1
registreret
(1 usynlig),
204
gæster og
158
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
Jeg skrev:
Citat:
Jeg har jo ingen tro på, hvordan kosmos er blevet til
Og alligevel fortsætter Simon sine vilde forsøg på at gøre mig "troende"
Hvad mon der driver ham?
Gang på gang har jeg stillet det allermest fundamentale spørgsmål om, hvordan det kan være at kosmos eksisterer, men Simon er åbenbart gået i panik, siden han øjensynligt slet ikke tør nærme sig det - og i stedet bliver ved at kredse udenom det
Dét spørgsmål har ellers optaget os mennesker i årtusinder - og gør det stadig.
Naturvidenskabernes folk melder, at de ikke har noget svar, og religionerne forsøger sig med idéen om en mere eller mindre menneskelignende skaber, som er mindst lige så ufattelig, og som vel derfor egentlig kan ses som et "snydesvar" (Buddhismen afviger vel ved at gøre udviklingen til en cirkelbevægelse i stedet for som hos os andre til en uendeligt fortløbende lige linje - vel endnu mere ufatteligt).
Nogle håber nok på, at naturvidenskaben, der jo har præsteret og stadig afklarer så meget, engang finder "den første årsag", men der er vist ikke mange seriøse, der har den tro. Einstein havde ikke, og Rumi kaldte verdens væren "et tegn på sandhedens mirakel".
Det er så her både teisme og ateisme efter min mening falder ynkeligt til jorden, og hvor vi ydmygt må erkende vores afmagt og må nøjes med at opleve at kosmos (som vi er en lille bitte del af) eksisterer. Det er for mig livsbetingelserne - uden viden - uden en logisk mening - og dog vidunderligt - en inspiration til at elske mest muligt
