Hr. lagmandsprædikant..

Det var guden, Huxley ikke mente han ku’ vide noget om, men det er jo i realiteten rent sludder, hvis bare du flytter forudsætningen for gudens eksistens til den menneskelige fantasi som referent. Dér har du således alle muligheder for at vide noget om guden han tog stilling til, samt alle de øvrige guder, der gennem tiden har berørt og påvirket mennesker gennem kulturen de blev oprettet i.
M.a.o. begrænser du altså din mulige erkendelse, ved bare at lade Huxley def. din intellektuelle kapacitet, selv om du givet ved noget om forhold der end ikke havde tilgang til hans fantasiverden. For øvrigt er du jo slet ikke agnostiker, altså en ”svag ateist”, det er bare det samme kreationistiske vås fra dig, men bare en religiøs mand der tror, at verden omkring dig er skabt af en universel bevidsthed, altså en mystisk guddom, og dvs. nul agnostiker i dig.

Du tror blot, at du med Huxley kan indføre muligheden for at dit ”guddommelige univers” har eksistensevne, men kun ved hjælp af nøjagtig de samme mystifikationer der prægede så mange mennesker tilbage i tiden, ikke mindst din egen barndom. Det er derfor ikke eksakte videnskaber, filosofi, verden, ateister, universet eller nogen som helst form for biologi, der har din interesse, udelukkende et overnaturligt syn på verden og mennesket, og af denne ene grund, at du med alle midler ønsker at blive overbevist om noget usandsynligt, og derfor bare lader uvidenhed og fantasier om hvad mon befinder sig i videnshuller def. din tilgang til erkendelse fra det fælles virkelighedsrum. Længere er den faktisk ikke Arne.
Men ser du, heller ikke dét var Huxleys intention, og sandheden flagrer stadig ikke rundt i dine fantasier eller uvidenheden, dermed heller ikke erkendelsen, som du kun ønsker at mystificere fordi du tror, at der befinder sig en erkendelse i din religion!
Du ka derfor roligt def. din intuition på helt andre forudsætninger, lidt biokemi og logisk tænkning ville ikke skade. På den måde vil du ligesom andre troende kunne def. din tro ved håbet og ønsket om, at det der står i din bibel osv. måtte vise sig at være sandt.
På den måde får du heller ikke forvrøvlet videnskaber ud i det usandsynlige. God weekend ;)

mvh
Simon
P.s.: Græske guder og helte havde fvt. forankring i en objektiv virkelighed, de kunne erkendes og rådføre den forvildede gennem sandsigersker m.m. Du ka' med Gelsted påny ta på ontologibustur ud i de historiske kap. af kulturen der var vor kulturs arne. Det var dér din kristne tro fik krop og sjæl, om end noget forandret gennem kirkefyrster, og trods de buddhistiske sludderbukser du senere selv iførte den. En af de bedste krimis jeg har læst, var faktisk Iliaden, som du må ha læst. Græsk digtning er både smuk og spændende, og det undrer mig egentlig stadig, at sådan en overtroisk mand som dig, ikke har større interesse i den slags!

Det drejer sig kun om få ting her:

1) mystifikationer findes i sproget om, ikke i selve verden – at tillægge verden de mysterier sproget tilbyder, det er netop hvad kreationister som du bedriver, og har intet at bestille med hverken svag eller stærk ateisme.
2) sandheden er en egenskab ved udsagnet, ikke et fænomen der fiser rundt i dit indbildte guddommelige univers!
3) der er kun én erkendelse at finde i dit indbildte guddommelige univers – du ved, det du kommunikerer med ved hjælp af symboler på dit træstykke: det er lodret forkert fordi det er usandt, og det er usandt fordi din fortælling ikke har forankring i noget sandsynligt!
4) dine jørgenspørgsmål har ingen forankring i astronomi, ikke i nogen videnskaber, men derimod i forestillingen om, at der i det ukendte måtte findes en mening med det kendte, m.a.o. afspejler dine jørgenspørgsmål kun din overnaturlige tro.

Man ka’ ikke sige du har et egentlig livssyn eller verdensbillede, forhold i livet eller i verden optræder nemlig slet ikke som genkendelige fænomener i dine mystifikationer. Man ka’ derimod sige, at du har en religiøs tro på at livet indeholder nøjagtig de mysterier og mirakler der jo udspringer fra din fantasi, og at din fantasi har fået sin næring i netop de trosbekendelser bl.a. kristendommen udbyder – buddhismen og agnosticismen bruger du som andre kreationister kun til at få lempet dine guddommelige fantasier ud i noget uerkendeligt, hvilket selvfølgelig er samme nonsens, som når du fx projicerer mystikken ud af sproget og ind i din egen natur ;)
Det sir derfor sig selv, at der i dine forventninger til livet må ligge en stor utilfredshed, noget er ikke helt som fantasien tilskikker det, hvorfor eventyret som en guddommelig lille spradebasse vist lige er noget for sådan en HCArne som dig. Der er ganske rigtigt intet sandsynligt der taler for din drøm som guddommeligt fænomen Arne, men ved hjælp af en smule overnaturlig tro og lidt selvsuggestion – som du jo i forvejen er rigtig godt bekendt med anvendelsen af – må du næsten formodes at ku' iscenesætte dig selv som kerub i en fantasiverden parallelt med virkeligheden omkring dig. I forvejen driver du vist med lidt parallel kommunikation, så hold du bare kursen HCArne, brumbasser har i teorien også lidt besvær med opdriften, så du sir bare til, hvis du har brug for et skub – læg her vel mærke til, at ateister slet ikke er af det stof din fantasi har gjort dem til, det er Huxley for resten heller ikke…;)

mvh
Simon

Hej Arne..

Her lidt guf til dine ører, du er jo alt for ung til at forsvinde i gamle mysterier, så ta et medhør på den her: https://www.youtube.com/watch?v=AV333o9bRWk

mvh - og ha en hygsom st. bededag og weekend ;)
Simon