne dansende gik.
 
 Huse gav slip på den sovende jord og gled drømmende
 ind i den tidløse himmel bag bjergenes rand.
 Og gennem kløfter i stilheden kaldte den strømmende
 evigt bevægende rytme af levende vand.
 
 - Halfdan Rasmussen.
 
 Bedste hilsner, god weekend! ;)
 Simon
 P.s.: tak for link!
 
 
 Redigeret af Simon (31/03/2017 02:40)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #22995 - 01/04/2017 06:07  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Et morn'..
 til lørdagens morgensangere & snorketræer i drømmeland, her mens kaffevandet koger ved siden af de æg, der næsten kalder på dårlig samvittighed under morgensymfonien - derfor et lille spring i tiden:
 
 Som søgelysets kolde høje flamme
 skal digtet staa i nattens mørke ramme.
 
 Og først naar dagen gryr og taagen letter
 skal rammen splintres af de lyse nætter. -
 
 Hør uglens skrig! Hør spættens hammer banke!
 Et foraar gror. Hver underkuet tanke,
 
 hvert skær af liv, som barkens panser gemte
 skal spættens næb forløse fra det glemte.
 
 Hør spættens banken! Lyt til uglens kalden!
 Lavt brænder flammerne i urnehallen.
 
 Mørkt drypper natten ind i kolde hænder.
 Hvor er du ven. Hvor er I alle venner ...
 
 
 - Sådan begynder Halfdan Rasmussens Digte under besættelsen (1945), en kurv af guldæg til øjne -
 
 Og det, du troede, du skulle,
 er blot et skin, en puppe af mening,
 af hvilken formålet først bryder frem, når det er nået.
 Om overhovedet. Enten var der intet formål,
 eller målet hæver sig over din forestilling
 og forvandles til sin fuldbyrdelse.
 
 - T.S. Eliot, Little Gidding.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |