|
0
registrerede
24
gæster og
220
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM – her i forårsnatten..
Lente currite, noctis equi!
(Il kun langsomt, I nattens heste!)
- Ovid, Amores.
Inden tætmås lige et par ord, samt det resterende af Haldans digtsamling Stilheden, måske en enkelt dertil: ja foråret gir vinger, blikke brænder i stråleøjne, det sære lys, selv folk man ikke rigtig kender synes der at være noget forandret over, deres små soldanse – tør vædde på fiskerne laver rejehop, når de tror at ingen ser det!
Ja jeg håber min sæl hr. Ryge er ovnklar og snaden stoppet, så ingen må undvære deres niogtyve minutters naturbad – selvom andre vel sidder uroligt med idéer om at bade i sig selv.
Men med øjnene på rejsefod ka’ du her bevæges af første og sidste strofe i digtsamlingen Stilheden – tænk at rejse rundt i Grønland, snappe synet i sig og folde vingerne ud?...
Dag
Og det blev dag. Rød ild slog ud bag fjældet
og rørte ørnens vinge. Fåreflokke
bar morgentågen bort på lodne rygge
til mørket mellem nøgne klippeblokke.
En sø i fjældet morsede til himlen
med blanke solreflekser. Fjordens bølger
gik skingrende af sollys op mod elven
som jaget af en hemmelig forfølger.
Et monument af is flød lysomstrålet
ind i sit eget billede. En dønning
bevægede de dryppende konturer
der krøb som slanger under skibets lønning.
To master rørte himlen. Sejl bar brisen
som lette sæbebobler over vandet.
Et ekko af et skud - - Så føltes landet.
Og mellem bjerge lyste indlandsisen.
*
Lys nat i Narssak
Farverne mørknede langsomt og skumringen silede
stille som regn mellem husene- I silhuet
vandrede to på den skrånende himmel og smilede
gennem en cirkel af lys fra en tændt cigaret.
Lattermildt nynnende vand i en bæk var den eneste
lyd i det ventende rum. Og det grønne og blå
kæmpede ene om himlen, der bar på den reneste
tone af bristede farver før natten faldt på.
Svigtet af vinden stod kæruld i klynger og lyttede.
Veje løb vild i en fjern horisont. Og musik
vandrede opover fjældet, der hemmeligt byttede
farver med fjorden hvor tågerne dansende gik.
Huse gav slip på den sovende jord og gled drømmende
ind i den tidløse himmel bag bjergenes rand.
Og gennem kløfter i stilheden kaldte den strømmende
evigt bevægende rytme af levende vand.
- Halfdan Rasmussen.
Bedste hilsner, god weekend! ;)
Simon
P.s.: tak for link!
|
|
|
|
