|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Et morn'..
til lørdagens morgensangere & snorketræer i drømmeland, her mens kaffevandet koger ved siden af de æg, der næsten kalder på dårlig samvittighed under morgensymfonien - derfor et lille spring i tiden:
Som søgelysets kolde høje flamme
skal digtet staa i nattens mørke ramme.
Og først naar dagen gryr og taagen letter
skal rammen splintres af de lyse nætter. -
Hør uglens skrig! Hør spættens hammer banke!
Et foraar gror. Hver underkuet tanke,
hvert skær af liv, som barkens panser gemte
skal spættens næb forløse fra det glemte.
Hør spættens banken! Lyt til uglens kalden!
Lavt brænder flammerne i urnehallen.
Mørkt drypper natten ind i kolde hænder.
Hvor er du ven. Hvor er I alle venner ...
- Sådan begynder Halfdan Rasmussens Digte under besættelsen (1945), en kurv af guldæg til øjne -
Og det, du troede, du skulle,
er blot et skin, en puppe af mening,
af hvilken formålet først bryder frem, når det er nået.
Om overhovedet. Enten var der intet formål,
eller målet hæver sig over din forestilling
og forvandles til sin fuldbyrdelse.
- T.S. Eliot, Little Gidding.
mvh
Simon
|
|
|
|
