Hr. lægmandsprædikant...
Ser man bort fra hvad der rent faktisk snurrer i din tankegang, hvorfra jørgenspørgsmålene popper op, ku’ man godt få den tanke, at Arne en dag ender med at blive en hel lille agnostiker; men den idé taler ingen erfaringer for, idet vi jo utallige gange har undersøgt værdisynet i dine mentale irgange, og der kun fundet en række fantasifulde selvanskuelser med fx din intuition som teleslyngen til et univers af ”åndelige bevidstheder”, der bare farer rundt i skabt mystik med indlysende parallel til overtroen i religiøs dogmetro i øvrigt.
Så det er altså ikke en observerbar natur eller det observerbare univers, din interesse befatter sig med. Det er ikke med kikkert du fascineres af stjernebilleders lyshav, eller hensunken i eftertanker, diskuterer det sete og noget muligvis bagvedliggende med interessenter, nejda! For din interesse begrænser sig blot til en rugen over fantasier overtroiske mennesker stadig producerer med flid og indlevelse; det er deres fantasiunivers du bruger din tid på, derved dine ”følerier” opstår, og gerne forestiller du dig, hvordan masser af ”åndelige bevidstheder” flagrer rundt derude i det ukendte og bruger tiden på at skabe mening i det kendte, selvfølgelig uden mulig menneskelig erkendelse, det er klart ;)
Så nej, brugbare og måske ligefrem frugtbare beskrivelser af det observerede, evt. med forestillinger og gerne fantasier derudfraskabt, har slet ikke din interesse. Når bare nogen der forestiller sig dig som agnostiker gør sig dette klart, da mener jeg både du og dit dilemma er forstået, nemlig som en troende, der blandt andre troende gerne ser, at en mening med livet er en realitet, men sidder fast i tvivlen!
Pointen er jo, at troende almindeligvis evner at efterleve deres tro, helt uden at flagre rundt i kreationistiske påhit om videnskabers utilstrækkelighed osv.osv. De behøver slet ikke den slags, for de er overbevist ved troen selv, ikke ved viden. Så dit dilemma står klart, idet du tror, at du ved hjælp af kreationisme vil genfinde en tillid til en ”barnetro”. ”Viden er djævlens værk”, erklærede mangt en troende i tidernes løb, dermed også dit dilemma, som den troendes personlige tragedie fra udsigten i kundskabens træ. Kreationismen vil imidlertid være dig en udsigtsløs ørkenvandring i tanketåger, spild af levetid, og det er selvfølgelig i denne forbindelse mine drillerier om din eneste ”frelse” befinder sig; at du simpelthen beskriver og forklarer, så at sige udskriver forestillingen om livets meningsfylde, altså skriver dig ud af dilemmaet, om du vil.
mvh
Simon
Redigeret af Simon (27/04/2015 19:25)